Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer

03.06.15
Sådan bruger du tørshampoo

Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer

Der er en tørshampoo, som langsomt men sikkert har skubbet flere af mine stylingprodukter væk fra hylden. Det stod ikke i kortene, at det skulle blive os to, for jeg var ret så skeptisk, da jeg blev præsenteret for den under modeugen i starten af februar. Joekim Davie Nielsen, som er lead stylist for Toni & Guy i Danmark, spurgte om jeg havde prøvet Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer… Min reaktion var at spøjte lidt på hånden, og Joekim fortalte mig grinene, at det altså er beregnet til håret.

Også til mørkt hår
Det er ikke altid så spændende at bruge tørshampoo, når man har mørkt hår. Faktisk er flertallet så hvide eller pudrede, at man ender med en sær grålig og virkelig mat farve. Præcis derfor tog det mig lang tid at tage mig sammen til at teste den, for den hedder jo noget med Matt, og det er ikke ligefrem et look, jeg stræber efter. Min overraskelse var derfor stor, da jeg endelig prøvede, og jeg faktisk elskede resultatet. Ikke nok med at den løfter håret, får det til at syne rent og får det til at dufte nyvasket. Så giver den netop en tekstur, der gør det ret sjovt at have fint hår, for det føles simpelthen, som om man har mere hår. Og vigtigst af alt, når man bruger den rigtigt (der skal afstand mellem dig og dåsen), er den usynlig.
Har du været for gavmild eller sprayet for tæt på, kan du give håret en tur med hovedet nedad og blæse med føntørreren, og vupti er alle synlige spor af tørshampoo væk igen.

Rækker langt
Min erfaring med den er, at lidt rækker virkelig langt, men jeg har ikke rigtig talt, hvor mange gange der er til i en dåse. En af mine opdagelser er også, at man bruger væsentlig mere, når man har mørkt hår, end når håret er lyst. Mit mørke hår synede i hvert fald oftere mere fedtet, end det lyse gør. En anden ting, Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer kan bedre end andre, er at vække fladt pandehår til live igen. Det imponerer mig igen og igen, hvor lidt der skal til, før pandehåret gider makke ret en hel dag.

Konkurrence
Hvis du vil skrive i kommentarfeltet herunder, hvorfor du elsker tørshampoo, og hvad du bruger det til, så kan du være med i konkurrencen om et helt års forbrug af Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer (tolv styks). Vinderen bliver trukket på onsdag den 10.06.15 om aftenen. Husk at undlade e-mail adresser, url’er og den slags i selve kommentaren.
Behøver du en tørshampoo lige nu, koster den 129,95 kroner i Matas.

Hvis du har lyst til at nyde godt af Joekims tips, tricks og hårtryllerier, kan du finde ham i hans ”space” Oops! Naboløs 3, 1206 København K, Telefon: 33 32 14 25.

Konkurrencen er sponsoreret af Toni & Guy

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
205 kommentarer
Maria B. A.

Jeg elsker tørshampoo, fordi jeg slipper for at vaske hår hver dag!

Iben

Tørshampoo er det absolut bedste der er sket indenfor hairstyling! Mit lange fine lyse hår er forvandlet til en stor lækker paryk der bare sidder, dag efter dag. Hårvask kan udsættes i dagevis om nødvendigt, jeg tør slet ikke skrive her, hvor sjældent jeg vasker mit hår nu, og hvor små mine shampooudgifter er blevet… Jeg har prøvet flere tørshampooer, og er pt. kommet frem til, at Dryclean fra LS er den bedste på markedet. Jeg ville mægtig gerne afprøve Toni & Guy’s for at afprøve om den skulle være bedre 🙂

Karina Holse Schrøder

Bruger tøtshampoo de dage hvor jeg ikke vasker hår…da mit hår ikke har godt af at blive vasket hver dag…bruger lige pt. Batiste, som er gode at bruge om morgen, men er hårde ved min følsomme hårbund 🙁 Er lige løbet tør for den fra frisøren som skulle i om aften og sidde i om natten, men brugte jeg den om morgen gav det rigtig meget fylde i håret 🙂 Tørshampoo er en fast ting på mit badeværelse og gerne to forskellige 😉

Chris Odgaard

Jeg bruger tørshampoo, fordi jeg endelig er kommet ud af en livslang angst for ikke at vaske mit tykke garn hver dag. Putter jeg stylingprodukter i mit tykke hår, bliver det nemt tungt og trist at se på, mens tørshampoo’en kan skabe lidt hold på håret uden dette 🙂

Tine Stenstrop

Jeg bruger det ikke.. For den jeg har gør at jeg kommer til at ligne en gammel støvet gråhåret dame… Og hvem gider egentlig gå rundt og være støvet!! Men gad godt finde en god en.. Da jeg ikke er fan af hårvask hver dag.. Men heller ikke rigtigt at fedtet hår.. Det klæder jo ingen! 😉

Nat R

Ej den er jo SÅ god! Jeg bruger selv tørshampoo, faktisk denne(er løbet tør), samt den fra Babtiste. Jeg bruger tørshampoo for at slippe for at vaske hår s ofte, samt få det til at få et mere “råt” look. Jeg vil elske at vinde sådan en røvfuld, jeg krydser fingrer. Tak for en god blog:)

Dorthe Pedersen

Jeg har netop lige præcis samme forhold til tørshampoo som nævnt først i denne artikel, håret bliver nærmest gråt og underligt støvet. Jeg bruger ellers tørshampoo grundet eksem i hårbunden der blusser op ved for hyppig hårvask og tørshampooen redder mig på det punkt. Så jeg ville elske at vinde et års forbrug der ville gøre den forskel at jeg ikke bliver gråhåret og støvet et par gange om ugen 😀

Maja

Har aldrig prøvet tørshampoo, men har nu læst så meget om det, at jeg har fået lyst. Virker jo i den grad praktisk.

Line

Jeg ELSKER virkelig tørshampoo. I min graviditet forsøgte jeg mig med adskillige hjemmelavede varianter af majsmel, kakaopulver og lignende, men med umættelig trang til dullegrej, er det svært at være ligeså fornøjet over de alternative produkter. Jeg har dig oplevet at batiste har givet mig irriteret og tør hovedbund efter brug. Er denne mon mere skånsom?

Maria Berger Pedersen

Uh, en tørshampoo der virkelig virker! Er ved at være godt træt af at ligne en bager i håret, i forsøget på at skjule en manglende hårvask 🙂 Jeg krydser mine små fingre, for at jeg kan få lov til at afprøve miraklernes middel 🙂

Din kommentar