Vind Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit

07.10.15
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Foto: Anastasia Beverly Hills

I anledning af at jeg endelig overgav mig og fik skrevet lidt om konturering i går, blev jeg belønnet med muligheden for at udlodde den palette, som jeg oftest selv bruger nemlig Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit. Helt generelt har jeg en svaghed for paletter og dette kit er ingen undtagelse. Den opmærksomme læser vil nok mene, at kittet på billedet er en del for mørkt til mig, og det ville det naturligvis være, hvis jeg brugte den mørkebrune nuance alene. Det kan du naturligvis kun slippe af sted med, hvis du er mørkere i huden, end jeg er, eller hvis du blander de forskellige nuancer, som jeg altid gør.

Nyheder
Kittet på billedet er det, der hedder Medium, det kan langt de fleste nok slippe af sted med at bruge. Uanset om du er lys eller mørk, kræver det naturligvis, at du er villig til at arbejde med produktet og selv blande farverne, så de passer perfekt til dig. Det er ikke svært eller særlig tidskrævende, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig særligt om. Men hvis du er meget lys eller mørk for den sags skyld, kan du glæde dig over, at de nye farver endelig er klar til salg her i Norden. I denne uge er de to nye Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farverne Light og Deep nemlig endelig landet i Danmark.

Vil du vinde?
Hvis du er en af dem, der gerne vil have fingrene i Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium, så har du muligheden for at vinde et nu. Hvis du skriver en kommentar med dine bedste tips til konturering i kommentarfeltet under dette indlæg, er du nemlig med i konkurrencen om netop et Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium. Kommentarfeltet bliver lukket på søndag den 11. oktober cirka klokken 20.00, hvorefter jeg vil trække en vinder.
Det vil glæde mig at læse jeres tips og tricks. Held og lykke!

Konkurrence i samarbejde med Anastasia Beverly Hills og House of Stars, hvor du kan købe alle tre kits og fantastiske pensler til.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
184 kommentarer
Cecilie

Mit bedste tip må være, ikke at hænge sig alt for meget i, hvad man læser og hører. Vi har alle forskellige præferencer og ansigtsformer. Contouring og highlighting handler jo om, hvad man gerne vil fremhæve, så tag et kig i spejlet og find de træk, du godt kan lide ved dig selv og prøv dig frem. Det kan godt være det går galt, de første par gange, hvis farverne måske ikke lige passede, eller man kom til at være lidt for gavmild med produktet, men til sidst vil man finde sin helt egen måde, at gøre det på 😀

Lise P

Blend, blend, blend! Ganske enkelt 😀

Maria

Hopper også med på ‘less is more’, og er personligt mere til det naturlige.

Frederikke

Mit vigtigste tip må være at blende. Det virker måske meget essentielt, men det er det der betyder mest når man skal opnå et naturligt look 🙂 Dertil skal man huske at “less is more” og når man sidder foran spejlet derhjemme kan det se helt anderledes ud end ude i dagslys.

Anne

Pensel nr. 168 (Large Angled Contour Brush) fra Mac. Forstår ikke, jeg har levet uden den engang…

Lærke Bjorholm

Slap nu af med produktet (både highlight og contour) når du stadig er ved at lære teknikken at kende. De klassiske fartstriber ser jeg tit hos begyndere, der er klar til at “chisel out their cheekbones”… Det er bare ikke pænt, og giver den komplet modsatte effekt, så husk nu på at det er nemmere at tilføje mere produkt end det er at fjerne det igen

Emilie E

Jeg har to tips: et er, at starte ud med en pudderkontur og en pointy, men stadig Fluffy pensel, hvor man langsomt bygger farven op. Selv bruger jeg øjenskyggen “smog” fra Make Up Store (en skøn mellemrum med grå undertoner, som er fantastisk til blegfise som mig, med rosa undertoner i huden) og Blush Brush fra Real techniques. På denne måde kan jeg langsomt markere fx kindben, uden at det bliver for skarpt eller for meget!
Et andet tip er, at huske på hvad contouring er: at FREMHÆVE ansigtets konturer, ikke at lave skygger og former, der reelt ikke er der, som man desværre ofte ser på fx youtube. Fremhæv hulrummet under kindbenet i stedet for at tegne en “falsk” streg, skyg forsigtigt på siderne af næseryggen i stedet for at lave to streger midt på næsebenet osv osv. Arbejd med ansigtets naturlige form i stedet for at prøve at forme ansigtet selv 😉

Jane Wind

Jeg har endnu ikke turde prøve contouring, men som med alt nyt make-up relateret, så søger jeg på youtube…. Og så øver jeg mig lidt ad gangen. Øver øver øver 🙂

Sasha

Jeg tror mit bedste tip er at bruge kolde nuancer til skyggerne! Da jeg selv skulle forsøge mig første gang havde jeg gang i en gammel bronzer (som selv som bronzer var alt for orange) og det set altså bare ikke godt ud!! Så kolde nuancer, og som mange andre også skriver; less is more!

Sofie D

Less is more – men skulle du ha’ tendens til at køre kilovis på, så blend blend blend indtil hånden næsten falder af 🙂

Din kommentar