Sponsoreret indlæg
I forgårs stod jeg og valgte læbestifter til Katja… ”Kan du ikke bare finde de rigtige farver til mig”, sagde hun… Sammen med ekspedienten grinede jeg lidt af, hvor hårdt mit job er… Da jeg så ringede og spurgte lidt ind til, hvad damen ønskede sig, var der meget mere entusiasme i stemmen.
Det var der bestemt ikke, da hun ringede, efter jeg havde svaret ja til at skrive om Braun Silk-épil 9. ”Den tester jeg altså ikke!”, lød det i den anden ende… Og det havde jeg heldigvis heller ingen forventninger om, for jeg havde taget en beslutning om at slutte fred med epilatorer…
Selvom fællesnævnerne mellem læbestift og hårfjerning ikke umiddelbart hober sig op, så er det de to ting, som virkelig gør en meget stor forskel for mit velvære. Verden er bare lidt lækrere, når man går ud i den med røde læber og glatte ben…
Udvikling
Sidst jeg havde en epilator i hånden, gik jeg på gymnasium, og lige siden har jeg været skræmt fra vid og sans blot ved synet af torturinstrumenter af den art.
Lige inden vi blev spurgt, om vi havde lyst til at teste den nye Braun Silk-épil 9, talte jeg med min far om barbermaskiner, som han mildest talt ikke har høje tanker om. Det sjove er, at han ikke har brugt en barbermaskine i det meste af min levetid… Jeg forsøgte at overbevise ham om, at der nok var sket en del siden, men han gav sig ikke, og så var den samtale slut…
Samtalen fik mig til at tænke på, hvor uretfærdigt det er, at jeg har dømt epilatorer ude. Virkeligheden er nemlig, at jeg ikke har prøvet sådan en i over tyve år, og ligesom der er sket noget med barbermaskiner, så er der nok også sket en hel del med epilatorer…
En RIGTIG god oplevelse
Selve teknikken i sådan en fætter er mere eller mindre den samme som dengang, hvordan der så kan være så stor forskel, har jeg ingen anelse om… Faktum er, at min oplevelse med Braun Silk-épil 9 er så positiv, at jeg ikke bare overvejer at fortsætte med at bruge den. Den har faktisk allerede taget bopæl på hylden i badeværelset.
Gør det ondt?
Altså… særlig behageligt er det jo ikke, når hårene bliver hevet ud med rod. Det gør dog langt mindre ondt, end jeg husker. Og resultatet er glat og pæn hud.
Dengang i halvfemserne var min mor ret bekymret, de par gange jeg forsøgte mig med torturinstrumentet. Det tog ikke bare umenneskelig lang tid, fordi jeg var nødt til at tage mig voldsomt sammen nærmest for hvert eneste hår maskinen fik fat i, der blev også fældet et par tårer undervejs… Ikke engang det gode resultat kunne jeg glæde mig over, for i stedet for glat hud, blev jeg beriget med indgroede hår en masse… Mit eventyr med fjederepilatoren dengang har altså efterladt ar både på krop og sjæl!
Selvom jeg ikke har haft Braun Silk-épil 9 særlig lang tid, så kan jeg garantere, at dette apparat er så milevidt fra det, jeg prøvede dengang. Faktisk fortjener fjederepilatoren slet ikke at blive nævnt i sammenhæng med Braun Silk-épil 9. I hvert fald er det eneste de har tilfælles betegnelsen epilator!
Ingen ventetid
Når man ikke kan prale af et ”thigh gap”, en lækker gylden farve eller pæne knæ… Så kan man i det mindste sørge for at stængerne er velplejede. Egentlig er jeg ikke sindssygt hysterisk eller særlig belastet, når det kommer til kropsbehåring. Alligevel foretrækker jeg, at mine ben er glatte, at hårene i næsen ikke er der, og at overskægget er trimmet både her og der…
Det har jeg i årevis fået gjort med sugaring, som er en fantastisk hurtig og effektiv men også temmelig dyr metode. Det værste ved sugaring er ventetiden… For når hårene begynder at vokse ud, så er det næsten ikke til at holde ud. Det føles som om der går en EVIGHED, før man atter ligger der med stængerne i vejret. Derfor sætter jeg kæmpe pris på at gøre det selv, og med Braun Silk-épil 9 er det muligt at fjerne hår helt ned til 0,5 mm… Det betyder, at du kan fjerne hårene, inden de stikker alt for meget.
SkinSpa
Braun Silk-épil 9 har også navnet SkinSpa, og det dækker ret godt over maskinens forskellige funktioner. Den fine og meget handy maskine kan både eksfoliere huden og fjerne hår ved at epilere, barbere eller trimme. Tilbehøret til maskinen er lige til at klikke af og på, hvilket også gør det nemt at skifte mellem dem undervejs, som man ønsker.
- Eksfolieringsbørsten: Du kan med fordel bruge den en til to dage inden, du vil epilere huden. Eksfoliering er et vigtigt skridt på vejen for at undgå indgroede hår. Og selvfølgelig er det effektivt mod trist eller grå hud, husk blot at smøre dig med creme efterfølgende.
- Epilatorhovedet: Det smarte hoved er bredt med mange små pincetter, der effektivt fjerner selv meget korte hår. Bredden forkorter behandlingen, og det fleksible og vibrerende hoved sørger for en mere skånsom epilering. Til dette hoved hører to kapper, som muliggør epilering i ansigtet og andre sarte områder.
- Barberhovedet: Det sidste hoved til maskinen må kun benyttes på tør hud, og det bruger du selvfølgelig der, hvor du ikke ønsker epilering. Med dette hoved kan du både barbere og trimme hårene.
Både børste- og epilatorhovedet kan altså med fordel bruges både på våd og tør hud, og maskinen kan sagtens tåle at komme med i bad dog uden ledning…
Det er meget praktisk at maskinen lyser på huden, det gør det meget lettere at se, om du har holdt helligdage undervejs i epileringen.
Vind Braun Silk-épil 9
Det skal ikke kun handle om mig og min historie med epilering, nu er det nemlig din tur til at dele… Hvis du har lyst til at fortælle, hvornår du føler dig velplejet og godt tilpas, og hvad der skal til for at opnå den følelse, er du nemlig med i konkurrencen om den fine Braun Silk-épil 9. Skriv kommentaren under dette indlæg inden mandag den 22. juni, hvor jeg i løbet af formiddagen lukker kommentarfeltet.
Held og lykke!
Indlægget er sponsoret og skrevet i samarbejde med Braun
Jeg føler mig rigtigt velplejet når jeg har nået at eksfoliere, bruge hårkur og barbere ben i samme omgang. Det er god sjældent det hele sker samtidig og det er utroligt irriterende at jeg skal barbere ben stort set hver 3 dag for at holde dem pæne og glatte i sommermånederne. Det er simpelthen for meget arbejde.. Jeg har aldrig prøvet epilering men det er noget jeg altid har været interesseret i at prøve.
Jeg føler mig mest velplejet efter en tur i badet med en simpel scrub lavet af jomfru oliven olie og rørsukker, barberede ben og en lækker hårkur.. Selvfølgelig med afsluttende indsmøring af creme.
jeg elsker når benene er helt bløde og klar til at blive luftet. Desværre er de både skæve og oftest fyldt med mærker, derudover er der et stort grimt ar efter en hofteoperation, som gør at de benene ikke så tit bliver luftet – ihvertfald ikke i en bikini!
Jeg ville elske at prøve den epilator fordi jeg tænker at det er verdens bedste ide til lækre sommerben!
Den ville gøre underværker for mine ben idet jeg desværre får mange barber knopper af alm barbering
Jeg føler mig aller bedst tilpas efter et dejligt bad med skrub og efterfølgende en creme samt en pæn make-up! Det hjælper at man føler sig frisk indenunder ☺️ tak for en god blog!
Jeg føler mig velplejet når jeg har taget mig sammen til at exfoliere hele kroppen, barberet hvor der nu engang skal barberes, og til sidst smurt mig ind i olie. Følelsen af super glatte ben er svær at slå!
<3 <3 <3 virkelig en smuk gave <3 <3 <3 jeg har aldrig prøvet sådan en ! men vil rigtig gerne have en ! jeg føler mig allermest velplejet , efter et langt varmt bad , og smøre mig ind i fugtighedscreme og taget en smart neglelak på og en super go parfume <3 <3 <3 kæmpe knus & tanker herfra RIBE <3 <3 <3 jeg krydser alt hvad der krydses kan & håber inderligt heldet også snart kan ramme mig <3 <3 <3
Jeg føler mig mest velplejet, når jeg har taget et langt bad og har nybarberede ben. Dog har jeg meget kraftig og hurtigtgroende hårvækst på benene, så jeg skal barbere mine ben meget ofte for at de er glatte, hvilket mine ben ikke er så glade for. Derfor vil en epilator være perfekt, så jeg ikke skal fjerne hår lige så ofte.
Jeg føler mig velplejet når jeg har taget et langt bad og brugt body scrub deri. Den bedste følelse i verden bagefter, føler mig som et nyt menneske haha. Og så slutte af med at fjerne hår på benene og få creme på hele kroppen – så er man 100 procent velplejet (…og afslappet)
jeg føler mig velplejet når benene er nybarberede, kroppen er skrubbet og håret er nyvasket! 😀
Jeg føler mig velplejet, når jeg har haft en “Line-dag”. Jeg plejer som regel at have en dag om ugen hvor jeg river et par timer ud af kalenderen, helst om torsdagen så jeg er klar til weekenden. I de her par timer ordner jeg så ALT hvad jeg overhovedet kan komme til. Det gælder både krop, hår, negle og fødder. Det giver mig mega meget overskud, og jeg elsker de her par timer for mig selv! Derudover bliver der altid tilsat noget godt musik og et lækkert duftlys der giver lidt “spa-oplevelse” 🙂