Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 20. december

20.12.14
Jiggle Hi Jiggle Low

Jiggle Hi Jiggle Low

Iiihhh hvor jeg trængte til weekend og familiehygge. Skøn langsom morgen, en god film, en velfortjent morfar, gang i gryderne, lidt tid med en bog, et spil med drengene alt i alt en meget rar dag! Selvom der med garanti var mindst hundrede andre ting, jeg kunne have foretaget mig, så var det vigtigste at få slappet af. Mon ikke jeg også ender med at prøve at gå tidligt i seng… måske! I hvert fald er det forklaringen på stilheden på bloggen i dag.

Et stort ønske
Forleden spurgte jeg, hvad du kunne tænke dig, hvis du selv kunne vælge gave i gavekalenderen. Og der var mange gode bud… Det var skønt at se, at en hel del ønskede nogle af de ting, som jeg ved, at posen gemmer på… Samtidig er det rart at blive bekræftet i, at de ting, jeg har valgt, er helt rigtige <3 Tak for det! Dagens gave er et af de ønsker, som blev nævnt mange gange. Og det kan jeg godt forstå, for det er også en ualmindelig lækker gave… Der er lidt til alle lejligheder eller også kan du med fordel mikse og matche på kryds og tværs. Det er Jiggle Hi Jiggle Low, jeg taler om… Det er det den meget fine vinterkollektion 2014 fra Essie hedder.

Ikke helt almindelig
Det er ikke et særsyn med røde neglelakker i de forskellige vinterkollektioner, men at Essie er blevet beskyldt for at være kedelig i år, det synes jeg faktisk er uretfærdigt. Det er nemlig nogle virkelig smukke lakker og en meget harmonisk kollektion, hun har skabt. Der er kun to blandt de seks lakker, som jeg vil kalde sædvanlige for en vinterkollektion. Resten kunne nemt være del af både en forårs- eller sommerkollektion, men det gør bestemt ikke mig noget, for i mine øjne giver det bare en større anvendelighed.

Jiggle Hi Jiggle Low plus to
Det er lidt sjovt, for er der noget jeg ikke er vild med, så er det virkelig Essies transparente lakker. Og i denne kollektion er der faktisk to, som jeg begge er faldet pladask for. Måske er det fordi, de både kan bruges med et, to eller tre lag og stadig være pæne. Sædvanligvis synes jeg, de striber og bliver grimme med få lag. Udover de seks virkelig smukke lakker fra vinterkollektionen, er der også to effektlakker i puljen:

  • 334 Summit of Style: En klar base med masser af bronze pailletter i forskellige størrelser.
  • 335 Rock at The Top: En klar base med masser af guld pailletter i forskellige størrelser.
  • 336 Tuck It In My Tux: En transparent mælkehvid lak, som alligevel dækker fint ved tre lag.
  • 337 Back In The Limo: En transparent helt lys koralnuance, som dækker ved cirka tre lag.
  • 338 Jiggle Hi Jiggle Low: En perlemorsglitrende antikguld nuance, som dækker flot ved to lag.
  • 339 Bump In The Pumps: En fin koralnuance.
  • 340 Double Breasted Jacket: En dyb pink med et hint af koral.
  • 341 Jump In My Jumpsuit: En klar blårød nuance.

De tre forskellige røde nuancer, dækker alle fint med et lag, men de rigtig fine med to lag også. Samtidig er de alle transparente nok til at give en ret fin effekt, hvis du lægger dem oven på en glitter eller lak med perlemor. For at være med i dagens lodtrækning skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken farve lak du foretrækker på henholdsvis fingre og tæer. Det må gerne være helt specifikt med nummer navn og mærker.

Vinderen af de to A-Derma produkter
Det er meget inspirerende at læse, hvad I drømmer om at mestre, der er mange forskellige looks, og jeg har i hvert fald et par tips og tricks, jeg kan byde ind med, for at en del af jer vil lykkes…
Det var Random.org, der trak vinderen, og det blev nummer 185… Det er Sacha (20. december 2014 kl. 13:16):

  • Ville pokkers gerne kunne lave sådan et rigtigt vintagelook blandt andet som det Christina Aguilera har i Candy Man.
    både make-up og styling af håret.
    Synes det er pokkers svært fordi det er en kombination af den rette læbefarve og frisuren der gør det.

Stort tillykke til Sacha, du får en mail fra mig snarest!

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
305 kommentarer
Sisse Helena Toft Christensen

Tæller det at sige alle liquid sand fra OPI?

sveta

Essie laver fantastiske lakker og jeg har da selv et par stykker. Fingrene skal have en neutral farve eller pastel farve i min verden, men tæerne skal der være knald på: Rød, blå, sort med glimmer ja you name it! På tæerne er et must for mig, fingrene…..det kniber lidt :o))

Marianne Sørensen

Lige nu er jeg vil med CND Vinylux Blackpool med Dazzling Dance over, på både fingre og tæer. Den er så smuk den kombi. Diskret men når lyset falder på den glimter den som stjerner i alle mulige farver.

Anne-Sofie

skønne farver!
Jeg foretrækker faktisk Essie, da de holder absurd godt på mine negle. Især de grålige, blålige og bordeaux toner er jeg vild med 🙂

Cristen Cole

Generelt har jeg faktisk bare en klar neglelak på både fingre og tæer, og ellers har jeg haft en meget lys lyserød på fingrene.
Hvis jeg vandt denne præmie, ville jeg helt klart få brugt dem alle 8! de er simpelthen bare så flotte 🙂

Anne S.

Essies Bahama Mama tror jeg den hedder – en rigtig flot lilla-agtig farve, som jeg synes er rigtig flot på hænder og fødder, når jeg har fået lidt favre om sommeren 🙂

Sofie

På mine tæer foretrækker jeg Chanels Rouge Noir (klassiker!) og på fingrene er jeg lidt mere modig. Vil gerne både have sølv, grøn, orange osv. osv. Men en farve der altid går igen er Watermelon fra Essie. Rigtig fin blanding af lyserød og rød.

Dana

Åh, det er så sjældent at jeg får lagt neglelak på mig selv nu hvor man arbejder på hospitaler, men når jeg endelig gør, foretrækker jeg mørkebrune/maroon farvede lakker. I sommers var jeg på jagt efter en god farve til tæerne, men lykkedes aldrig at finde en god en 🙁

Louise Hansen

Mine favorit mærker mht. neglelakker er: Essie, Sally Hansen og Chanel. Om sommeren er jeg glad for koral, og om efteråret/vinteren bruger jeg mere en lilla/brun nuance samt rød.

Ditte

Når det er sommer foretrækker jeg en koral neglelak på tæerne. På hænderne kan jeg godt lide det simpelt fx med en af Essies nude neglelakker. Fx Cute like a botton 🙂

Din kommentar