Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig lillejuleaften <3

23.12.14
Purely Professional gaveæske
Purely Professional gaveæske
Foto: Purely Professional

I dag er det lidt af en dåsedarling, jeg har fundet i posen… De her specifikke produkter har vi ikke skrevet så meget om, men mærket er blevet nævnt igen og igen. Det er et af de eneste mærker, som jeg selv har blind tillid til. Det er igen og igen Purely Professional, som redder min hovedbund, når den klør og er irriteret. Både mand og børn er mindst ligeså begejstrede, og de kræver straks shampoo, hvis den er ved at være tom. Shampoo 4 har stået på hylden siden august, og der bliver den.

Hudpleje rutine
Med Purely Professional kan du med ganske få produkter pleje huden optimalt. De er formuleret ud fra filosofien om, at få virksomme ingredienser gør arbejdet mindst lige så godt og i hvert fald langt mere skånsomt. Derfor finder du heller ikke et hav af produkter til forskellige hudtyper med kilometerlange ingredienslister.
Da de tre skønne ansigtsprodukter blev lanceret tidligere i år, fik vi naturligvis historien om cremerne, som har været meget LÆNGE undervejs. Det, synes jeg, er meget betryggende at vide, intet bliver gjort halvt og kompromiser er der ikke mange af.  Det er grunden til, at jeg stoler blindt på det skønne familieforetagende.
I dag har jeg fået lov til at dele nogle af mine favoritter med jer… Præmien består af følgende fem produkter:

  • Facial Cleanser: En mild og god ansigtsvask, som skånsomt vasker huden ren uden sulfater. Den skummer let i kraft af pumpen og føles derfor let og blød på huden. Den står i badet og bliver brugt af hele familien.
  • Serum: Med hyaluronsyre og peptider får huden et ordentlig spark fugt, samtidig med at hudens kollagen og elastin bliver genopbygget. Modsat mange andre sera indeholder Purely Professional Serum ikke silikone, det gør at konsistensen er anderledes, end man er vant til, det betyder bare at den tørrer ind på en anden måde, i mine øjne er det en fordel.
  • Day: Der er god fugt, fin solbeskyttelse og pleje. Den indeholder tre af de ingredienser, som jeg altid kigger efter i en creme nemlig: Hybenkerneolie, sheasmør og squalene. Det betyder, at det er en creme lige efter mit hoved, den fugter i dybden og efterlader alligevel huden med en meget behagelig og ikke fedtet fornemmelse.
  • Night: Ole er en særdeles samvittighedsfuld og tillidsvækkende kemiker og udvikler… Dette er hans bud på de bedste og mest effektive ingredienser, som arbejder på at beskytte huden mod de konstante påvirkninger fra sol og miljø. Det er det særlige aktive tangekstrakt, som er en af ingredienserne i denne creme, der især har kostet tid, men Ole gav ikke op og nu har hans afgangsopgave resulteret i en skøn creme med Fucoidan.
    De samme skønne fedtstoffer fra Day finder du i Night, men jeg synes den virker lettere, og det er egentlig meget rart til natten, synes jeg.
  • Repair Cream 1: En rig og meget lækker plejende creme. Den indeholder morgenfrue og kamille, som virker helende og beroligende på irriteret og rød hud. Gode vegetabilskeolier og selvfølgelig E-vitamin. Her hjemme bliver den brugt flittigt til både hænder, rifter, føder, albuer, ansigt og helt generelt tør, slidt og irriteret hud.

Purely Professional er uden parfume, og de sørger altid for at minimerer antallet af ingredienser til det mindst mulige. Det resulterer i nogle super effektive produkter, som med stor fordel kan bruges af både børn, unge, voksne og gamle af begge køn. Fortæl hvilke elementer din drømme hjemmespa bare skal indeholde… Det er spørgsmålet, du skal besvare, hvis du vil være med i konkurrencen om det lækre sæt fra Purely Professional.

Vinderen af Origins Plantscription
I dag er vinderen trukket af Random.org, og det blev nummer 99, det er Line Ullehus (23. december 2014 klokken 08:27):

  • Jeg drømmer om at få fingrene i Bioeffect. Er blevet meget mere opmærksom på min hud de seneste par år, så det ville være super skønt.

Stort tillykke til Line, du får en mail fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
207 kommentarer
TrtTrine Bach Kær

Masser af lækre bodyolier, mild scrub til ansigtet ala cleanser 27. En lækker serum og ansigtscreme.

Mári

Ro, velduftende og rene produkter og lidt levende lys

jessie holmslykke

Jeg er blevet helt vild med olie, bade olie , kropsolie , ansigts olie hårolie 🙂 har sågar lys som bliver til massageolie så det elsker jeg 🙂 men ville heller ikke undvære min cremere og serum

Sascha Veggerby

En perfekt hjemmespa for mig ville foregå hjemme hos mine forældre der har et spabad, og så ville jeg tage en lækker hårkur og ansigtsmaske med mig der kan få lov til at gøre godt mens jeg slapper af i karret. Jeg vil også sørge for en god bodyscrub, ordne mine neglebånd mens jeg ligger i karret og så sørge for at blive smurt ind fra top til tå i nogle lækre cremer når jeg er færdig med badet. Sidst vil jeg slutte af med at lægge neglelak på fingre og tæer samt en let make-up der giver min forfriskede hud lov til at stråle.

Line

Noget dejlig Musik, varmt vand, en lækker ansigtmaske, en god bodyscrub og en god creme og så selvfølgelig masser af tid, så er alt godt 🙂

Susan Dalgas

et badekar ville være perfekt, men det har vi desværre ikke. Så en lækker ansigtsmaske, en god bodyscrub, en plejede fodcreme og masser af tid, god musik og stearinlys 🙂

Anne H

Der er to ting, som mit hjemmespa altid indeholder: musik (helst noget roligt 90’er rock) og kokosolie. Jeg bruger min kokosolie til alt! Når jeg barberer ben, som bodyscrub med sukker i, bodylotion, make-up-fjerner, hårkur, leave in produkt, læbebalsam… Listen kunne blive ved… Der er ikke noget som er ligeså lækkert, som at vide, at ens spa-rutine primært består af ét lækkert, naturligt produkt!
Glædelig jul!
/Anne

Rikke Stegger

Den bedste oplevelse jeg kan have der hjemme, med to små børn, er at være alene på toilettet, uden banken på døren og uden råben og skrigen uden for døren. For jeg er uundværlig HVER gang jeg går ind i det rum. Så de få gange jeg har haft muligheden, for et bad uden tilskuere de sidste fem år, det er de aller bedste spaoplevelser 🙂

Louise H

har badekarret, men ved aldrig, hvad der skal til for at gøre det rigtig lækkert. Så noget, som skummer, beroliger og fugter. Generelt bare et nyt produkt, som jeg bare er nødt til at prøve – så jeg kommer i det der kar 🙂

Mia Luise

jeg gad virkelig godt have et badekar og mere gulv- og vægplads 🙂 Så ville roen og lysten til at opholde sig derude vokse 🙂

Din kommentar