Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.
Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.
Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:
- Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
- Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
- BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
- Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
- Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
- Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
- Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
- African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
- Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
- Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
- Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.
Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.
Omg jeg ønsker mig den lyserøde molecule, og så er den som præmie
Min ønskeseddel er laaaang! Men ønsker mig aller mest en kæreste tur. Er næsten lige glad hvor hen bare det kan kombineres med lidt beauty shopping :p Ellers står der selvfølgelig beauty produkter på sedlen bla. ABH Dip brow, Marc Jacobs beauty produkter og en masse MAC!
Tillykke med dagen. Det må være en ny vaskemaskine 😀
Hurraaaaa tillykke.. LÆKKERT.. Jeg har fødselsdag D.24 maj og ønsker mig parfumen Lancome La nuit af min familie, men ville elske st prøve jeres Pudderdåsernes musthaves, de set spændende ud, men min su pung har ikke haft råd til dem..
Min kæreste går meget op i al det skønhedshalløj, så hvis jeg vandt denne konkurrence, ville jeg blive årets kæreste. Hun har nævnt jeres blog flere gange, så jeg ved at det vil falde i god jord.
Tillykke med fødselsdagen og tak for gode råd og fif, det er dejligt at følge jeres side. Til min næste fødselsdag ønsker jeg mig sengetøj, tallerkner og lidt lækkert til ansigtet. Man skulle tro jeg stod og skulle flytte hjemmefra første gang, men sandheden er at jeg i mange år har boet med mand og børn, men tingene kunne godt trænge til at blive skiftet ud
Jeg har lige haft fødselsdag, og det var meget blandet, hvad der stod på den. Der var en parfume: Molecule 01, der var et par Depend 7Day lakker, Grandiose mascara fra Lancome og øreringe.
Fælles for ønsker var, at det var forkælelse fremfor praktisk 🙂
Stort tillykke med jeres fødselsdag, må det blive til mange flere. Jeg er tit forbi til inspiration og tjek. Det var pga. jer, at jeg opdagede Purely Professional – jeg har ikke set tilbage siden 🙂
Hold da op for en fornem gave!! Alle ting kunne jo gå hen og blive nye favoritter – Som der ellers ofte kommer nye til af, når man læser med på jeres anmeldelser 😉
Tillykke med fødselsdagen – Ser frem til mange flere gode år 🙂
Kære begge to, kæmpe TILLYKKE med fødselsdagen og med jeres velfortjente succes. Og tusind tak for inspiration, oplysning, tips & tricks og gode grin. Til min fødselsdag ønsker jeg mig den nye cd med Faith No More, en Foreo Luna, en ghd aura hårtørrer, st.tropez selvbruner, John Frieda Sea Waves (er på 5. flaske) nye trainers, jeres AHA serum, en rygsæk til at tage med på tur, så der også er plads til min søns 117 biler, spf 50 til fregnerne og en Tromborg blush.
Fantastiske præmier!!! Jeg ønsker mig de nye makeup forever bronzers!!! De ser fantastiske ud 🙂 tak for en super blog!!! Følger med konstant!