

I anledning af at jeg endelig overgav mig og fik skrevet lidt om konturering i går, blev jeg belønnet med muligheden for at udlodde den palette, som jeg oftest selv bruger nemlig Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit. Helt generelt har jeg en svaghed for paletter og dette kit er ingen undtagelse. Den opmærksomme læser vil nok mene, at kittet på billedet er en del for mørkt til mig, og det ville det naturligvis være, hvis jeg brugte den mørkebrune nuance alene. Det kan du naturligvis kun slippe af sted med, hvis du er mørkere i huden, end jeg er, eller hvis du blander de forskellige nuancer, som jeg altid gør.
Nyheder
Kittet på billedet er det, der hedder Medium, det kan langt de fleste nok slippe af sted med at bruge. Uanset om du er lys eller mørk, kræver det naturligvis, at du er villig til at arbejde med produktet og selv blande farverne, så de passer perfekt til dig. Det er ikke svært eller særlig tidskrævende, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig særligt om. Men hvis du er meget lys eller mørk for den sags skyld, kan du glæde dig over, at de nye farver endelig er klar til salg her i Norden. I denne uge er de to nye Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farverne Light og Deep nemlig endelig landet i Danmark.
Vil du vinde?
Hvis du er en af dem, der gerne vil have fingrene i Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium, så har du muligheden for at vinde et nu. Hvis du skriver en kommentar med dine bedste tips til konturering i kommentarfeltet under dette indlæg, er du nemlig med i konkurrencen om netop et Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium. Kommentarfeltet bliver lukket på søndag den 11. oktober cirka klokken 20.00, hvorefter jeg vil trække en vinder.
Det vil glæde mig at læse jeres tips og tricks. Held og lykke!
Konkurrence i samarbejde med Anastasia Beverly Hills og House of Stars, hvor du kan købe alle tre kits og fantastiske pensler til.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Uh, det ville jeg elske at vinde! Når det kommer til contouring, er mit bedst råd at blende! Man kan godt slippe afsted med at have lidt for meget på, så længe det er blendet godt ud 🙂
Mit bedste tip er at blende det MEGET ud med en beauty blender. Jeg synes ikke det er ikke meningen, at man skal se at der er brugt contour, det skal helst være diskret.
Mit bedste råd er fugt! Fugt huden godt og grundigt inden du går igang. Derved får du nemmere ved at blende farver. 😉
Har absolut ingen tips,for har aldrig prøvet det,så nu er det vidst på tide at komme på banen 🙂
Mine bedste råd må være først og fremmest at købe en ordentlig bronzer (eller hvad man nu bruger). Jeg har prøvet flere billige, men her synes jeg virkelig, at de dyre (desværre) bare er bedst! Derudover synes jeg det er super vigtigt at blende godt ud! Jeg bruger allerlængst tid på at få det hele blendet sammen, og mit sidste råd må være, at finde den rette farve! Intet er værre end en alt for orange farve eller noget, som slet ikke passer til ens hudfarve 🙂
Mit tip er at lægge din bronzer lige på kindbenet. De fleste ligger bronzeren under kindbenet, men det her tip får dine kindben til at syne højere oppe, og du opnår de “perfekte” kindben 😉 Håber det kunne bruges
Mit bedste tip er at tone ud med en fugtig beauty blender hvis man har brugt creme produkter. Har man brugt pudder produkter så brug en hel ren makeup børste til at tone ud så looket ser så naturligt ud som muligt 🙂
Det er en rigtig god idé at sætte det hele til sidst, med en gennemsigtig pudder. Så holder det lidt længere. 🙂
Den absolut vigtigste grundregel er, at mørkt skjuler – lyst fremhæver. Så kom aldrig lyst på de områder af dit ansigt, du helst vil skjule. og Hellere for lidt end for meget. 🙂
Mit bedste råd er helt klart, at betale fx HOS for en times undervisning, optage undervisningen, og så se videoen igen og igen.. På den måde, lære man at ligge præcis den makeup som passer bedst til ens eget ansigt. Et hvert ansigt er unik ❤️