I anledning af at jeg endelig overgav mig og fik skrevet lidt om konturering i går, blev jeg belønnet med muligheden for at udlodde den palette, som jeg oftest selv bruger nemlig Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit. Helt generelt har jeg en svaghed for paletter og dette kit er ingen undtagelse. Den opmærksomme læser vil nok mene, at kittet på billedet er en del for mørkt til mig, og det ville det naturligvis være, hvis jeg brugte den mørkebrune nuance alene. Det kan du naturligvis kun slippe af sted med, hvis du er mørkere i huden, end jeg er, eller hvis du blander de forskellige nuancer, som jeg altid gør.
Nyheder
Kittet på billedet er det, der hedder Medium, det kan langt de fleste nok slippe af sted med at bruge. Uanset om du er lys eller mørk, kræver det naturligvis, at du er villig til at arbejde med produktet og selv blande farverne, så de passer perfekt til dig. Det er ikke svært eller særlig tidskrævende, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig særligt om. Men hvis du er meget lys eller mørk for den sags skyld, kan du glæde dig over, at de nye farver endelig er klar til salg her i Norden. I denne uge er de to nye Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farverne Light og Deep nemlig endelig landet i Danmark.
Vil du vinde?
Hvis du er en af dem, der gerne vil have fingrene i Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium, så har du muligheden for at vinde et nu. Hvis du skriver en kommentar med dine bedste tips til konturering i kommentarfeltet under dette indlæg, er du nemlig med i konkurrencen om netop et Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium. Kommentarfeltet bliver lukket på søndag den 11. oktober cirka klokken 20.00, hvorefter jeg vil trække en vinder.
Det vil glæde mig at læse jeres tips og tricks. Held og lykke!
Konkurrence i samarbejde med Anastasia Beverly Hills og House of Stars, hvor du kan købe alle tre kits og fantastiske pensler til.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Mit bedste tip med hensyn til contouring er at se youtubevideoer. Der findes et hav af dem, hvor make-up artister giver fantastisk gode råd og vejledning til at komme igang samt information om, hvilke “værktøjer” man skal bruge for at opnå det bedst mulige resultat. Det har personligt hjulpet mig meget.
Hej
Mit bedste tip er at fokusere på highlight fremfor at bruge for meget af de mørke farver til at forme med.
Til hverdagslook bruger jeg kun highlight og til skygge under kindben og kæbe bruger jeg en pudder i en tone mørkere end til resten af ansigtet.
(Jeg kan også godt lide tanken om at fremhæve det man er glad for, frem for at skjule/ ændre noget)
Ved at fokusere på at fremhæve og ikke bruge mørke farver virker det naturligt. “Fuld konturering” er efter min mening bedst egnet til teater og billeder med den rette belysning.
Mit bedste tip er helt sikkert, at huske ikke at tage for meget på børsten. Man kan altid bygge det op, men det bliver noget værre rod hvis man skal til at fjerne make-up’pen igen. At ligge i naturligt lyst er helt klart også en god ting, da man så ser hvordan skyggerne vil se ud ude i den rigtige verden. Ikke at forglemme, så er blending altså også enormt vigtigt! Det var lige de 3 vigtigste tips fra mig :))
Istedet for at suge kinderne ind, kan man lave trutmund. Så definerer man også kindbenet, men uden at man laver et “hul” i kinden, hvor det kan være vanskeligt at få farven lagt ordentligt.
Mine tips til kontur er at finde en konturfarve der er på den neutrale til kolde side af farvespektrummet. Stop omkring den yderste øjenkrog for det mest naturlige look og for guds skyld husk at blende grundigt! For at undgå at kæbebenet bliver for mudret kan man påføre løst pudder (gerne med farve) under konturlinjen og lad det sidde lidt (Baking/cooking) Børst det herefter af og du har en meget skarpere kontur.
Mit bedste tip er helt klart less is more samt at man skal passe på med at bruge for ‘varme’ farver. Og at man skal huske at blende det rigtigt godt ud! men altså herregud! Makeup skal være sjovt, og har man det, så kan det sgu ikke gå helt galt
Ahr manner, har da slet ingen tips overhovedet, aner ikke hvordan man gør, men derfor vil jeg herregerne vinde dette kit. Så nu finder jeg bare på, passer sikkert også i denne sammenhæng: Øvelse gør mester 🙂
Jamen jeg har jo intet god fif, jeg har jo aldrig prøvet det
Har simpelthen ikke turde give mig i kast med det, jeg går som katten om den varme grød.
Jeg prøver så vidt muligt altid at lægge min makeup og specielt contouring i dagslys. Og så er det desuden vigtigt lige at nævne, at man skal sørge for man har blendet det ordentlig ud, så man ikke ligner en med krigsmaling i hovedet 😉
Gråtonet contour farve til næsen giver et mere naturligt look. Og husk at blende det hele godt sammen, så der ikke er synlige kanter 🙂