Iiihhh hvor jeg trængte til weekend og familiehygge. Skøn langsom morgen, en god film, en velfortjent morfar, gang i gryderne, lidt tid med en bog, et spil med drengene alt i alt en meget rar dag! Selvom der med garanti var mindst hundrede andre ting, jeg kunne have foretaget mig, så var det vigtigste at få slappet af. Mon ikke jeg også ender med at prøve at gå tidligt i seng… måske! I hvert fald er det forklaringen på stilheden på bloggen i dag.
Et stort ønske
Forleden spurgte jeg, hvad du kunne tænke dig, hvis du selv kunne vælge gave i gavekalenderen. Og der var mange gode bud… Det var skønt at se, at en hel del ønskede nogle af de ting, som jeg ved, at posen gemmer på… Samtidig er det rart at blive bekræftet i, at de ting, jeg har valgt, er helt rigtige <3 Tak for det! Dagens gave er et af de ønsker, som blev nævnt mange gange. Og det kan jeg godt forstå, for det er også en ualmindelig lækker gave… Der er lidt til alle lejligheder eller også kan du med fordel mikse og matche på kryds og tværs. Det er Jiggle Hi Jiggle Low, jeg taler om… Det er det den meget fine vinterkollektion 2014 fra Essie hedder.
Ikke helt almindelig
Det er ikke et særsyn med røde neglelakker i de forskellige vinterkollektioner, men at Essie er blevet beskyldt for at være kedelig i år, det synes jeg faktisk er uretfærdigt. Det er nemlig nogle virkelig smukke lakker og en meget harmonisk kollektion, hun har skabt. Der er kun to blandt de seks lakker, som jeg vil kalde sædvanlige for en vinterkollektion. Resten kunne nemt være del af både en forårs- eller sommerkollektion, men det gør bestemt ikke mig noget, for i mine øjne giver det bare en større anvendelighed.
Jiggle Hi Jiggle Low plus to
Det er lidt sjovt, for er der noget jeg ikke er vild med, så er det virkelig Essies transparente lakker. Og i denne kollektion er der faktisk to, som jeg begge er faldet pladask for. Måske er det fordi, de både kan bruges med et, to eller tre lag og stadig være pæne. Sædvanligvis synes jeg, de striber og bliver grimme med få lag. Udover de seks virkelig smukke lakker fra vinterkollektionen, er der også to effektlakker i puljen:
- 334 Summit of Style: En klar base med masser af bronze pailletter i forskellige størrelser.
- 335 Rock at The Top: En klar base med masser af guld pailletter i forskellige størrelser.
- 336 Tuck It In My Tux: En transparent mælkehvid lak, som alligevel dækker fint ved tre lag.
- 337 Back In The Limo: En transparent helt lys koralnuance, som dækker ved cirka tre lag.
- 338 Jiggle Hi Jiggle Low: En perlemorsglitrende antikguld nuance, som dækker flot ved to lag.
- 339 Bump In The Pumps: En fin koralnuance.
- 340 Double Breasted Jacket: En dyb pink med et hint af koral.
- 341 Jump In My Jumpsuit: En klar blårød nuance.
De tre forskellige røde nuancer, dækker alle fint med et lag, men de rigtig fine med to lag også. Samtidig er de alle transparente nok til at give en ret fin effekt, hvis du lægger dem oven på en glitter eller lak med perlemor. For at være med i dagens lodtrækning skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken farve lak du foretrækker på henholdsvis fingre og tæer. Det må gerne være helt specifikt med nummer navn og mærker.
Vinderen af de to A-Derma produkter
Det er meget inspirerende at læse, hvad I drømmer om at mestre, der er mange forskellige looks, og jeg har i hvert fald et par tips og tricks, jeg kan byde ind med, for at en del af jer vil lykkes…
Det var Random.org, der trak vinderen, og det blev nummer 185… Det er Sacha (20. december 2014 kl. 13:16):
- Ville pokkers gerne kunne lave sådan et rigtigt vintagelook blandt andet som det Christina Aguilera har i Candy Man.
både make-up og styling af håret.
Synes det er pokkers svært fordi det er en kombination af den rette læbefarve og frisuren der gør det.
Stort tillykke til Sacha, du får en mail fra mig snarest!
Jeg er pt ret vild med rød farve til mine negle. Om vinteren er det dog kun på fingerneglene. Mine tånegle holder ferie indtil sandalerne skal på igen:-) jeg foretrækker den blodrøde farve. Ellers bliver min hud for bleg:-)
Glædelig jul, Pudderdåser:-)
Sand Tropez er min go to hele året. Elsker det lidt kolde nyde look, som bare passer hverdag og fest, sommer og vinter. Til julefrokoster har jeg gerne kommet lidt sølvglimmer på som top coat. Perfekt!
Jeg kan bedst lide enten nude eller røde fingrenegle og på tæerne helt klassiske med den hvide stribe. 🙂
Right at this moment har jeg farven “Macbeth” far Butter London på tæerne og “It girl” far Sephora på fingrene. Den første er en super flot rød farve, der holder vildt godt, og den sidste er bordeaux og bare virkelig smuk og julet : )
Jeg elsker Taboo 583 fra Chanel på både fingre og tæer, det er den fineste farve!
uhh det kommer meget an på om det er sommer eller vinter. Om sommeren har jeg stort set kun watermelon på fødderne. Det er sådan en fed farve. Og på fingerne er det nok turquoise and caicos jeg har på mest. Om vinteren har jeg Ressionista på fødderne og også på fingerne, men i år har style cartel og raspberry også kommet meget i brug (alt fra Essie selvfølgelig, det er det eneste jeg ejer:))
På tæerne skal det gerne være en neutral farve, mens den gerne må få lidt mere gas på hænderne. Gerne en bordeaux farve eller lignende 🙂
På fingrene elsker jeg egentlig at lege med stærke farver og masser af glimmer, men alligevel er min go-to neglelak Chanels “Ballerina” den får bare neglene til at se så flotte ud og giver et sofistikeret præg. På tæerne elsker jeg røde farver og især OPIs “Innie Minne Mighty Bow” som er en flot rød med lidt spræl i, i form af glimmer og fine nuancer. Der findes ikke noget bedre end sommerbilleder af tæer i sandet med rød neglelak 🙂
Rouge Noir fra Chanel – min absolut yndlingslak til både fingre og tæer 🙂
Til juleaften ville jeg tage 337 Back In The Limo på fødder og den røde 341 Jump In My Jumpsuit på hænder. Jeg ville nok i anledning af julen toppe med 335 Rock at The Top ovenpå begge lakker, så det hele glitrer