Nu strammer det til, hvis ikke du allerede er færdig med at købe julegaver, julemad og alt det andet… Det er cool, hvis du har is i maven, ellers ønsker jeg dig alt mulig held og lykke de kommende dage, da jeg forestiller mig, at du skal ud blandt en masse forvirrede og halvstressede mennesker! Det kan kræve sin kvinde at bevare roen og overblikket, især hvis du også skal sørge for at købe gaver fra mand, børn eller andre, der ikke kan eller vil købe gaverne selv.
I min familie har vi skåret kraftigt ned på gaverne de senere år, vi er ikke så mange, så det er ikke fordi, det er uoverskueligt. Med årene sætter vi bare mere pris på hyggen og samværet uden gaverne.
Krøller eller ej…
I mine teenageår stod jeg gang på gang og krøllede mit lange hår, inden jeg skulle ud. Det gik aldrig særlig godt… alligevel prøvede jeg igen og igen i håb om, at jeg en dag ville knække koden. Det skete ikke, og derfor var det en kæmpe lettelse, da en frisør viste mig, hvordan jeg skulle gøre. Der blev det nemlig klart for mig, at mit hår ikke er sådan lige at krølle. Det vil sige, det går meget godt at krølle det, de fine krøller bliver bare ikke i håret særlig længe. Frisøren havde heller ikke held med det…
Nyt mærke
Da jeg i maj blev præsenteret for to store nyheder fra mærket EGO Professional, mødte jeg samtidig Kala: kvinden bag produkterne, og det var noget af en ahaoplevelse.
Kala krøllede nemlig mit hår, først og fremmest tog det måske fem til otte minutter i alt… Meeen tænkte jeg, hun er jo også gammel frisør… Det andet overraskende ved mit møde var, at krøllerne også sad fint i håret, da jeg mange timer (og et regnvejr) senere landede der hjemme. Det er uden undtagelse aldrig sket før!
Det jeg elsker ved EGO Professional er især den superpraktiske og meget brugervenlige tilgang til styling. Det kan godt være, at jeg bare er motorisk udfordret, men altså hvor har det nogle gange været en kamp at få det (indsæt selv passende ukvemsord) hår til at sidde efter hensigten. EGO Professional har til en vis grad fjernet den problemstilling.
EGO Twist
Krøllejernet, som Kala brugte til at krølle mit hår med, hedder EGO Twist. Uanset hvem, man taler med, har de svært ved at holde smil og latter tilbage, og ja vi fnisede også til pressemødet. Det er selvfølgelig formen, som måske giver nogle lidt sjove associationer… Det eneste, der er at sige til det, er, at du skal skynde dig at fnise færdig og prøve at krølle håret, for det her krøllejern er i en helt anden liga!
Det de sjove kugler gør, er at hjælpe med til at varmen bliver jævnt fordelt, og det skulle efter sigende være præcis det, som giver de smukke og langtidsholdbare krøller.
Vil du vinde?
Har du også stået og kæmpet med først det ene og så det andet krølle- eller glattejern? Så vil du glæde dig over, at din søgen og higen efter krøller måske er slut.
Søde Rikke, som altid har haft samme problem som mig, har skrevet lidt om EGO Twist i hendes indlæg: Getting Ready for Elle, der kan du også se de fine krøller, som du kan opnå.
Skriv i kommentarfeltet herunder, hvordan dit drømmehår ser ud. Du må gerne forbinde håret med en person, hvis det er lettere at beskrive frisuren på den måde…
Vinderen af Maybelline
Som du måske har set, har jeg i dag holdt styling event sammen med Custom Couture. Det var rigtig hyggeligt, og jeg har set nogle skønne kvinder, som jeg ser alt for sjældent! Da jeg kom hjem, var der også lige lidt hængepartier i forhold til familiehygge, så det fik jeg også lige klaret…
Vinderen er i dag trukket af Random.org og det blev nummer 28. Det er Mari (18. december 2014 kl. 06:52)
- En glimmer-eyeliner, en pangfarvet øjenskygge og masser af lipgloss. Og så selvfølgelig neglelak med MASSER af glimmer i.
Stort tillykke til Mari, det lyder som om makeuppen fra Maybelline er helt rigtig for dig! Du får en mail fra mig snarest.
Jeg synes, at Helena Christensen har et super flot skødesløst hårlook. Pænt fald, tykt, glansfuldt. Langt fra mit eget meget lange, glatte hår, der bare er fladt med fladt på. Og med begyndede dreadlocks i nakken grundet diverse uldtørklæder. Hehe, godt der er booket tid til frisøren mandag.
Jeg har altid haft tynd, lyst, fesent, nordisk hår – HELT glat…tænk, hvis jeg kunne nå at lave krøller mellem unger, morgenmad, madpakker og bad… 🙂
Mit drømmehår er langt og tykt uden korte hår i nakken og ved ørene. Det irriterer mig grænseløst jeg ikke kan lave en lang fin fletning uden hår der stikker ud alle vegne.
Jeg har tyndt, skandinavisk hår /:
Jeg har altid drømt om at have det samme “fine” hår, men bare 4 gange så meget af det , så det ikke ligner det her fe hår jeg render rundt med :p
Mit drømmehår er fyldigt, med lidt struktur, og sundt og blankt. Jeg har et meget skandinavisk hår, det er super fint, helt glat men med masser af hårstrå. Det betyder at mit hår kræver en god klipning, og ikke kan være langt, for ellers klasker det sammen.
Derfor står lidt struktur højt på ønskesedlen. Farvemæssigt er det mellemblond aka leverpostejfarvet, men da jeg ikke får naturligt violet hår (som jeg farver det) er det helt okay.
Ved at dette ikke helt matcher med dagens præmie, da jeg er udstyret med krøller fra naturens side, som stort set alle beundrer – bare ikke undertegnede. Skulle så gerne have haft glatte flade lokker i stedet. Som min søster. Hun vil til gengæld gerne have krøller, så hvis jeg vinder får hun det i julegave.
Det må være langt lyst hår med natur-krøller:)
Ej, jeg havde ikke engang tænkt over den sjove facon, før du nævnte det, hihihihihi!
Jeg ville ønske, at jeg havde et hår ligesom en af mine veninder – super langt, nemt at style, lækkert, tykt og velplejet, og så har hun ikke fald i, ligesom jeg selv har, hvilket jeg synes er super irriterende! Så har hun også en mormor, der er frisør, så det gør det absolut ikke ringere! Jeg er til gengæld glad for min hårfarve, som er meget klassisk skandinavisk blond! 🙂
Min drøm er at have store flotte krøller/bølger i mit lange, tykke hår. Det er pt umuligt. da der åbenbart er en speciel kraft på mit værelse, så lige så snart træder ud derfra så forsvinder mine krøller og bliver til frizz, øv!
Semi-langt, mørkeblond hår, som bare sidder og ikke mindst bliver siddende, når det er sat. Aldrig slidt og altid som ny klippet er naturligvis også kvaliteter som jeg søger, meget!