Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer

03.06.15
Sådan bruger du tørshampoo

Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer

Der er en tørshampoo, som langsomt men sikkert har skubbet flere af mine stylingprodukter væk fra hylden. Det stod ikke i kortene, at det skulle blive os to, for jeg var ret så skeptisk, da jeg blev præsenteret for den under modeugen i starten af februar. Joekim Davie Nielsen, som er lead stylist for Toni & Guy i Danmark, spurgte om jeg havde prøvet Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer… Min reaktion var at spøjte lidt på hånden, og Joekim fortalte mig grinene, at det altså er beregnet til håret.

Også til mørkt hår
Det er ikke altid så spændende at bruge tørshampoo, når man har mørkt hår. Faktisk er flertallet så hvide eller pudrede, at man ender med en sær grålig og virkelig mat farve. Præcis derfor tog det mig lang tid at tage mig sammen til at teste den, for den hedder jo noget med Matt, og det er ikke ligefrem et look, jeg stræber efter. Min overraskelse var derfor stor, da jeg endelig prøvede, og jeg faktisk elskede resultatet. Ikke nok med at den løfter håret, får det til at syne rent og får det til at dufte nyvasket. Så giver den netop en tekstur, der gør det ret sjovt at have fint hår, for det føles simpelthen, som om man har mere hår. Og vigtigst af alt, når man bruger den rigtigt (der skal afstand mellem dig og dåsen), er den usynlig.
Har du været for gavmild eller sprayet for tæt på, kan du give håret en tur med hovedet nedad og blæse med føntørreren, og vupti er alle synlige spor af tørshampoo væk igen.

Rækker langt
Min erfaring med den er, at lidt rækker virkelig langt, men jeg har ikke rigtig talt, hvor mange gange der er til i en dåse. En af mine opdagelser er også, at man bruger væsentlig mere, når man har mørkt hår, end når håret er lyst. Mit mørke hår synede i hvert fald oftere mere fedtet, end det lyse gør. En anden ting, Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer kan bedre end andre, er at vække fladt pandehår til live igen. Det imponerer mig igen og igen, hvor lidt der skal til, før pandehåret gider makke ret en hel dag.

Konkurrence
Hvis du vil skrive i kommentarfeltet herunder, hvorfor du elsker tørshampoo, og hvad du bruger det til, så kan du være med i konkurrencen om et helt års forbrug af Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer (tolv styks). Vinderen bliver trukket på onsdag den 10.06.15 om aftenen. Husk at undlade e-mail adresser, url’er og den slags i selve kommentaren.
Behøver du en tørshampoo lige nu, koster den 129,95 kroner i Matas.

Hvis du har lyst til at nyde godt af Joekims tips, tricks og hårtryllerier, kan du finde ham i hans ”space” Oops! Naboløs 3, 1206 København K, Telefon: 33 32 14 25.

Konkurrencen er sponsoreret af Toni & Guy

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
205 kommentarer
Anja B

Jeg er kommet til at elske tørshampoo til at redde mit look på farten, når jeg er ude at rejse og badefaciliteterne er mindre tillokkende og endelig til at få en ekstra dag, inden hårvask for at slide mindre på klokkerne, som jeg gerne vil have længere.

Mette Linnet

Jeg synes virkelig det er rart, at man slipper for at vaske sit hår så ofte, men jeg har endnu ikke fundet den rette. Netop den som ikke giver det grå skær, I beskriver, i mit mørke hår. Kunne rigtig godt tænke mig at prøve denne 🙂

Lea Petersen

Jeg elsker tørshampoo, fordi det simpelthen redder min Roskilde Festival! Det er et absolut musthave 🙂

Mia H

Når man har langt (mørkt) hår, så er tørshampoo altså et must, når man forsøger ikke at vaske det alt for ofte. Tørshampoo er desuden en lifesaver de dage, hvor jeg har virkelig lange dage på arbejdet, og derfor slet ikke orker at vaske håret, når jeg kommer hjem.

Anna A. Nielsen

Fordi jeg elsker mit store, krøllede hår GLAT – Og tørshampoo gør at jeg hverken behøver at vaske eller glatte mere end maks et par gange i ugen – Og begge skulle jo være så sundt 😉

Christina Frederiksen

Jeg vasker hår to-tre gange om ugen og så er tørshampoo imellem hårvaskene et must. Tørshampoo redder desuden mit hår de dage hvor det er fladt og kedeligt.

Lise Balslev

Jeg elsker tørshampoo fordi jeg træner en del, og al den hårvask med shampoo bare ikke er godt for mit fine skandinaviske naturkrøl.
Så der ryger hurtigt nogle dåser herhjemme 🙂

Maiken

Mit tynde skandinaviske hår ser hurtigt meget fedtet ud, og da jeg prøver at skære ned på hårvaske er det tørshampoo der gang på gang redder mig 🙂 at mange tørshampooer derudover giver lidt fylde er er kæmpe plus 😉

Marie Pedersen

fordi jeg bliver mor til en baby lige om lidt, og har ladet mig fortælle, at de lange bade (med gårvask) kan blive lidt udfordret for en tid…

Tina Skovgaard

Jeg elsker dryshampoo fordi det reder enhver dårlig hårdsg. Jeg bruger den både til styling og til at affedte hovedbunden, så jeg kan nøjes med at vaske hår 2-3 gange om ugen.

Din kommentar