Siden jeg for nylig skrev om en julekalender, er det blevet helt tydeligt for mig, at det er nødvendigt med en konkurrence. Der er nemlig alt for mange, der ikke bliver forkælet gennem december måned, og selv om jeg helst ville udlodde gaver til alle, så har jeg ikke muligheden, tiden eller overskuddet til at gøre det. I stedet har jeg fået mulighed for at trække lod om julekalenderen fra Kérastase. Da kalenderen gerne skal være fremme hos modtageren allerede på tirsdag, trækker jeg en vinder i morgen aften.
Luksus til håret
Måske kan du huske, at jeg har en del favoritter fra Kérastase. Det er bare nogle af dem, du har mulighed for at stifte bekendtskab med i løbet af december, hvis du forkæler dig selv eller bliver den heldige vinder af konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase. Der er 23 mindre versioner af nogle af de mest kendte hårbade, pleje- og stylingprodukter fra Kérastase. Så julekalenderen er en god mulighed for at finde nye favoritter og lære flere produkter at kende. Der er også et enkelt produkt i fuld størrelse, men du må selv lede efter et billede af indholdet, hvis du er meget nysgerrig. I hvert fald vil jeg ikke være den, der spolerer overraskelsen for dem, der ikke vil kende indholdet af de 24 låger.
Hvis du har lyst til at følge med i nye lanceringer eller få gode tips om brugen af produkterne, vil jeg varmt anbefale at følge @kerastasedanmark på instagram.
Konkurrencen
For at være med i konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvad du ville lægge i fire adventsgaver til den i din omgangskreds, der mest fortjener en anerkendende tanke eller lidt forkælelse. Om du fører planen ud i livet eller ej spiller ingen rolle, ligesom det heller ikke er vigtigt, om det er sedler med smukke ord, pebernødder fra Irma eller eksklusive gaver.
Kommentarfeltet bliver lukket i morgen klokken 20.00, hvorefter vinderen bliver offentliggjort på Instagram @pudderdaaserne.dk.
Konkurrencen afholdes i samarbejde med Kérastase
Jeg ville forkæle min bedste veninde. Med varm chokolade, film, kiks osv. Ellers ville jeg forkæle min mormor med te og hyggelig julemusik
Jeg ville forkæle min søde mor ❤️ Hun skulle ha’ en lakridsjulekalender, lækker julekaffe, Bioeffects EGF serum og en god bog
Jeg ville vælge min søster, da hun fortjener og blive hygget lidt om
Og hendes 4 gaver ville være en omgang hjemmelavet vaniljekranse, en god håndcreme, hjemmelavet konfekt og til sidst en “gør haven klar til foråret incl blomster til krukkerne”
Jeg har lavet en advendtskalender til min svigermor (håber ikke hun læser med)
Hun får en krimi, et pulsur og a-vitamin dagcream og øjen cream fra beaute pacifique. Håber hun bliver glad, for jeg har tænkt længe over det 🙂
Jeg har lavet adventsgaver til minmor, og fordi pengene er meget små, bliver gaverne ligeledes små, men meget personlige. Og hun er jo min mor, så derfor ved jeg, at hun sætter mindst lige så meget pris på 4 personlige ting, som hvis det var 4 dyre pakker 🙂
Til min mor. En lækker håndcreme, lidt luksus juleslik, lidt pynt og en skrabekalender
Ville lave en til min mor, fordi hun fortjener det, og ikke har så mange penge til sig selv.. Det skulle være en god film, en lille parfume, hendes yndlingsmascara og en fin trøje. 🙂
Jeg har lavet adventskalender til min mand, der fortjener det for at trække læsset derhjemme, mens jeg drøner rundt og ‘laver karriere’ 🙂 Han får whiskeyglas, undertøj, chokolade og ansigtscreme.
Jeg har lavet af adventsgaver til min far, som har været igennem et hårdt sygdomsforløb. 1.gave er chokolade og lækkerier, fordi han skal tage på. 2.gave er en Dan Brown bog for at få tankerne i en anden verden. 3.gave er er par lune sokker, så han kan holde varmen. 4.gave er en lille getaway/rejse med mig til Amsterdam i foråret, fordi han skal mærke livet.
Det skulle være til min søde mor, og hun skal have et vippebræt til hendes sclerose øvelser, nogle nye håndklæder til køkkenet, noget hår olie og en klar neglelak, da hun bliver ved med at bruge min! 😉