Manner… hvor er det vildt… I dag bliver vores lille blog fem år… FEM ÅR!?! Det er slet ikke til at fatte, at vi er kommet så langt, det føles som ganske kort tid siden, vi begyndte at tale om at blogge, og alligevel er der sket så mange ting. Sidste år sprang vi ud som cremedåser, og i år er vi blevet firmadåser. Det er store omvæltninger, men det er også ret fantastisk. Vi er så ydmyge, taknemmelige og meget stolte over at blive anerkendt og klappet på skulderen, hver eneste gang du besøger bloggen.
Selvom vi siger det ofte, så kan det ikke siges for tit! Det bedste ved pudderdåserne.dk er, at vi har de mest dedikerede og fantastiske læsere, og derfor fejrer vi hvert år vores fødselsdag med en ret så lækker konkurrence. Dette år er ingen undtagelse, derfor har vi kigget på vores hylder og valgt nogle af de produkter, som vi begge er rigtig glade for.
Fødselsdagskonkurrence
Det er en blandet landhandel, men det er også den vildeste præmie nogensinde. Fællesnævneren er altså, at det er nogle af de produkter, som står mere eller mindre fast på vores egne hylder og har gjort det i et pænt stykke tid.
Hvis du skulle have lyst til at deltage, så kan du gøre det ved at efterlade en kommentar i kommentarfeltet under dette indlæg. I kommentaren skal du fortælle, hvad der står på din egen ønskeseddel til din næste fødselsdag. Det kan både være store, små, praktiske, ekstravagante og alle mulige andre ønsker, men de skal kunne opfyldes.
Præmien
Selvom der er rigtig mange ting på billedet, så er det en samlet præmie, og der er altså kun en heldig vinder. Det du kan vinde er fra nederste venstre hjørne og med uret:
- Ilse by Ilse Jacosen Eucalyptus Body & Massage Oil: Vidunderlig olie, som både er god til massage og til kropsolie.
- Beautyblender: Genial makeupsvamp, som med garanti vil ændre din makeuprutine for altid!
- BioEffect Body Intensive: Et intenst fugtende og meget plejede serum til kroppen.
- Kardashian Beauty Touch Tones Gradient Eyeshadow: En meget fin og anvendelig øjenskyggepalette med lækre pigmenterede øjenskygger.
- Zarkoperfume PINK MOLéCULE 090.09: En fin, sart og frugtig duft, som tilpasser sig din egen duft.
- Gilette Venus Snap With Embrace og Embrace Sensitive: En virkelig smart og lille skraber til at tage med på farten og den klassike skraber til badet der hjemme.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hele vores egen produktserie bestående af Alt I En Makeupfjerner, AHA-Serum, Anti-Age Ansigtscreme, T-Zone Peeling og Alt I En Creme. Mere eller mindre alt du behøver til din hudpleje.
- Purely Professional Hand Creme 2: Skøn og plejende håndcreme med SPF 15 til de udsatte håndrygge.
- African Botanics Marula To Go: Den fineste håndlavede unika kosmetikpung fyldt med praktiske rejsestørrelser af Pure Marula Cleansing Oil, Mineral Cleansing Mask, Pure Marula Oil og Marula Shimmering Gold Oil.
- Foreo Luna: Den luksuriøse og samtidig meget hygiejniske ansigtsbørste hjælper dine øvrige produkter med at yde deres bedste. Den kan sagtens stå på egne ben og levere en fantastisk massage, som både får gløden tilbage i huden og spændte ansigtsmuskler til at slappe af.
- Purely Professional Sun Lotion SPF 30 i to størrelser: Virkelig lækker og plejende solcreme med virkelig god beskyttelse.
- Depend 7 Day Starter Kit, fire Hybrid Polish og Keramisk Peelingpen: Meget fine neglelakker med geléeffekt og virkelig god holdbarhed og den uundværlige plejepen til genstridige neglebånd.
Ovenstående er altså vores TAK for at du læser med! Vinderen trækker vi onsdag den 20. maj.
Tillykke med 5 år som fantastiske pudderdåser! Må det blive til 5 år gange mange flere!
Til min fødselsdag (og som hurra du er færdig med studiet gave – det falder oven i hinanden) ønsker jeg mig en George Jensen Daisy ring og gavekort til oplevelser, gerne i forkælelsesgenren. Og så ønsker jeg mig et spejlreflekskamera ret meget.
Tillykke med fødselsdagen! 🙂
Det jeg ønsker mig allermest til min fødselsdag er en clarasonic ansigtsbørste.
Som lidt for hårdtarbejdende pt, ønsker jeg mig en rejse. Bare en uges tid – til et eller andet fredfyldt sted, hvor jeg kan gå ture og glo ud i horisonten. Meget ekstravagant ønske – men måske der kan splejses
Stort tillykke til jer!
Til min næste fødselsdag ønsker jeg mig recharge ionisk tørbørste fra karmameju. Derudover ønsker jeg mig shampoo/ balsam 1 og treatment 1 fra Purely Professional 🙂
Jeg flytter snart hjemmefra, og derfor ønsker jeg mig brændende et stort, åbent klædeskab fra IKEA der koster 3500 kr. Desværre ikke lige hvad min SU økonomi kan klare 🙁 men skønhedsprodukter mangler jeg i den grad også, så jeg krydser fingre!
Tillykke piger!
Jeg ønsker mig egentlig bare at blive færdig med vore husrenovering. Det halve af huset har ikke noget gulv, der er ikke noget køkken og alting er fuld af værktøj og støv. Suk.
Tillykke med bloggens 5 år 🙂
Jeg har faktisk fødselsdag på søndag 🙂 Og på ønskelisten står der Purely Prof. shampooer samt en masse gode bøger til sommerferien.
Jeg ønsker mig en skøn ferie med min lille bølle på 14 mdr – og så kunne jeg virkelig godt bruge en mirakel-øjencreme, så de urolige nætter med en lille krudtugle ikke er så sporbare!
Kæmpe tillykke dåser. Godt gået! Jamen jeg ønsker mig lækre pensler til daglig brug. Og smykker har altid været min svaghed… Men mest noget creme der kan strammer mig lidt op
Kæmpe tillykke dåser. Godt gået! Jamen jeg ønsker mig lækre pensler til daglig brug. Og smykker har altid været min svaghed… Men mest noget creme der kan strammer mig lidt op