Vind julekalenderen fra Kérastase

25.11.15
Vind julekalenderen fra Kérastase

Vind julekalenderen fra Kérastase

Siden jeg for nylig skrev om en julekalender, er det blevet helt tydeligt for mig, at det er nødvendigt med en konkurrence. Der er nemlig alt for mange, der ikke bliver forkælet gennem december måned, og selv om jeg helst ville udlodde gaver til alle, så har jeg ikke muligheden, tiden eller overskuddet til at gøre det. I stedet har jeg fået mulighed for at trække lod om julekalenderen fra Kérastase. Da kalenderen gerne skal være fremme hos modtageren allerede på tirsdag, trækker jeg en vinder i morgen aften.

Luksus til håret
Måske kan du huske, at jeg har en del favoritter fra Kérastase. Det er bare nogle af dem, du har mulighed for at stifte bekendtskab med i løbet af december, hvis du forkæler dig selv eller bliver den heldige vinder af konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase. Der er 23 mindre versioner af nogle af de mest kendte hårbade, pleje- og stylingprodukter fra Kérastase. Så julekalenderen er en god mulighed for at finde nye favoritter og lære flere produkter at kende. Der er også et enkelt produkt i fuld størrelse, men du må selv lede efter et billede af indholdet, hvis du er meget nysgerrig. I hvert fald vil jeg ikke være den, der spolerer overraskelsen for dem, der ikke vil kende indholdet af de 24 låger.
Hvis du har lyst til at følge med i nye lanceringer eller få gode tips om brugen af produkterne, vil jeg varmt anbefale at følge @kerastasedanmark på instagram.

Konkurrencen
For at være med i konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvad du ville lægge i fire adventsgaver til den i din omgangskreds, der mest fortjener en anerkendende tanke eller lidt forkælelse. Om du fører planen ud i livet eller ej spiller ingen rolle, ligesom det heller ikke er vigtigt, om det er sedler med smukke ord, pebernødder fra Irma eller eksklusive gaver.
Kommentarfeltet bliver lukket i morgen klokken 20.00, hvorefter vinderen bliver offentliggjort på Instagram @pudderdaaserne.dk.

Konkurrencen afholdes i samarbejde med Kérastase

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
224 kommentarer
Mia HB

Uh det må være til min kæreste! Han har virkelig knoklet på begge sine arbejder (som i 70-80 timer i ugen…) samtidig med at han har formået at passe vores forhold og skrabe penge sammen til et indskud til vores første hus!
1) en ny seng. Og søvn. Det kunne han virkelig godt bruge
2) en friweekend hvor vi tog på en tur væk. Spa, rejse, sommerhus – tror alt ville bringe lykke 😉
3) en god whiskey. Han elsker whiskey og det er den ultimative forkælelse for ham, at få en rigtig lækker en
4) et hus der var lige som det skal være, så vi kunne slippe for at bruge samtlige lørdage og mødefrie morgener sammen med en lidt for ivrig ejendomsmægler…
I virkeligheden bliver det nok nogle meget mindre gaver, for SU slår ikke til så fancy ting – men det er jo tanken der tæller, ikke? 😉

Caroline Bøgely

Jeg ville vælge min veninde. Hun betyder alt for mig og hun fortjener en adventskalender. Jeg ville fylde den med beauty, små søde sedler, en tur i biffen og selvfølgelig en masse slik <3

mona

Jeg tror jeg ville lave en 4 dage for min kære mor – hvor jeg den ene dag lavede ansigt massage og behandling. 2 gang ordnede fødder. 3 gange krops massage. 4 gange stor middag. Tror ofte man glemmer hvor meget ens mor gør for en.

Maria L

Jeg ville nok forkæle min mor. Hun er altid parat til at hjælpe uanset hvornår man har brug for hjælpen. Hun har passet mine børn når jeg allermest trængte til det, på trods af egne aftaler (man tager bare børnene med til lægen!) eller smerter (hun holder bare mund om det). Jeg ville give hende en rejse til syden med sol (selv om hun er sygemeldt og ikke kan forlade landet), så hun rigtig kan få slappet af efter flere års prøvelser med fejloperation, to retteoperationer, smerter, usikkerhed om sin økonomiske situation og nu, efter 40 års tro tjeneste på det danske arbejdsmarked, en jobprøvning selv om hendes krop er slidt. I de tre andre gaver vil jeg give hende én ansigtsbehandling, én kropsbehandling med tiltrængt massage og én spa-tur.

Mette

Jeg vil helt klart give min søster et par gaver. Det er sidste jul hun bor hjemme, så hun skal da helt sikkert have nogle fine flyt hjemmefra gaver. Det kunne være alt lige fra gryde ske til til små fine skåle med hjemmebag i.

Camilla Hovej

Min søster og jeg har i en del år efterhånden givet min mor og far adventsgaver – det er bare så hyggeligt og de bliver så glade <3
Det har været pakker med chokolade, the, kaffe, biografbilletter, julepynt, cremer – alt fra store til små ting <3

Mette Pedersen

Det skulle være til min dejlige datter på 5 år (som godt nok får pakkekalender i år):
1. advent – Sin egen lyserøde hårbørste
2. advent – En ny gymnastikdragt (med tyl osv.) til gymnastik
3. advent – En my little Pony (hun har arvet mit gamle, men trænger måske til en updatet version) 🙂
4. advent – Biografbilletter og pocorn til en af julens børnefilm med mor eller far

Louise

Min søster er lige gået gennem en stor flytning, og min anden søster har hjulpet godt til.
Derfor skulle de begge have:
– En buket blomster
– Gavekort til at spise cheesecake på cafe
– chokolade fra Frellsen
– Den gode alt-i-et creme fra pudderdåserne

Diana

Jeg ville forkæle min pendlende bedre halvdel med et gavekort til Baresso og et abonnement på et af hans yndlingsmagasiner. Derudover skal han have en Decubal Lipid Cream (en af hans absolutte farvoritter!) og et par varme, hjemmestrikkede sokker.

Sofie I.V.

Jeg ville vælge at lave en adventskalender til min skønne bror, der kommer hjem fra et halvt års udveksling i Australien. Den skulle pimpes med hans yndlings små danske specialiteter, som han har undværet så længe:
– 1.: Et par poser med lækker saltlakrids
– 2.: Karrysild 😀
– 3.: Jacobsen-øl
– 4.: En tur på smørrebrøds-restaurant
Så ville vi kunne “catch’e up”, hygge og tilbringe noget kvalitetstid sammen.

Din kommentar