Sponsoreret indlæg
I rigtig mange år har jeg arbejdet med syge eller handicappede mennesker, derfor har jeg også set temmelig mange varianter af slidt, irriteret og ødelagt hud. Selvom der naturligvis er et hav af lægemidler at behandle med, når skaden er sket, så er det både lettere og mere bekvemt at forebygge ved at holde huden hel og fri for ubehageligheder, end det er at rende til læge og behandle hele tiden. Australian Bodycare Active Derm er et godt bud på en serie, der kan hjælpe dig med at holde huden i folderne hel.
Løfter du lige?
Efter gymnasiet var jeg i en periode vikar i hjemmeplejen, det var både lærerigt og berigende på mange måder, og betænkelighederne blev altid opvejet af mødet med nogle fantastiske og livskloge mennesker, der glædeligt delte både store og små erfaringer.
Da jeg stod der som stram attenårig, kunne det ærlig talt godt være vanskelligt at sætte sig ind i hverdagens udfordringer, når huden og dermed bryster, balder og deller trækker sydover… Men når jeg sidder her over tyve år senere og tænker tilbage, så må jeg erkende, at jeg lærte en hel del tips og tricks af de mange kærlige og hjertevarme mennesker, jeg fik æren af at hjælpe dengang.
Fugt i folderne
Uanset om du pusler din buttede baby, bader dig selv eller din gamle moster, så er det vigtigt at sørge for, at der er rent og tørt i folderne… Og det er her, både din føntørrer og Australian Bodycare Active Derm kan være mere end nyttige.
Det er sådan set også ligegyldigt om varmen i folderne stammer fra uhensigtsmæssige sko, fysiske udfoldelser eller overvægt, for når huden bliver udsat for fugt og friktion, reagerer den først med rødme og ubehag, og før man ved af det, kan der opstå både svamp og infektion i folderne.
Mild sæbe og barrierecreme
Den nylancerede serie Australian Bodycare Active Derm er udviklet til alle, der har problemer med fugt, rødme og ubehag i folderne eller andre steder, hvor huden er udsat.
Australian Bodycare Active Derm Wash: Den cremede skumsæbe indeholder milde vaskeaktive ingredienser samt…
- Mælkesyre der modvirker udtørring.
- Sodium PCA (Pyrrolidone carboxylic acid) der er en god fugtgiver.
- Allantoin der virker beroligende og let eksfolierende.
Selvom Australian Bodycare Active Derm Wash bestemt er en god og mild sæbe, er det selvfølgelig vigtigt at begrænse mængden af sæbe og sørge for at skylle huden grundigt ren efter brugen.
Australian Bodycare Active Derm Cream: En rig beskyttende creme, der ikke fedter, trods den lette hinde, der beskytter huden mod fugt og sved. Brug den på ren og tør hud for at undgå rødme, ubehag og irritation, eller på rød og irriteret hud for at pleje, reparere og lindre. Australian Bodycare Active Derm Cream er en effektiv barrierecreme både til folder, tørre hænder, bleområdet og andre steder der trænger til ekstra pleje og beskyttelse.
Australian Bodycare Active Derm kan købes hos udvalgte apoteker, helsekostbutikker, i Matas og online på Australian-bodycare.com hvor Australian Bodycare Active Derm Wash koster 79 kroner og Australian Bodycare Active Derm Cream koster 149 kroner.
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Australian Bodycare
Kunne man bruge den creme på inderlårene? Min kæreste døjer med rød, ru, hævet og irriteret hud på begge inderlår fordi de gnider mod hinanden, og jeg har prøvet at finde noget der kunne dæmpe det men det er endnu ikke lykkedes.
Hej S
Ja, det kan du/han sagtens. Det er cremen virkelig god til.
Kh. Helene
Hvis lårene gnider mod hinanden, så vil jeg anbefale at bruge en tør deo, feks Roll on eller creme. Det virker!
Deodorant eller nærmere antiperspirant, må ikke bruges på allerede skadet hud. Og bør derfor kun anvendes, inden problemet opstår.
Kh. Helene