Pudderdåserne fylder fem år

14.05.15
Pudderdåserne fylder seks år

Pudderdåserne fylder seks år

Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.

Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.

Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:

  • Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
  • Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
  • BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
  • Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
  • Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
  • Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
  • Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
  • African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
  • Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
  • Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
  • Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.

Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
847 kommentarer
Sara

Kæmpe tillykke med de fem år, i er for seje!
Jeg ønsker mig en tur til Paris fra min dejlige mand – jeg har ikke rejst i flere år, og jeg kunne godt bruge noget tid i kærlighedens by – men hvem kunne ikke det? 😉 så hvis ikke jeg får det, ønsker jeg mig en ny parfume – en der er frisk, og passer lige til mig

Cecilie Richter-Olesen

Stort tillykke med fødselsdagen for jeres fantastiske blog – jeg håber der kommer mange flere! Til min næste fødselsdag (som faktisk er i morgen!) ønsker jeg mig et par små Lyngbyvaser i 8 og 10 cm som jeg bruger til at have min voksende samling af makeuppensler stående i – det ser så fint ud! Derudover eau de parfum “Blossom” af Jimmy Choo som er lige den sommerduft jeg mangler! Jeg ønsker mig også et væld af nye lækre lakker – bl.a. “Mint candy Apple”.

Josephine

Tillykke tillykke! Jeg ønsker mig masser af bøger, parfume og altid min yndlings creme fra Kiehl’s.

Cendie Dyekjær-Themsen

TILLYKKE med de 5 år! TAK for 5 år med råd, vejledning og så endelig, en produktserie. I har revolutioneret skønhedsjunglen – i har fået producenter til at ændre produkter til vores alles bedste udfra devisen “no bullshit”. Det er jeg evigt taknemmelig for! I er nysgerrige, lydhøre, hjælpsomme og tilgængelige for os læsere på en venindetryg måde. Jeres kæmpe bibliotek er et guruopslagsværk, og ingen nye produkter kommer ind her uden først at blive slået op.
Jeg har fødselsdag på mandag og har en lang liste., men her er top 5: Swedish Grace dele til mit stel, Claus Dalbys nyeste bog, Pudderdåse produkter, Clean Shower Fresh og Dior Homme Cologne….og roser til haven 🙂 TAK for denne konkurrence og må i skåle i perlende drikke på denne smukke dag.

Anne Katrine

Kæmpestort tillykke! Pudderdåsernes serie har gjort en helt afgørende forskel for min hud 🙂 I love it! Til min fødselsdag ønsker jeg mig neglelak, værktøj og oplevelser.

Janne

Stort tillykke med jeres skønne blog, og alt det andet I har opnået. Det er dælme flot.
Øverst på min ønskeseddel står det ultimative skønhedsmiddel; søvn. Med børn på knap 1 år og 3 år og et nyt hus og have, er det ikke det, der er aller mest tid til for mutti her, og det viser sig ved rande under øjnene, gusten hud og generelt bare trist og kedeligt udseende. En weekend på spahotel eller lignende, gerne helt alene, eller evt. sammen med min kæreste, det er mit højeste ønske. Men jeres præmie ser nu heller ikke helt tosset ud ;D

Sus

Det lyder måske lidt trivielt, men jeg ønsker mig en ny mobil. Den gamle er ved at være godt slidt af dage og har svært ved at holde strøm, tage billeder… alt faktisk. Derudover ønsker jeg mig en ny lækker taske, hvor jeg kan have min bærbar i. Et eftersyn af min cykel (og et nyt fordæk), Dior Doll Eye Mascara, Bio-Oil… Ja, jeg kunne komme på mange ting. Når man er på SU, er det nemt at finde på ønsker 😉
Tillykke med de 5 år! <3

Sussi Malek

Er der allerede gået 5 år? Men tiden flyver jo også når man har det sjovt. I fortjener meget mere end et klap på skulderen for I er nogle fantastiske mennesker. Håber at I kommer til at fejre 5 år mere (mindst).
Jeg ønsker mig altid mere Garnier 2i1 øjenmakeupfjerner og den havde jeg aldrig fundet frem til hvis det ikke var for Jer.

Nanna Nielsen

Tak for det fantastiske stykke arbejde i gør. Jeres professionelle og ærlige tilgang gør, at jeg det altid er jeres blog jeg søger efter svar og anmeldelser af produkter.
Jeg ønsker mig en Mason Pearson hårbørste og jeres T-zone peeling 🙂

Cecilia

Det må være en juicemaskine eller en ismaskine 😉 Med en af disse maskiner kan man producere en masse lækkert, som også kunne gøre andre glade.

Din kommentar