NARS Virtual Domination Cheek Palette

05.01.15
NARS Virtual Domination Cheek Palette

NARS Virtual Domination Cheek Palette

NARS har altid givet den gas med paletterne… Den ene er mere cool end den anden, og nu hvor jeg har fået lov til at kigge i krystalkuglen for foråret, kan jeg bare sige, at det bliver endnu bedre! Der er noget spændende på vej. Hvis du følger med @narsissist på Instagram, så ved du det godt… Hvis du ikke gør, så skal du bare vente og se, det bliver godt… og det er lige om lidt. Inden da vil jeg skynde mig og fortælle om NARS Virtual Domination Cheek Palette, for det er bestemt en fejl, hvis ikke du har opdaget den!

Fine kinder
Det er et virkelig fint udvalg af farver til kinderne, du kan finde i NARS Virtual Domination Cheek Palette. I den lille fine æske finder du nemlig fem forskellige af NARS’ populære pudderprodukter til kinderne:

NARS Virtual Domination Cheek Palette swathes
Fra venstre mod højre er det: Miss Liberty, Deep Throat, Sex Fantasy, Final Cut og Laguna
  • Laguna: Den mest hypede bronzer, og den er også virkelig fin. Mange bruger Laguna til at fremhæve konturerne i ansigtet (contouring), men det giver slet ikke mening for mig, da den jo er fyldt med perlemor… nuancen er fin og lysebrun med masser af guldperlemor.
  • Miss Liberty: Før der kom pigmenter og glitter ind i mit liv, var Miss Liberty måske det mest glitrede pudderprodukt, jeg har eget. Det er en beige base, men der er så meget glitter, at man slet ikke kan se andet, når den er på huden. Jeg elsker at bruge den som effekt oven påmin øjenskygge og bruger den aldrig på kinderne.
  • Deep Throat: Det er en af mine absolutte favoritter, når det gælder blushes, fordi den bare er så fin og anvendelig til det meste. Det er en varm koralrød nuance med et hint af fersken og så er der masser af guld perlemor.
  • Sex Fantasy: Det er en helt lys og meget sart kølig pink nuance med et hint af lilla. Den er mat og lettere pigmenteret end sædvanligt for NARS’ blushes. Den er flot og lægger sig smukt på huden.
  • Final Cut: Denne smukke matte koral nuance er også en af mine favoritter, den er meget pigmenteret, så man skal være forsigtig med doseringen.

Når du står med en blush palette som NARS Virtual Domination Cheek Palette har du mulighed for at skabe nogle smukke, varierede og ikke mindst fuldendte looks.

Du finder NARS i Sephora i Illum og Field’s, og NARS Virtual Domination Cheek Palette koster 420 kroner kun 255 kroner indtil den er udsolgt…

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Shara

Er den på lager i Sephora nu?

Helene Randløv

Hej Shara
Ja, det er den og den er endda på tilbud til den er udsolgt 😀
Kh. Helene

Anne F.

Hej Helene.
Det er super smukke farver. 🙂 Men har du nogen gode tips til hvor man kan købe Nars, hvis man ikke lige bor i nærheden af Kbh. – evt. på nettet? Har kigget på Lookfantastic, Magasin og Beautybay uden held. 🙁
Mange hilsner
Anne

Helene Randløv

Hej Anne
Desværre er salget blevet lukket på de europæiske webshops, altså lige med undtagelse af NARS’ eget site: http://narscosmetics.eu/
Hvor denne palette desværre er udsolgt :-/
Kh. Helene

Annette Aarre Dalsgaard

ARGH!!!! Så er det pænt trist at sidde i 6600 Vejen

Helene Randløv

Hej Annette
:-/ jaaaa! Måske vil Sephora hjælpe og sende… Det er ikke helt umuligt :-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *