Pudderdåsernes Julekalender 2014: Snart godt nytår

26.12.14
JJDK X Rikkemai og Davines

JJDK X Rikkemai og Davines

Juleaften fik jeg sagt tak, men jeg fik også løftet sløret for, at jeg ikke er helt færdig med konkurrencer i denne omgang… Det med at takke bliver jeg nok aldrig rigtig færdig med, for jeg synes faktisk, at jeg er vildt heldig, og jeg har rigtig mange ting at være taknemmelig over. Selvfølgelig kan jeg også drukne i selvmedlidenhed en gang i mellem, men oftest er jeg god til at se den anden side også… Den af vores juletraditioner, jeg glæder mig mest over, er den afslappede tilgang til det hele. Og så er jeg simpelthen så glad for og ikke mindst stolt over at have indført en frisk råkostsalat på julebordet. For selvom jeg elsker både and og flæskesteg, så er jeg slet ikke vant til at spise så tung mad, og derfor gør råkosten virkelig godt!

JJDK og Rikkemai
I starten af november modtog jeg en mail, som jeg ved første øjekast fandt uendelig kedelig… Den handlede nemlig om toilettasker, og dem er jeg bare træt af eller rettere sagt… jeg var træt! For da jeg læste den der mail, så jeg for første gang i MANGE år en toilettaske, som jeg synes er pæn.

Det er heldigvis ikke mode, jeg skal gøre mig klog på… Derfor var jeg nødt til lige at ty til Google for at være HELT sikker, og jo det ER tørklæder Rikkemai gør sig i. Hun har en skæv vinkel, og det elsker jeg! Det er med garanti også derfor jeg blev fanget af JJDK’s nye samarbejde. Det er nemlig Rikkemais anderledes tilgang til print og design, som er overført til det JJDK gør bedst nemlig toilettasker, det har resulteret i nogle meget fine og farverige designs. Der er to størrelser: En toilettaske med målene 25 x 15 x 18 cm og en kosmetikpung med målene 18 x 7,5 x 12 cm.

Den første eller den sidste
Kender du det… Den sidste af noget lyder så definitivt, så denne konkurrence er måske nok den sidste i år, men det er den første af mange… Tro mig de er lige så spændende, som dem der har været her i december… I hvert fald glæder jeg mig utrolig meget til at fortælle dig om dem efterhånden…
Den sidste præmie for i år er, som du måske nok har gættet en af ovennævnte kosmetikpunge. Designet, som jeg har valgt, synes jeg selvfølgelig, er det smukkeste af de seks, som jeg har set.
I kosmetikpungen er to af Davines’ fantastiske produkter. Melu serien er god til det lange eller skadede hår… Jeg har prøvet produkterne og jeg er fan! Melu Shampoo vasker håret rent og lækkert, og Melu Conditioner sørger for, at det er nemt at rede ud. Melu serien dufter fint og blomstret og trods massiv pleje, bliver håret ikke tungt og træls…
For at være med i konkurrencen skal du inden den 28. december klokken 23:59 lægge en kommentar under dette indlæg, hvor du fortæller, hvilken foundation der er den bedste og hvorfor valget er faldet på netop den.

Vinderen af Pudderdåsernes Musthave
Hvor det dog glæder mig at læse, at der er andre, der er med på at slappe af og sidde med benene oppe. I fortjener det med garanti alle sammen! I går sov jeg selv rigtig længe, og hele dagen foregik i hjemmebukser og ingen bh… Nej, smart var det saftsusemig ikke, men vi trængte alle sammen til bare at være.
Derfor fik jeg også hjælp til at trække vinderen af Random.org, og det blev nummer 269, det er Pernille (25. december 2014 kl. 15:08)

  • Elsker når børnene er lagt i seng veltilfredse med deres gaver under dynen. Og vi andre sidder afslappede i sofaen og drikker varm glögg 🙂

Stort tillykke til Pernille du modtager en mail fra mig snarest.

Til tidligere vindere
De søde mennesker, som har bidraget med præmierne til julekalenderen, holder en velfortjent ferie, og derfor bliver præmierne, som er vundet senere end den 17. december med meget få undtagelser, først sendt efter den 5. januar, når folk atter er tilbage efter nytår. Tro mig hver og en af de søde mennesker fortjener masser af ro, fred og kærlighed!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
145 kommentarer
Helle Dannemand

Jeg gør mig stort set ikke i foundation, så jeg har ikke nogen yndling. Jeg er dog mest til de flydende lette til medium dækkende – så meget har jeg da fundet ud af 🙂 Men indtil videre holder jeg mig til BB cremer, hvor jeg er glad for Vichy og Clinique.

Anette S.

Jeg bruger ikke en foundation, så jeg har ikke en yndlings, jeg bruger dog en BB creme, og det er den fra Vichy.

Maria BR

Jeg bruger Cliniques BB cream – den dækker nok for mig og jeg synes den ser meget naturlig ud 🙂

Diana J

Min yndlingsfoundation er MAC’s Pro Longwear SPF 10 Foundation. Som navnet antyder, så dækker den mine akne-ar og andre pletter rigtig godt – og ikke mindst hele dagen! Også selvom at turen til og fra arbejde på cykel har været i regn, slud og blæst… Valget faldt ikke tilfældigt på denne foundation. Jeg fik kyndig og venlig vejledning fra medarbejderne i MAC i Magasin Kgs. Nytorv. Største anbefaling til at slå et smut forbi dem herfra – det er absolut hver en øre værd!

Julia

Er blevet rigtig glad for Dermablends flydende foundation. Jeg har en del aknear og andet sjovt, og den giver mig en god dækkeevne de steder hvor jeg har brug for det. I resten af ansigtet bruger jeg som regel en lettere og mindre dækkende foundation – lige pt. er det Rimmels “Wake Me Up” som giver en fin glød synes jeg.

Maria L

Jeg er vild med Elizabeth Ardens mousse, den er selvfølgelig ikke dækkende, men den giver lige netop den dækning jeg synes ser så naturlig ud.

maibritt J

jeg ville gerne fortælle dig det, men jeg ved det ikke. Jeg har stadig til gode at finde en der virker for mig. Jeg har kombineret hud og jeg sveder nemt så jeg har bare ikke fundet den endnu.

PernilleT

Jeg bruger BB cream fra Clinique.
Synes den fungerer fint til mig. Det er faktisk en jeg har fået. Er ikke helt så god til at gå i Matas og få “pigerne” til at hjælpe med at finde det rigtige produkt.

Marianne Thøgersen

Jeg må indrømme at jeg ikke helt har prøvet andre Foundation end vichy fra apoteket. Jeg bruger det ikke ret tit, så kan ikke komme med et godt bud. Jeg syntes det er virkelig svært at finde ud af hvilket mærke er bedst.
Jeg har olieret og tør hud. Så jeg overvejer at prøve en Foundation fra New Cid. Et mærke min frisør har. Det er simpelthen så smart lavet og jeg bruger øjenbryns blyanten. Og den er genial. Mærket er lavet så det skal være så let så muligt at påføre 🙂

Pia Knudsen

Jeg har to styks. En fra Lancome og en fra Bare Minerals. De er begge fantastiske, så det er alt efter humøret hvilken en jeg bruger. Den fra Lancome har concealer i låget, så den er smart at have med i tasken..;))

Din kommentar