Pudderdåserne fylder fem år

14.05.15
Pudderdåserne fylder seks år

Pudderdåserne fylder seks år

Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.

Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.

Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:

  • Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
  • Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
  • BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
  • Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
  • Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
  • Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
  • Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
  • African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
  • Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
  • Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
  • Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.

Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
847 kommentarer
Signe L

Til min næste fødselsdag, vil jeg ønske mig en ny skoletaske. Min 6 år gamle Fjällräven har nemlig været sat sammen med sikkerhedsnåle det sidste år – og det er måske ikke den mest elegante taske at starte på gymnasiet med.
Og tillykke med fødselsdagen, pudderdåser!

Mette K. Eriksen

Tillykke med de 5 år. Jeg ønsker mig en parfume fra Nasengold og en armring i guld.

Jill Ena Amandus Andersen

Tillykke med fødselsdagen. Jeg ønsker mig et nyt ur, og nye briller.

Pernille

Først det obligatoriske tillykke med bloggens fødselsdag – det er virkelig sejt! 🙂
Når jeg fylder tyve om et par måneder, står der (indtil videre) “kun” kamera og penge på ønskelisten. Pengene skal bruges på at rejse og kameraet til at forevige minderne. 🙂

Anne-Sofie Nelson

Til min fødselsdag (som desværre først er i november) ønsker jeg mig en ny cykel og chanels neglelak ‘tutti frutti’ . Jeg elsker guldglimmeret i den 🙂

anja

stort tillykke med de 5 år. jeg ønsker jer alt held fremover, og bliv nu ved med at udfordre skønheds universet.
jeg selv ønsker en artikel på hormon hår, ja, mit hår er top filtret!! jeg har ledt længe efter et shampoo som jeg kunne vaske håret i samt røre ved håret efter vask. det er meget tæt på at jeg får pensionist frisyren, men lige pt. bruger jeg Kiehls repair shampoo og balsam, og for første gang i flere år kan jeg røre ved mit hår efter shamponering. jeg tror at mit hår er helt dødt, og at mine hormoner har dræbt det. måske kunne i komme med en fin artikel om aldersbetinget hår og hjælp. ps ønsker mig det hele:))

Tanja V

Min fødselsdag er lige om hjørnet på Grundlovsdag, og på ønskelisten er Tromborgs Dark mood og pudderdåsernes egen T-zone peeling. Så kan min hud gløde af friskhed af hydroxysyreekstase og dufte af lækkerhed og smilet gå fra øre til øre:)

Sidsel SA

Tillykke! Jeg har faktisk fødselsdag lige om lidt og ønsker mig en god solcreme med høj faktor og helst oliefri og så et par dage sammen med mine dejlige børn, som bor langt væk…

Anna Hansen

Jeg ønsker mig bøger – og gerne mange af dem. Især ønsker jeg mig bøger, som andre folk har udvalgt specielt til mig, fordi de tror, at jeg vil kunne lide den.

Line f

Tillykke med den store dag. I er mine skønhedsguruer:-). Jeg ønsker mig en pink cykelkurv, som matcher min pink leopardfarvede ringeklokke

Din kommentar