Pudderdåserne fylder fem år

14.05.15
Pudderdåserne fylder seks år

Pudderdåserne fylder seks år

Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.

Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.

Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:

  • Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
  • Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
  • BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
  • Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
  • Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
  • Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
  • Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
  • African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
  • Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
  • Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
  • Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.

Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
847 kommentarer
Ida

Stort tillykke med fødselsdagen! Hvor er vi heldige at i har holdt ud så længe 🙂 Jeg tror mit højeste beautyønske måtte være en dermaroller. Det skulle være så godt siger de. Som småbørnsmor kan man godt bruge det lille ekstra, og tiden er desværre ikke til lækre klinikbesøg.

Anja Gouliaev

Vild konkurrence, jeg ønsker mig en helt masse ting til vores nye hus. Og har længe gerne villet prøve bioeffekt 🙂

Stephanie C

Zarkoperfumen ønskede jeg mig, da jeg fyldte år i slut april – måske mit ønske går i opfyldelse nu 🙂
Tillykke med de 5 år – det er stort!

Trine Borup

Tillykke med de fem år 🙂 Jeg havde fødselsdag, så næste gang jeg skal udlevere ønskeseddel er til jul. Men selvom jeg ikke lige har skænket det en tanke, så er der et par ønsker der står der hvert år: Gavekort til ansigtsbehandlinger og abonnement på mit yndlingsblad. Det er geniale ønsker, man bliver både glad når man får det, og så igen når man indløser 😉

Jolanta

Tillykkeeeeee med fødselsdagen 😀 er vild med at følge bloggen! Jeg ønsker mig ansigtsbehandlinger, tur til Vejle fjord spa, massage og parfumer i massevis 🙂

Karin

Stort tillykke med fødselsdagen.
Der er lang tid til min fødselsdag. Men ønsker mig en nude palette fra urban decay, tror det skal være nr 2. En læder computertaske fra Mywalit og så er jeg ved at løbe tør for jeres aha serum.

Anne Hej

På min ønskeliste står en ferie – stedet ved jeg ikke endnu, men lidt natur, en strand og drink i hånden så er jeg glad

Janne

Sikke en fantastisk præmie! Og tillykke!
Til min fødselsdag, som er i morgen, ønsker jeg mig lidt Make up til en fin sommer kulør, god sommerlæsning og nips til hjemmet 🙂

maibritt j

Der står noget så eksotisk som nogle royal copenhagen kopper jeg har set mig lidt varm på 🙂

Julie Hirsch Bernhagen

Jeg ønsker mig Lisa Eldridge nye bog, Face Paint. En bog om makeuppens historie.
Man er vel en dåse 😉

Din kommentar