Pudderdåserne fylder fem år

14.05.15
Pudderdåserne fylder seks år

Pudderdåserne fylder seks år

Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.

Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.

Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:

  • Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
  • Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
  • BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
  • Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
  • Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
  • Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
  • Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
  • African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
  • Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
  • Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
  • Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.

Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
847 kommentarer
Katrine

I år er jeg super nedern og praktisk og ønsker mig faktisk kun penge! Da jeg tager et smut på Roskilde festival og sørme også to uger til Egypten! Mange af produkterne ville være perfekte at have med!
Tillykke me fødselsdagen! Jeg håber at få min fødselsdagsgave fra jer en måned og seks dage tidligt i år!

Sabine

Tillykke med de 5 år – bliv endelig ved med det i gør

Emma

Stort tillykke 😉
Jeg ønsker mig solcreme, da jeg har soleksem er det en stor nødvendighed her når solen tittet frem. Desværre er de rigtig gode lidt for dyre til et su-budget, derfor står det højt på min ønskeseddel 🙂

Katja Nielsen

Jeg går og drømmer om en af de smukke kjoler fra Ganni, så jeg håber, at der gemmer sig sådan en til mig, når jeg har fødselsdag om et par måneder 🙂
Tillykke med fødselsdagen til jer!

Linette L.

Stort tillykke med de 5 år! Jeres blog er skøn og er dagligt inde og tjekke for nye indlæg – i ved altså jeres ting! <3
Til min fødselsdag ønsker jeg mig oplevelser med familien, kæresten og vennerne. Det kunne være en tur ud at spise, biografen, paintball, gokart, bungeejump og faldskærmsudspring <3 Jeg er ret dårlig til at ønske mig gaver fordi når der endelig er noget jeg vildt gerne vil have, så køber jeg det selv :i Jeg kunne dog godt bruge en ny vinterjakke da den gamle ikke kan tage flere sæsoner 😀
Kan dog se blandt jeres favoritter at de måske godt kunne komme nogle af dem på ønskelisten 😀 <3

Hanne T. S.

Tillykke, skønne pudderdåser! Jeg håber, at I også sørger for at fejre jer selv og hinanden på behørig vis.
Jeg ønsker mig en ny cykel. Min gamle cykel trænger til en udskiftning. Den er træt, brugt og tung, så jeg ønsker mig en lettere og nyere model, som jeg kan ræse nogle lange ture på ud i det danske sommerland 🙂

Mette L T

Jeg ønsker mig allermest en ny cykel – min yngste cykler nu selv til børnehave, og jeg kan derfor vinke farvel til den fornuftige model med sæde bagpå!
Stort tillykke med 5-års blogge-dagen og lækker konkurrence 🙂

Sofie I.V.

TILLYKKE!! Tak for dejlige tips og tricks og dybdegående skønhedsnørderi alle årene.
Til min fødselsdag (om laaaaang tid) sidder jeg forhåbentlig i Guatemala, og ønsker mig derfor en fødselsdag på ægte guatemalansk manér. Og et kys fra min kæreste 🙂

Majken

Jeg ønsker mig en Mason pearson hårbørste 🙂
Og tillykke, hurraaaaa

Stine

Der er godt nok længe til min fødselsdag, men jeg har altid en liste med ønsker, som jeg løbende opdaterer, så jeg ikke glemmer mine ønsker i mellemtiden 😉
Der har længe stået et ur på den liste – evt. det klassiske fra Daniel Wellington.

Din kommentar