Tirsdagstip: Slip af med den dårlige ånde

19.04.16
Tirsdagstip: Slip af med den dårlige ånde
Tirsdagstip: Slip af med den dårlige ånde
Sørger du for at børste tænderne grundigt og derefter gurgle med SB12 mundskyl, så er du godt sikret mod dårlig ånde hele dagen.

Sponsoreret indlæg

Tand- og mundhygiejne har altid været en vigtig del af min rutine både morgen og aften, alligevel har jeg holdt stædigt fast i, at mundskyl var overflødigt. Nu hvor jeg igennem en måneds tid selv har testet mundskyl fra SB12, har jeg indset, at jeg tog godt og grundigt fejl.
Et ældre familiemedlem har i alle de år, jeg kan huske, haft helt afsindig dårlig ånde. Nogle gange er det værre end andre gange, men det er altid slemt… Vi har heller ikke helt samme holdning til sagen, for der hvor jeg ville vælge bedre mund- og tandhygiejne, er vedkommendes muntre tilgang: ”hellere dårlig ånde, end slet ingen ånde”. Hvis det var de eneste valgmuligheder, ville jeg afgjort også vælge livet, men når det er sagt, er der altså mange mulige tiltag, når det gælder om at komme den dårlige ånde til livs.

Charme, selvtillid og flere kys
Det var en gennemgang af sortimentet hos SB12, der gav mig lyst til at afprøve mundskyl både i min egen hverdag, men det var næsten mere vigtigt for mig at få ovennævnte familiemedlem i gang med at gurgle SB12 hver morgen. Nu ser jeg ikke vedkommende så ofte, men dem der gør, har rapporteret hemmeligt tilbage til mig i månedens løb. Og jeg har ved selvsyn set, at SB12 har hjulpet både på selvtilliden og humøret, fordi der er mere nærhed og tættere kontakt med de nærmeste.

Undskyldninger
Hver gang jeg har boet hos familier i Sydeuropa, er jeg faldet over deres ofte mange varianter af mundskyl. Spændt har jeg prøvet den ene mundskyl efter den anden, og hver gang er jeg blevet overvældet af en alt for kraftig smag eller en meget skummende fornemmelse. Sådan ti milliliter kan virkelig fylde meget i munden, hvis det begynder at skumme, og derfor har jeg siden haft let ved at finde på undskyldninger for at lade være med at bruge mundskyl. Det er temmelig fjollet, når nu jeg samtidig er nærmest angst for at have dårlig ånde. Heldigvis har jeg erfaret, at SB12 slet ikke skummer op og fylder i munden på den måde.

Et rigtig godt supplement
Mine dage er ofte meget lange, og derfor kan jeg godt ty til espresso og andre kaffebaserede drikke, som virkelig ikke bidrager til frisk ånde. I årevis har jeg derfor haft en tandbørste i tasken, velvidende at det slider på tænderne med mange daglige børstninger. Med SB12 mundskyl kan jeg undvære tandbørsten i løbet af dagen, fordi ånden trods diverse udfordringer holder sig frisk. Og hvis jeg alligevel føler, at ånden trænger til at blive frisket op, snupper jeg et SB12 tyggegummi, der holder den friske smag virkelig længe.

Hvis du vil møde dine venner, kolleger og måske ham eller hende den lækre med frisk ånde, så kan SB12 hjælpe dig. I hvert fald oplever jeg selv, at jeg ikke længere bekymrer mig om dårlig ånde i løbet af dagen, fordi jeg ved, at SB12 bare virker. Du kan nemt bestille både tyggegummi, tandpasta og mundskyld gennem SB12s egen webshop. Hvor produkterne koster fra 39-159 kroner.

 

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med SB12

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Rebecca R M

Lige et spørgsmål til tandbørsten:
Har i gode erfaringer med den? Jeg synes ikke, at mine tænder bliver ordentligt rene og glatte ligesom med en normal elektrisk tandbørste, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor… Har I et tip? Synes nemlig, at den er SÅ flot, og vil helst ikke købe ny, når nu jeg har smidt så mange penge efter den.

Helene Randløv

Hej Rebecca
Har du prøvet det lille børstehoved? Det hjalp mig til at få styr på manøvreringen af den. Og nu er jeg helt vild med den, faktisk synes jeg, at mine tænder føles renere end før.
Kh. Helene

Rebecca R M

Det må jeg prøve! Måske også det med nylon-børster i, nu jeg er i gang. Tusind tak for svar! 🙂

Helene Randløv

Det var så lidt :-*

Lise Jørgensen

Hvor længe skal man bruge det – for evigt eller er det kun i en periode? Og hjælper det allerede fra første dag?

Helene Randløv

Hej Lise
Det hjælper, så længe du bruger det. Og ja, det hjælper fra første dag
Kh. Helene

Sofie

Da jeg for år tilbage blev træt af at gurle SB12 gik jeg over til tandpasten. Den står nu som fast inventar i mit tandkrus 🙂

Helene Randløv

Hej Sofie
Den er også god!
Kh. Helene

Linette

Kære Pudderdåser
Jeg har det irriterende problem, at min hud omkring næsen altid er lidt rød og ‘flager’, hvilket gør det noget nær umuligt at få foundation til at ligge pænt. Herudover har jeg også forholdsvis store porer på næsen og får ind i mellem bumser i t-zonen og/eller hårgrænsen. For nyligt købte jeg en toner og to ansigtscremer fra Paula’s choice Skin Balancing serien, samt deres BHA 2% gel. De første par dag var resultatet virkelig godt – min hudtone var flottere og mine porer på næsen var næsten usynlige. Desværre gik det helt galt på tredjedagen: min hud omkring næsen begyndte at flage mere end nogensinde før, og øverst på kindbenene og på øjenlågene blev min hud rød, hævet og svidende, når jeg påførte asigtscremerne. Jeg har ikke sædvanligvis sart hud. Jeg stoppede brugen af BHA, men problemet fortsatte efterfølgende i et par dage, hvorefter jeg også stoppede brugen af de andre produkter. Har I nogen idé om, hvad det kan skyldes? Min hud er nu blevet ‘normal’ igen, men jeg er jo lige vidt ift. det oprindelige problem med flagende hud omkring næsen. Har I nogle gode råd til at afhjælpe det?

Katja Moikjær

Hej Linette
Det er sandsynligvis skæleksem du har omkring næsen. Det samme som giver skæl i hovedbunden. Det trives i fedtede og fugtige omgivelser og kan også godt lide området omkring næsefløjen.
BHA/salicylsyre er faktisk godt mod det (forudsat selvfølgelig at det er det? Prøv selv at tjekke – det hedder seborrheic dermatitis)
Men noget tyder på, der har været noget i de produkter, du ikke kan tåle. Ved du hvilket af de tre produkter, du ikke kan tåle? Kan du prøve igen meget forsigtigt kun med BHA gel’en og ikke de andre produkter? Start med en enkelt gang hver 3. dag og trap langsomt op.
Hvad din dårlige reaktion skyldes ved jeg ikke. Du kan tydeligvis ikke tåle et elller andet i produkterne. Jeg HÅBER ikke det er bha’en, for den kunne hjælpe dit problem.

Linette

Tusinde tak for svar. Jeg vil helt sikkert undersøge, om det er skæleksem. Jeg har selv tænkt, at det måtte skyldes tør hud, men samtidig syntes jeg ikke, at huden føltes tør. Jeg er et sikker på, at det var enten en af de to cremer eller begge. Jeg har de sidste par dage brugt toneren, BHA (kun om aftenen) og en anden creme, og der har indtil videre ikke været problemer.

HeLene

Jeg er nysgerrig på dette, men også mere forklaring på hvordan og hvad det indeholder som virker og hvordan…

Helene Randløv

Hej HeLene
Det er zink der er den aktive ingrediens, og det virker ved at neutralisere svovlforbindelserne.
Kh. Helene

Annette

Altså jeg mener ikke, man skal rykke rundt og udryddede den almindelig bakterie flora i munden. Dårlig ånde kan udryddes ved at blive tjekket for parodontose, børste tungen og undgå mavesyre.

Helene Randløv

Hej Anette
Man rykker vel ligeså meget rundt på bakteriefloraen, når man børster tænder. Aktivet i SB12 Mundskyl er zink, der neutraliserer svolvgasserne.
Kh. Helene

Annette

Ja, og netop derfor er det bedst at fjerne plak og belægninger mekanisk fremfor med kemi og smagsstoffer.

Pernille

Har du nogen erfaringer med om den kan afhjælpe lugten af hvidløg? Altså hvis man bruger mundskyllen om morgenen og spiser hvidløg i løbet af dagen, kan det overdøve lugten af hvidløg? 🙂

Helene Randløv

Kære Pernille
På mig virker det godt, men jeg vil lige få en jeg kender til at teste det… Jeg vender tilbage.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *