Jeg har sjældent glædet mig så meget til at prøve et nyt produkt som ghd’s Advanced Split End Therapy. Og sjældent er mine forventninger blevet indfriet så fint.
Jeg har et misbrug af glattejern. Det gør min hverdagsfrisure så meget pænere og ikke mindst kan det i kombination med en tørshampoo få mit hår til at se pænt ud dagen efter en hårvask igen.
MEN det er et skadeligt misbrug. Glattejernet slider temmeligt voldsomt på håret og efterlader spidserne slidte og endda knækkede af. Indtil jeg møde ghd Advanced Split End Therapy.
ghd Advanced Split End Therapy er ghd’s første rendyrkede plejeprodukt, og man bruger det i kombination med ghd’s styler (eller et andet glattejern). ghd skriver selv om det:
“Introducing ghd advanced split end therapy, activated by the heat of your styler to help nourish and fortify damaged ends, leaving your hair feeling sleek, smooth and shiny for up to 10 washes.”
Og det er præcis, hvad den gør. Det fungerer. Effekten holder klart længere end til næste hårvask, men hele 10 vaske får jeg det ikke til. Det fungerer klart bedst for mig simpelthen at bruge den hver gang. Til gengæld får jeg oplevelsen af et hår, der er beskyttet mod varmestyling, velplejet, fugtet – og så virker det også på statisk elektricitet som en ekstra bonus. Og den gør det uden at fedte eller tynge mit tynde hår.
Sådan gør du
- Vask håret som normalt – ghd anbefaler at man ikke bruger balsam eller hårkur sammen med produktet. (Når jeg bruger den efter stort set hver hårvask, gør jeg det altså alligevel de fleste gange)
- Fordel ca. 10 ml. af ghd Advanced Split End Therapy i spidserne og de steder, hvor håret ellers er skadet – mængden varierer selvfølgelig meget med mængden af hår.
- Tør håret med en ikke for varm føntørrer.
- Brug styler/glattejern til at afslutte (håret skal være HELT tørt, før du bruger dit glattejern).
Når jeg ellers bruger ghd styler i mit hår med traditionel varmebeskyttelse oplever jeg en temmelig dramatisk slitage af mit hår, hvis jeg gør det hyppigt. Desværre. Denne slitage bliver markant formindsket med advanced split end therapy.
Det er hverken en hårkur eller varmebeskyttelse, men noget midt i mellem. Ghd Advanced Split End Therapy lægger sig i en helt ny kategori, hvor der ellers kun er produkterne fra SteamPod. Jeg har set Ghd Advanced Split End Therapy sammenlignet med Olaplex, men hvor Olaplex er en behandling, du får hos frisøren under hårfarvning, så er Advanced Split End Therapy og L’Oréals SteamPod produkter til hjemmebrug, der giver en unik mulighed for at style og glatte sit hår uden at ødelægge det. Og jeg kan ikke anbefale det nok.
Her kan du købe det
Ghd Advanced Split End Therapy koster 299 kroner herhjemme hos blandt andet frisøren, Magasin, StyleBox og Nicehair.
På de engelske webshops er ghd noget billigere, og du kan finde Advanced Split End Therapy på både lookfantastic.com og FeelUnique til cirka 197 kroner.
På Asos kan du købe den til cirka 210 kroner.
Rabatkoder til Lookfantastic og HQhair
Koden LF15 giver lige nu 15% på din ordre på Lookfantastic. Det bringer prisen på Advanced Split End Therapy ned på 167 kroner.
Prisen bliver helt den samme på HQhair.com med rabatkoden PRIZE, der også giver 15 procent.
PS. Du skal altså stadig huske at bruge ekstra varmebeskyttende spray ovenpå, hvis du bruger din styler igen dagen efter!
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg købte den sidst i havde en rabatkode, og jeg er også meget begejstret for resultatet – dog synes jeg ikke at det holder mere en max 3 hårvaske og det gær det til en lidt dyr omgang. Tak for koderne – så kan jeg lige få en mere til lageret 😉
Jeg er meget enig, effekten holder heller ikke længere på mig. Til gengæld bruger jeg ikke ret meget ad gangen, så jeg synes, den er drøj i brug – men det kommer meget an på, hvor meget hår man har jo 🙂
Uh jeg har haft den liggende i min kurv i flere uger. Det kan være man skule trygge på Køb nu ☺ Hvad synes du om Platinum? (Den ligger der nemlig også…)
Den er da fantastisk! Ligesom alle andre Ghd stylere 🙂 Det kommer lidt an på, hvilken du har i forvejen og hvad du bruger den til?
Jeg har en gammel ghd dinosaur som jeg ikke engang husker navnet på – købt i 2004! 🙈 Den virker stadig men jeg overvejer efterhånden at investere i et nyt glattejern. Jeg bruger det faktisk mest til at lave en bestemt slags krøller da jeg plejer at glatte håret med en Steampod.
Jeg er også overrasket over, hvor godt de gamle holder. Men de nye kan noget mere – især når man laver krøller med dem, kan man mærke forskel. Men grundlæggende holder de samme temperatur osv.
Hej,
blev fristet og fik købt ghd advanced split end therapy efter jeres gode anmeldelse om produktet. 🙂
Men jeg tror ikke, jeg helt har forstået, hvordan det skal bruges. 🙁
Har prøvet den en enkel gang, og der har jeg vasket mit hår normalt, og i håndklædetørt hår kom jeg ca 10 ml i hårspidserne, herefter føntørrede jeg (uden varmebeskyttelse???) og derefter glattejern (uden varmebeskyttelse)….
Beskytter den mod varmen – eller skal jeg bruge varmebeskyttelse forud for fontørren?
Er der andet, jeg ellers skal være opmærksom på???
Hej Melissa. Du har brugt den helt rigtigt. Du skal ikke gøre andet. Hvis du bagefter – for eksempel dagen efter – bruger glattejern igen skal du bruge noget andet varmebeskyttelse. Men umiddelbart har du gjort det korrekt.
Jeg går altid i bad om aftenen og lader mit hår lufttørre. Om morgnen bruger jeg så fladjern. Vil jeg godt kunne bruge denne, altså bare putte den i og så lade håret tørre som jeg plejer? Vil den stadig have en god effekt på mine spidser
Kære Sofia. Jeg spurgte ghd om det samme og svaret er som følger.
Håret SKAL tørres med en føn. Man kan godt gå i bad om aftenen og glatte det næste morgen. Man kan lade håret lufttørre til det er 80 % tørt og så føntørre det derfra. Men du SKAL bruge en føntørrer. Føntørring frigiver de aktive ingredienser og stylingen fæstner/binder dem.
Hej med jer
Har lige prøvet produktet for 1. gang. Jeg faldt over jeres anmeldelse og måtte prøve. Jeg er glad 🙂
Men men….Hvis produktet forsegler håret vil det mon så nytte noget at bruge leave in produkter eller hårkur ved efterfølgende vask?jeg bruger sædvanligvis masser af leave in produkter til mit stride hår 🙂