Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.
Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.
Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:
- Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
- Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
- BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
- Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
- Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
- Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
- Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
- African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
- Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
- Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
- Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.
Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.
Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen!Årgh så lækre præmier
Stort tillykke med fødselsdagen! Glæder mig til at fejre mange flere fødselsdage med jer
Først et kæmpe stort tillykke med 5 års dagen og et stort tak for en dejlig blog som er min total ynglings 🙂
Jeg ønsker mig et sted hvor vi kan være om sommeren med ungerne… i ved et sted med fuglefløjt, stjernekig og masser af fri leg
Foreo Luna står højt på min ønskeliste, da jeg elsker ideen om at min huds struktur kan forbedres ved den blide massage. Stort tillykke, dåser, med den halvrunde dag!!
Tillykke! 😀
Uh til min fødselsdag i juni ønsker jeg mig åndssvagt mange MAC produkter,
Men jeg ønsker mig aller mest en Morrocan Oil MED pumpe til mit stakkels slidte hår. Ønsker mig den hvert år, men har endnu ikke fået den 😉
Tillykke med de fem år! Sikke en lækker præmie. Jeg ønsker mig en masse rejsestørrelse af mine yndlingsprodukter til sommerferien 🙂
Stort tillykke med fødselsdagen!! Øverst på min ønskeliste er pt. en ny computer, da min gamle formentlig snart afgår ved døden. Derudover har jeg længe gerne ville prøve Sunday Riley Luna Sleeping Night Oil, men 700 bobs er måske lige i overkanten at smide efter en ansigtsolie når man er på SU 😉
Min næste fødselsdag er min 18 års, og da jeg bliver student til sommer skal jeg ud og rejse! Jeg har planlagt at tage på interrail med 2 af mine barndomsvenner, så jeg ønsker mig at vi har en fantastisk tur, og at vi på min fødselsdag kan sidde med en kold øl og hinandens selskab og nyde solnedgangen. og tillykke til jer også! har fulgt jer i 3 år nu, og i har hjulpet mig igennem teenagehud og lært mig at bronzer ikke bare skal i hele fjæset. Må i endelig fortsætte i fem år endnu! 🙂
Til min næste fødselsdag ønsker jeg mig BioEffect serum. Fordi jeg elsker den. Og den jeg har stående snart er tom. Og så ønsker jeg mig en rejse til vinteren (er ligeglad med om jeg bor på et billigt hotel, bare temperaturen er på den rigtige side af 25 grader).
Tillykke med fødselsdagen! Mit glattejern synger på sidste vers – heldigvis er min fødselsdag knap to måneder væk – så et nyt står højest på min ønskeseddel i år. Indtil da krydser jeg fingre for, at det holder lidt endnu og håber at få mit ønske opfyldt 🙂