Pudderdåserne fylder fem år

14.05.15
Pudderdåserne fylder seks år

Pudderdåserne fylder seks år

Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.

Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.

Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:

  • Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
  • Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
  • BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
  • Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
  • Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
  • Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
  • Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
  • African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
  • Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
  • Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
  • Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.

Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
847 kommentarer
Rikke Marie

Stort tillykke med de 5 år 🙂
Min ønskeseddel bærer præg af bøger of parfumer 😉

Lise

En øjenskygge, kunne jeg godt tænke mig. Og instruktion i, hvordan jeg lægger den.
Meget fin blog, I har.

louise friis

Jeg havde fødselsdag i April, havde et hav af ønsker, men det mest specielle var at få min morfars efternavn til mellemnavn. Jeg fik penge til det af min morfar, så jeg kan på mine finske aner i mit navn 😛
og jeg bliver nr. 12 i Dk med det familienavn 🙂

Astrid

TILLYKKE! 😀 Hvilke fantastiske 5 år det har været! Jeg har NYDT Pudderdåserne fra dag 1, og håber på maaange år fremadrettet med jeres selskab 🙂
Jeg ønsker mig for tiden brændende den nye Luna-olie fra Sunday Riley, der skulle kunne udøve mirakler! 🙂

Heidi

Tillykke. 🙂 elsker jeres blog.
Mine ønsker er desværre nok lidt for pebret, men ønsker en Mac eller en decadent taske, kan bare ikke beslutte hvad jeg mest ønsker. Og er ikke synderlig god til at spare op, da jeg elsker lidt for meget at købe make up og alt andet jeg ikke har råd til. :-/ håber jeg lærer at være mere rationel en dag. 🙂

Mie

Stort tillykke med de 5 år, og tak for en skøn skøn blog. Jeg har fødselsdag midt i juni og ønsker mig et puls ur til fitness, i håbet om at det at kunne se hvor mange kalorier jeg forbrænder vil motiverer mig mere til en sundere livstil.

Amanda Reinsch

Tillykkeeeee 🙂
Når jeg fylder 20, den. 27 april næste år ønsker jeg mig :
St. Tropez – Self Tan Dark Brozing Mousse og Ralph Lauren Big Pony Women 2, min ultimative ynglings parfume !

Laura S

Jeg har kun et ønske på min ønskeseddel, og det er at få råd til at købe nabogrunden til mine forældres sommerhus, således at min lillebror og jeg kan være der samtidig med dem, når vi snart øger familien med et par små medlemmer 🙂

Christin Frandsen

Tak for en fed blog og hjælp gennem tiden. I fortjener det pudderdamer

Sara

Der er hammer lang tid til min fødselsdag, det er først i slutningen af december. Men havde jeg nu fødselsdag nu her, ja så ville der stå sandaler og solbriller – lækre ting som gør sommeren lidt bedre ☺. Stort tillykke de damer – I gør det godt!

Din kommentar