Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.
Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.
Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:
- Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
- Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
- BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
- Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
- Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
- Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
- Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
- African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
- Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
- Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
- Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.
Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.
Super konkurrence, til min fødselsdag til juli ønsker jeg EGF serum – det er en fantastisk serum, der har afhjulpet flere pigmentpletter i mit ansigt. Den er dog desværre lidt dyr, men den virker
Den nye Bold Metals Collection fra Real Techniques må meget gerne flytte ind hos mig 🙂
Jeg har først fødselsdag til efteråret, så jeg ønsker mig nogle lækre støvler og browpowder uden røde pigmenter! 🙂
Tillykke med fødselsdagen, i gør det rigtig, rigtig godt
Tillykke med fødselsdagen! 🙂
Jeg ønsker mig dette fine Kähler Ora Bordur: http://www.kahlerdesign.com/type/watch/ora-bordur-sort-hvid
Jeg ønsker mig en tur til kosmetolog – eller et andet klogt hoved indenfor området – der kan gøre noget ved min hud i ansigtet. Trods tættere på de 30 end 20 år, så kæmper jeg dagligt med acne og grimme ar. Jeg ville give a-l-t for at komme af med pizza-ansigtet og de mange mørke ar-områder.
Så; Jeg ønsker mig mere selvtillid i ansigtet :joy:
STORT tillykke! Har fulgt helt fra starten 🙂
Har akkurat lige haft fødselsdag og fik faktisk de fleste af mine ønsker, så det er mest de dyre ting, der står tilbage 😀 Men der står bl.a. en lysegrå læderjakke fra American Vintage, en taske fra Leowulff, en parfume fra Zarkokoperfume, et par B&O høretelefoner og en ny sengelampe.
Øverst på listen er Zarkoperfume.. Drømmer om at prøve kult duften.. Herefter kommer et “hjemmespasæt” komplet med epsomsalt, hamphandske, olie og duftlys mm.. Det kunne være awsome at få på sin fødselsdag! Tillykke med jeres 🙂
Wow, det er en vild gave!
Jeg ønsker mig allermest Lise Eldridges kommende bog, Face Paint – The story of make up. Jeg glæder mig så meget til efteråret!
Jeg ønsker mig nogle gode makeup-børster og selvfølgelig det meste af pudderdåse-serien. Jeres T-zonepeeling og alt-i-en creme har gjort underværker! Egentlig ønsker jeg mig dog allerhelst bidrag til min opsparing, da jeg gerne vil rejse i mit sabbatår.