Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 17. december

17.12.14
Maybelline Nytårslook 2014

Maybelline Nytårslook 2014

Der er rigtig mange af kommentarerne med ønsker om makeup, neglelak og glitter, og det er lige præcis det, du kan vinde i dag… Maybelline Nytårslook 2014 består af en samling af nogle ret så skønne produkter: To cremede øjenskygger, en flydende eyeliner, en mascara, tre flotte glitter lakker og to af de nye lipgloss… Måske ser looket lidt vildt ud, men jeg kan garantere, at du sagtens kan tone det ned. Og sammen med lidt af din egen makeup vil de skønne glitrende farver også kunne bruges til hverdag.

Tak igen…
Nu håber jeg, at du kan holde til lidt roser… For det er altså ret bekræftende at se, hvordan alle de skønne præmier, som jeg med stor omhu har udvalgt til julekalenderen, er nogle af de ting, der blev nævnt igen og igen i kommentarfeltet i går og i dag. Det gør mig rigtig glad, og det bekræfter mig blot i, at det var den helt rigtige beslutning at forberede julekalenderen… Så tak til dig, som hver dag skriver og deler dine historier, ønsker og alt mulig andet! Det er virkelig nogle brugbare og inspirerende kommentarer, og det skal DU have en rigtig stor tak for :-*

Maybelline New Year's look
Foto: Maybelline

Nytårslook
Om der skal være vild fest, eller om det bare er en rolig hjemmeaften med gode venner, vin og lækker mad… Det er ikke vigtigt for mig! Jeg elsker at gøre noget ekstra ud af mig selv og outfittet, og jeg behøver ikke en anledning.
Med dette look har Maybelline satset på den yngre kvinde, og som nævnt ovenfor kan det måske virke lidt vildt. Lad dig ikke snyde til at tro, at det ikke er noget for dig. Fortæl mig i kommentarfeltet herunder, hvordan du opgraderer dit hverdagslook, når du skal til fest… Så er du med i konkurrencen om alle produkterne herunder:

  • Lasting Glossy Liquid Eyeliner: Meget smuk sølv eyeliner, den er ret nem at lægge og giver looket kant. Hvis den er for vild som eyeliner, kan du også bruge den som effekt ved at duppe den på, midt på øjenlåget.
  • 24h Color Tattoo: Ikke nok med at de to cremeøjenskygger i farverne: Farverne 50 Eternal Silver og 20 Turqoise Forever er lette at lægge, så er de både fine og meget holdbare samtidig. Pigmenteringen er god, og de er nemme at tone smukt ud eller bruge som effekt. De bliver uden problemer siddende hele aftenen, og som nævnt ovenfor er de gode til at give hverdagslooket en opdatering.
  • Colossal Go Extreme Mascara: Min yndlings mascara er fra Maybelline! Colossal Go Extreme Mascara har jeg ikke fået testet endnu, men den skuffer med garanti ikke! Ekstra sort, masser af længde og volume… Ja tak!
  • Color Show Be Brilliant i farverne Light it up, Skyline Blue og Purple Dazzle: De tre limited glitterlakker sparker døren til mit hjerte på vid gab… De er så lækre! Light it up er næsten diskret alene, og bliver opgraderet til party med en heftig lys lak under. De to andre er mest opsigtsvækkende alene på grund af den henholdsvis transparente blå og rødlilla base, over en matchende neglelak bliver de mere classy men stadig virkelig cool.
  • Color Elixir: I dette efterår har jeg været nødt til at revurdere mit forhold til lipgloss. Det er til dels Maybellines skyld, for jeg må simpelthen indrømme at Color Elixir er ret lækre. Farverne er fine og den er rigtig behagelig på læberne. Farverne 110 Hibicius Haven og 105 Petal Plush, som du kan vinde her, er nogle af mine favoritter ud af de otte farver, der findes.

På Vimeo fandt jeg en video med Maybelline Nytårslook 2014, som er produceret af det danske team bag Maybelline i Danmark… Det eneste der bliver brugt ud over de ovennævnte produkter er den nye og ufatteligt lækre sorte monoskygge fra Maybelline og en sort eyeliner.

FestLook-Maybelline FINAL from Kristina Demant on Vimeo.

Vinderen af børsten og olien fra MOROCCANOIL
På facebook nævnte jeg, hende den gamle dame bag computeren i dag… Efter jeg selv fik styr over bevidstheden igen, hjalp Random.org mig med at finde en vinder. Et blev nr. 90 og det er Holly (17. december kl. 06:45):

  • At mit navn står som vinder af dag 16

Det er jo altid rart ikke at skuffe folk, og lige i dag skulle det vise sig at være nemt at opfylde Hollys ønske… Stort tillykke til Holly, du får en mail fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
150 kommentarer
Pernille Aaby Larsen

Jeg er stor fan af røde læber til fest, og eller giver jeg den gas på øjnene med glitrende øjenskygge 🙂

Vigdis B

Hejsa Pudderdåser
Jeg elsker at bruge lidt ekstra tid på at opbygge en perfekt base, og så gir jeg den lidt ekstra gas med eyelinerne og smoker den lidt ud. Det viser sig dog ofte, at aftenen udvikler sig til en bytur, og så for jeg altid lyst til at have endnu mere gas på makeuppen, hvilket ikke altid er den bedste ide, da kampen med den flydende eyeliner er svær nok uden promiller i blodet;) ak ja..

Else S A

Hmm, den er svær, for til hverdag går jeg nogle gange bar (altså gusten hud med en enkelt bums og sprængte kapillærer som eneste farveindslag), andre gange en naturelle-sminkning med lidt bb+pudder, blush, bryn- og øjenmarkering og gloss, somme tider vælger jeg winged liner og (stærkt) kulørte læber og af og til går jeg all in med glimmer/rhinsten og sort læbestift. Mit hverdagslook er helt afhængig af mit humør og tiden, jeg har til rådighed:)
Når det er sagt, så er en grafisk liner og fake eyelashes noget der næsten altid er forbeholdt festlige lejligheder (og det er nemt at lægge over en eksisterende make-up). En dead give-away er også de gange jeg tager en paryk på; det går meget hurtigere end at style mit temmelig lange hår!

Louise

Jeg bruger primer under min makeup og lægger sort flydende eyeliner og et ekstra lag mascara. Hvis jeg har haft en lang dag bruger jeg hudfarvet kohl på den våde kant. Og så rød eller pink mat læbestift:-)

agnes

Smokey eyes go nude læbestift 🙂

lissen andersen

Jeg bruger ikke ret meget makeup i hverdagen, så alt jeg kommer på er en opgradering. men jeg gør lidt mere ud af kinderne og øjnene, med øjenskygge, gene lidt guld!!

Line

Jeg bruger highlighter på kindbenene, et ekstra lag mascara og måske lidt markeret globelinjen.. Og så selvfølgelig noget på læberne 🙂

Melanie

som regelt skruer jeg op for glimmeren, og tager sort mascare på, men jeg syntes også at det er flot at highlighte mere eller indskygge.

iben nielsen

I år har jeg endelig knækket koden i forhold til rød læbestift og min hudtone og undertone. Så den får altså fuld gas med max røde læber så snart den mindste mulighed byder sig. Er bange for at det er på vej til at udvikle sig til en besættelse. For jeg har jo ikke nok i bare at horde blush og neglelak

Dorthe Andersen

Jeg har brugt en del tid og energi på, at opgraderer mit hverdagslook (og make-up skills!) her det sidste års tid – så jeg bruger efterhånden en del til på make-up, nå jeg skal ud.
Mit hverdagslook: 1 – 2 øjenskygger, mascara, foundation, matterende pudder, blush, bryn, læber (gloss, stain, læbestift)
Til fest bruger jeg gerne tid på at lave et flot look med 3 – 4 øjenskygger, eyeliner, godt med mascara og tilføjer highlighter ud over foundation, pudder og blush + selvfølgelig noget til læberne (gerne en mere kraftig farve end til hverdag)

Din kommentar