Dåseposten: Har jeg brug for et serum?

04.05.15
Pudderdåserne Antiage Ansigtscreme

Pudderdåserne Antiage AnsigtscremeHar fået alletiders fine ansigtshud efter jeg bruger BHA, enten jeres eller Paula’s Choice. Jeg supplerer med jeres anti-age ansigtscreme og en resist dagcreme fra Paula’s Choice med spf 30.

Kunne egentlig godt tænke mig at bruge en serum også, men hvilken? Og ikke for dyr? Til fedtet hud. Og har jeg ellers brug for treatment, feks retinol el lign? Jeg er 42.

Tak for en god blog og nogle VIDUNDERLIGE produkter!

Mvh Gitte

Kære Gitte

Tusind tak for dine søde ord. Vi er virkelig glade for, at du kan lide vores produkter. Det er så skønt at høre.

Et serum er bare udtryk for en bestemt konsistens. En serum er mere tyndtflydende. En creme er federe. Navnet “serum” siger intet om, hvor effektivt produktet er.

Vi diskuterede selv frem og tilbage om vi skulle kalde vores anti-age produkt for creme eller serum. Den kunne lige så godt have heddet det ene som det andet. Det er bare et navn. At vores “AHA serum” hedder “serum” adskiller den heller ikke fra “T-zone peelingen”. Begge er peeling-produkter, og ja – navnene kan forvirre.

Så hvis du spørger efter, om du har behov for et anti-age serum udover Pudderdåserne.dk Musthave Anti-Age Ansigtscreme, så nej. Den bliver hverken mere eller mindre effektiv af at hedde “creme” i stedet for “serum”.

Super-ingredienser i små procenter
Hvis du ser på de aktive ingredienser, man bruger mod rynker, så taler vi faktisk om meget små koncentrationer. Retinol ser vi sjældent i over 1 procent. Niacinamid kan kommer helt op på 3-4 procent i de virkelig høje koncentrationer. Og Matrixyl 3000, som vi bruger i vores produkter bruges også i meget små tal. Og hvis vi ser på Epidermal Growth Factor, som der er i Bioeffect, er det heller ikke væktsfaktoren, der fylder op i flasken.

Disse ingredienser, der er de absolut mest effektive ingredienser, vi har, optager altså ikke ret meget plads. Og du kan sagtens skabe en lige så høj koncentration i en creme som i et serum.

Lufttæt emballage
Og i virkeligheden handler det slet ikke om koncentrationen. Når producenterne markedsfører serum, som det virkeligt effektive, handler det måske ikke så meget om, hvad der er indeni, som hvad der er udenpå. Nemlig emballagen.

Når vi taler om effektive produkter og effektive ingredienser, er det nemlig alfa og omega at holde de ofte starte ingredienser stabile. Og cremer kommer ofte i lys- og luftfølsomme krukker, mens serum kommer på luft- og lystætte flasker.

Derudover er det også for producenten en udfordring at blande de rette ingredienser. Nogle af disse aktive ingredienser mister deres effekt, hvis de kommer i kontakt med bestemte ingredienser. Men det er kemikernes hovedpine – det kan vi ikke som forbrugere tjekke efter.

Så: Se efter om dit produkt 1) indeholder de aktive ingredienser, du søger i den rette koncentration og 2) kommer i en lys- og lufttæt emballage, der holder de aktive ingredienser stabile. Så er det fuldstændigt lige gyldigt om det hedder “serum” eller “creme”.

PS. Når det så er sagt, så ser vi, at “serummet” ofte i praksis ER det produkt i en given hudplejeserie, der har den mest effektive koncentration af ingredienser og kommer i en lufttæt pumpe. Så der kan være rigtig god grund til at vælge det. Men der er altså ikke nogen særlig grund til, at det skal være sådan.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Gitte

Så blev jeg klogere, tak for det. Men undrer mig lidt over den måde som serum bliver markedsført på, for har altid troet at et serum var ekstra effektivt. Hmm..

Katja Moikjær

Det er de også ofte. Forstået på den måde, at firmaerne ofte gemmer deres gode ingredienser til deres serum og putter lidt ekstra i. Men der er ingen grund til, at de ikke lige så godt kunne gøre det i en creme. Jeg tror lige, jeg skriver et PS..

Lise Svendsen

Interessant. Uanset i hvilket stormagasin/Matas/whatever jeg henvender mig får jeg altid at vide at en serum SKAL pakkes ind i en creme.
For mig lyder det som en måde at sælge flere produkter på. Og min hud er laaang tid om at “tørre” med alle de lag.
Så vidt jeg forstår dette indlæg, kan jeg roligt bruge serum alene?

Katja Moikjær

Det kan du i hvert fald. Der er ingen grund til at smøre fed creme ovenpå, hvis du ikke føler at huden er tør nok til det.

Natascha

Lige nu bruger jeg Paula’s Choice Body Retinol creme, som er fantastisk til ansigtet og virker på mine fine linier og rynker i panden.
Vil jeres anti age creme kunne gøre det samme? Eller er det noget helt andet den gør?

Katja Moikjær

Der er retinol i den du bruger nu, der er Matrixyl 3000 i vores antiage-creme. Der er forskel.
Jeg har ikke prøvet Paula’s nyere retinol produkter, men jeg har prøvet mange andre, og der er forskel på, hvordan de virker. Både retinol og matrixyl 3000 er gode antiage ingredienser, og jeg er kæmpe fan af begge dele, men kan ikke udpege den bedste for netop dig.
If it works – don’t fix it. Hvis du har funded et produkt, som virker så godt for dig, så ville jeg bestemt ikke skifte det ud.

sacha

Hejsa,
Er rigtig glad for jeres t-zone peeling som jeg bruger under jeres antiage creme – dog har jeg brug for lidt mere fugt, så har med stor succes blandet et par dråber urtegården ren e-vitamin olie i, men er i tvivl om det påvirker/nedsætter effekten at blande det fremfor at putte en federe creme over?

Katja Moikjær

Kære Sacha. Du må endelig ikke blande det i T-zone peelingen! Det er anti-age cremen, vi taler om, ikke? Det er en rigtig god idé at supplere med lidt olie, men det er nok bedre at lægge den på huden lige efter end at blande det først. Det gør jeg selv gerne med for eksempel hybenkerneolie.
Jeg kan ikke sige med sikkerhed om det er et problem at blande den op i antiagecremen før du smører den på. Men du må endelig ikke gøre det med T-zone peelingen!
Du kan helt trygt bruge en olie bagefter de to produkter 🙂

Anne Sofie

Vil lige supplere jeg bruger nu jeres AHA serum derudover jeres Antiage creme, det fungerer fantastisk godt for mig der har ekstrem følsom hud, med rødme udbrud etc. men ikke nu. Har tidl. brugt cremer til over 1000kr uden effekt. Jeres andre derimod er ikke gode. Tak for gode sider.

Anita Bellamy Sørensen

Hej kære dåser, nu kan jeg få lejlighed til at fortælle jer, at jeg er bare så tilfreds med jeres egne produkter! Jeg købte Alt i en cremen, T zone peeling samt antiage. Alt i en cremen bruger jeg hver dag, den er ikke alene billig, men også meget drøj. Så skifter jeg lidt imellem de 2 andre. Min hud har ikke været så blød og lækker i lang tid! Godt gået

Katja Moikjær

Hvor er det fedt at høre. Tusind tak Anita.

HeLene

Hej, jeg ville høre om I mener det er okay at bruge t-zone peelingen skiftevis med aha-serumet? Altså enten hveranden aften med hveranden produkt, eller den ene på natten og den anden på dagen. Ulemper? Min hud er glad for syre og robust :grinning:

Helene Randløv

Hej Helene
NEJ! 😛 Det er simpelthen uhensigtsmæssigt at blande syrene på den måde. Din hud bliver både sart og sandsynligvis også lysfølsom, så det vil jeg VIRKELIG fraråde!
Syre produkterne skal bruges hver for sig.
Kh. Helene

Ditte

Hej Helene. Skal lige være sikker på jeg forstår både helenes spørgsmål og dit svar korrekt. Helene spørger om det er ok at bruge t-zone peeling den ene dag og Aha den næste, og du svarer at de ikke må blandes ? jeg bruger selv t-zone peeling+ Niciamid om morgenen, og aha-serum+a-serum om aftenen, men det er måske ikke så smart ?

Helene Randløv

Hej Ditte
Nej, det er det ikke. Vi anbefaler ikke at man bruger T-Zone Peeling og AHA Serum sammen. Det vil sige, at du ikke skal bruge dem samme tid/dag/uge.
Kh. Helene

Desiree

Hejsa
Jeg vil gerne have min hud lidt pænere og har derfor kigget meget på både jeres t-zone peeling creme og på retin-a cremen men gør de det samme..

Katja Moikjær

Nej nej slet ikke. T-zone peelingen er med salicylsyre, som virker mod urenheder. A-vitamin og retinol virker primært mod rynker. Hvilken Retin-A taler du om?

Rikke

Hej 🙂
Kan i anbefale at bruge enten aha serum eller t zone peeling efter jeg har brugt min skin roller (0,5 mm) i ansigtet ? 🙂

Katja Moikjær

Helt ærligt så er jeg meget i tvivl og har ikke et endegyldigt svar. Syre kommer i forvejen langt ned i huden og der er risiko for yderligere irritation. På en anden side findes der i bunkevis af studier, der viser at kombinationen er effektiv. Start forsigtigt ud – meget forsigtigt.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *