Konkurrence: Gavekort til Cocopanda.dk

26.03.15
Shopping fra Cocopanda.dk

Shopping fra Cocopanda.dk

Sponsoreret indlæg

Forleden fortalte jeg lidt om min shoppeturCocopanda.dk, og du skal selvfølgelig også se, hvad der endte i min kurv. Allerede nu kan jeg se, at det nogle gange skal gå lidt hurtigt, hvis du skal nå at købe favoritterne, for der kan blive udsolgt meget hurtigt på Cocopanda.dk, hvis det er en efterspurgt vare. Sådan er det faktisk gået med en af de ting, jeg har modtaget, og derfor linker jeg til en anden farve herunder. Heldigvis har farven absolut intet at gøre med funktionen, så det gør ikke det fjerneste.

Nysgerrighed
Det kan godt være, at det synes at være en lidt sær blanding af produkter, jeg har valgt fra Cocopanda.dk, men alle produkter med undtagelse af et er købt, fordi de ikke tidligere er blevet testet. Det er altså udelukkende min nygerrighed, som har hersket i forhold til, hvad der landede i kurven. Og sådan er det faktisk oftest…
Selvfølgelig køber jeg også de ting, jeg står og mangler (jo, det sker faktisk!), men jeg har en regel om altid at købe mindst en ting, jeg er nysgerrig efter at prøve.

Den eneste ene
Her på bloggen er vi ret varme fortalere for, at man ikke bare skal ændre noget, som synes at virke efter hensigten. Og to af de seks produkter, som jeg nævner herunder, er i skarp konkurrence med produkter, som nærmest er obligatoriske i mit lager.

  • Det er måske nok en svaghed, men jeg elsker altså fine toilettasker og kosmetikpunge. Da jeg faldt over den Pop Art inspirerede Shela`s Toilettaske “Blue Lady”, var jeg solgt. Først og fremmest har den en rigtig god størrelse, og så er den bare rigtig fin.
  • Da jeg skrev om Cocopanda.dk forleden, var der også et par ting fra NYX, og det var der også i den pakke, jeg allerede har modtaget. Ligesom du sikkert har hørt om NYX Jumbo Eye Pencil Milk, så er NYX også meget kendte for deres Powder Blushes, og sådan en måtte jeg nødvendigvis eje. Derfor bestilte jeg NYX Powder Blush i farven Pinched.
  • Min verden var næsten ved at bryde sammen, da min yndlings makeupfjerner pludselig udgik for et par år siden. Siden da har jeg ledt efter den perfekte erstatning. Problemet er bare, at de få, jeg endelig kan tåle, oftest er væske, og den konsistens, jeg foretrækker, er altså gelé. Derfor var der ikke mange betænkeligheder ved at lægge Matis Réponse Yeux Eye Cleansing Gel i kurven. Som bekendt har jeg haft lungebetændelse, og derfor har min hverdag ikke budt på særlig meget makeup. Derfor glæder jeg mig helt vanvittigt til at teste den snart.
  • Alt, som lover at deltage aktivt i kampen om at holde min T-zone mat, skal prøves! Sådan er det bare. Det er afgjort T-zonen, som er min største udfordring. Det er nemlig en meget fin balance, for de produkter, som faktisk virker, udtørrer ofte min hud, og det gider jeg heller ikke. NYX Shine Killer Primer har jeg hørt rigtig meget godt om, og så kan den både bruges under og over makeup.
  • Selvom jeg er vendt tilbage til den samme øjenskyggeprimer i årevis, så holder jeg stadig øje med de andre på markedet. The Balm Eyeshadow Primer Put A Lid On It har jo et fantastisk navn, og det alene har altid givet mig lyst til at prøve den. I dag, når jeg tager makeup på vil jeg teste den, så må vi se om den er lige så fantastisk, som jeg har hørt.
  • Katja købte HH Simonsen The “Wet” Brush til mig, men der er nærmest slåskamp i familien om at bruge den, og derfor bestilte jeg en til. Nu hvor jeg for første gang i mit liv oplever, at mit hår filtrer, er den simpelthen en genial. Den kan med fordel bruges både i vådt og tørt hår og passer både til det kraftige og det fine hår. Selv ham den langhårede, som har proptrækkerkrøller, bruger den flittigt både før og efter hårvask. Og ældstens virkelig tykke hår er udredt på bare et øjeblik.

Vind et gavekort til Cocopanda.dk
I anledning af mine indlæg har vi fået mulighed for at udlodde et gavekort på 600 kroner, som du kan shoppe for hos Cocopanda.dk. Der er masser af gode tilbud og rigtig mange spændende varer at vælge mellem hos Cocopanda.dk. Tjek eventuelt mit indlæg med min indkøbsliste ud fra i tirsdags, hvis du har brug for lidt inspiration. Hos Cocopanda.dk finder du hele tiden nye varer med helt op til 70 % rabat.
For at være med i konkurrencen skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvad du går efter, når du shopper. Er det nyheder, det du mangler eller noget helt tredje?
Kommentarfeltet bliver lukket på mandag, hvorefter jeg trækker en vinder. Held og lykke :-*

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Cocopanda.dk

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
339 kommentarer
Nynne

Jeg leder al tid efter det jeg mangler, eller noget jeg har hørt om og gerne vil prøve 🙂

line

Som regel shopper jeg med den hensigt kun at købe det jeg mangler….men jeg er meget nem at friste og får tit akut opstået behov! Ofte bliver jeg drevet af nysgerrighed og så ender der altid en neglelak mere i kurven…
:grinning: Line

Mia Anna Christensen

Jeg går i høj grad efter det, jeg FØLER, jeg mangler (for dybest set mangler jeg jo egentlig ikke rigtig noget). Jeg bliver meget nemt fristet – især hvis det er noget, jeg hører, eller læser godt om. Indimellem køber jeg noget, jeg helst ville have været foruden, når først jeg får prøvet det af, men andre gange er jeg heldig, og ender med et virkelig godt produkt mellem hænderne.

Sofie Juul Buch

Det er faktisk meget blandet. Jeg plejer at gå efter det jeg mangler, for at give mig god samvittighed når jeg så går ud og køber det. Jeg kan dog være lidt for langsom at købe det jeg mangler, og så i stedet købe det jeg “lige har lyst til”. (Noglegange kan en krops/ansigtscreme være lidt kedelig når man nu kunne købe noget makeup?)
Men ved disse cravings som jeg bare er nødt til at have – Så bliver det oftest et produkt som jeg har læst lidt op på, ellers sker det liiidt for ofte at jeg brænder nallerne og ikke får brugt produktet. Det er altid en skam!

Lene Pedersen

Jeg går efter, hvad jeg mangler – og kender. Samtidig med at jeg gerne vil prøvet noget nyt – gerne noget jeg har læst gode anbefaling af, fx fra Pudderdåserne 🙂

Sofie Ingersen

Oh, jeg glæder mig til at høre om NYX Shine Killer Prime – for det er også det jeg kæmper mest med! 🙂
Jeg plejer at shoppe efter det jeg mangler, fordi SU’en ikke strækker til meget andet – undtagen når det kommer til neglelak, der kan jeg nok ikke påstå jeg ligefrem mangler nogle, så det er helt klart nyhederne der vinder der 😉

Christine

Jeg prøver altid at købe noget, som jeg tror at jeg vil få brugt rigtig meget! Men nogen gange bliver det også bare et eller andet jeg føler at jeg bare må have 😉

cecilie

Når jeg shopper på nettet, går jeg som regel efter produkter som har fået stor ros på diverse blogs. Kunne købe mig fattig i produkter, så prøver virkelig at beherske mig 😉

Karoline B

Det jeg går efter er om produkterne er gode for min hud både når jeg købe make-up og cremer. Jeg går efter at der ikke er parabener i produkterne og at de ikke er blevet testet på dyr 🙂

Kristina

Jeg går oftest efter det jeg mangler, men lader mig ofte friste af spændende nyheder

Din kommentar