Når man er lige ved at sætte sig ned på Amager Torv og vente på at paletterne endelig lander, så er det måske på tide at tage sin afhængighed op til revision. På den anden side er det ret sjældent, at jeg ønsker mig noget SÅ brændende, og så kan det måske godt retfærdiggøres? Som jeg luftede i anmeldelsen af Virtual Domination paletten, må jeg tage hatten af for de her to paletter! Jeg er absolut helt og aldeles forelsket i dem. Især NARSissist Dual Intensity Eyeshadow Palette har jeg ventet på. For det er da noget af det smukkeste og mest fantastiske, jeg har set længe!
NARSissist Blush, Contour, Lip Palette
Det er en meget praktisk emballage, og den består af en god blanding af farver, som er klædelige til de fleste hudtoner. Den fylder altså ikke ret meget i tasken, men du skal selvfølgelig have mindst en pensel med, når du er på farten. I paletten finder du fra venstre mod højre:
- Istria Lip Gloss: En fin rosa nuance med guld perlemor. På læberne er den forholdsvis transparent, og den giver kun et ganske let lyserødt skær.
- Enrapture Blush: Det er en smuk kombination af orange, gammelrosa og lysebrun, det er en meget smuk nuance med ganske let perlemor, som blot tilføjer lidt glød til kinderne.
- Enthralled Blush: Den smukkeste gammelrosa nuance med masser af guld, lilla og pink perlemor. Selvom mængden af perlemor ser voldsom ud i æsken, så er det på ingen måde diskokugle effekt på kinderne.
- Roman Holiday Blush: En blåtonet bubble gum pink nuance.
- Albatross Highlighting Blush Powder: Syner helt hvis i æsken, men på huden er det en smuk gylden highlighter med guld og transparent perlemor.
- Laguna Bronzing Powder: Det er en fin lysebrun nuance med masser af guld perlemor.
Fælles for pudderprodukterne er god pigmentering og fine kombinationsmuligheder. Nu er det ikke ligefrem en nyhed at vi elsker NARS her på bloggen, og særligt de tre virkelig smukke blushes har taget plads i mit hjerte.
NARSissist Dual Intensity Eyeshadow Palette
Nu hvor jeg sidder med denne smukke palette i hånden, går det op for mig, at jeg aldrig har delt min begejstring over NARS Dual Intensity Eyeshadow her på bloggen. De er fantastisk smukke, jeg et par stykker af farverne, fordi jeg simpelthen ikke kunne modstå fristelsen. Her er en hel palette med de skønne skygger, syv af dem er permanente, mens Ursa Major indtil videre kun findes i denne palette. Fra venstre mod højre er det:
- Europa: En lyserød nuance med pink og transparent perlemor med let changerende effekt.
- Himalia: En lys bronze nuance med lyslilla og transparent perlemor.
- Ursa Major: Støvet chocoladebrun nuance med sølv og transparent perlemor.
- Subra: Mørk lilla blomme nuance med transparent perlemor.
- Andromeda: Helt lys beige med pink, fersken og transparent perlemor.
- Lysithea: Gunmetal grå med sølv og transparent perlemor.
- Giove: Dyb marineblå med blåt og transparent perlemor.
- Sycorax: Sort med transparent perlemor.
Der følger en #49 Wet /Dry Eyeshadow Brush med i paletten. Den har jeg ikke selv haft det største held med at bruge, men det er sandsynligvis mest fordi, jeg bare er vant til mine sædvanlige pensler.
Farverne er virkelig smukke, nemme at tone ud og som navnet på penslen antyder, kan skyggerne med stor fordel bruges både tørre og våde. De bliver bare endnu mere metalliske og intense, når du bruger dem med en fugtet pensel. Her er de swatched tørre.
NARSissist Dual Intensity Eyeshadow Palette koster 460 kroner og NARSissist Blush, Contour, Lip Palette koster 350 kroner, begge paletter finder du i Sephora i Illum og i Field’s.
De er bare så flotte! Elsker den blå farve” Giove” i øjenskygge paletten <3
Hej Helena
Jeg synes det er afsindig svært at pege på en favorit… De er bare så utrolig pæne <3
Kh. Helene
Hvad sker der lige for mig?
Hvordan kunne jeg overse, at der var to lag i Blush/Contour paletten? Og så endda med Laguna bronzer, den bedste af alle. Har for nyligt tabt min store på gulvet. Smulder, siger jeg bare. Og salte tårer. Men den kan heldigvis stadig bruges.
Jo tak, jeg havde læst dette indlæg, inden turen gik til Sephora. Eller rettere, havde åbenbart kun skimtet.
Nu ærgrer jeg mig så meget over, jeg ikke købte den palette alligevel.
Jeg blev forresten smurt godt ind i TooFaced Melted Lip ting. Lidt for godt! Jeg må sige, I har anmeldt den korrekt, for hold da op, hvor er de pigmenterede og smitter MEGET at. Jeg endte med at have mere Candy midt på min creme-hvide Ganni frakke, end på læberne (!!!). Ellers super flot farve. Til munden, altså. 🙂
Jeg endte forresten med at have Nars Radiant Creamy Concealer med hjem i stedet for. Og fik prøvet stort set det meste af sortimentet i beauty afdelingen med min datter. Der var vist lidt disco-skær over os i metroen hjem. 🙂
Rigtig god weekend.
UUUhhh Christina >.< Melted på din fine frakke… GYS!
Jeg lignede også en discokugle da jeg gik fra Sephora tidligere i dag, det er så flåååååt!
Rigtig god weekend til dig også <3
(ring derind og få lagt paletten til side)
Kh. Helene