Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 16. december

16.12.14
MOROCCANOIL Olie og Børste.

MOROCCANOIL Olie og Børste.

Den næste præmie behøver stort set ingen introduktion… Er du en af vores dejlige faste læsere her på bloggen, så ved du godt, at der kommer en alligevel 😛 Jeg lover dog, at gøre det kort… Gaveposen er blevet rystet lidt, for der er jo kun otte dage tilbage, inden den store dag oprinder…  Det betyder, at der stadig er masser af gaver at vinde rundt omkring. Der er nemlig ikke gået en eneste dag i december, uden jeg er blevet præsenteret for en ny julekalender, som indehaveren ønsker omtale af… Jeg håber, at du derude følger rigtig godt med, så du selv har et overblik, for ærlig talt har jeg mistet mit…

Et lille udpluk
Selv er jeg fuldstændig håbløst dårlig til at følge med i diverse julekalendere, og i øvrigt vinder jeg simpelthen så sjældent, at min sparsomme fritid kan bruges bedre. Men så er der jo også bedre vinderchancer for resten af deltagerne 😀

Der er garanteret flere… men det var lige ovenstående, jeg selv kunne komme i tanke om her klokken alt for sent. Jeg er ikke klar over de forskellige regelsæt, dem må du selv sætte dig ind i…

Er det ikke?
Jo, det er… MOROCCANOIL, som er på billedet, nærmere bestemt er det Oil Treatment For All Hair Types og MOROCCANOIL Boar Bristle Classic Brush. Den lette silikoneolie er skøn i kampen mod ugler og mat hår, samtidig med at den dufter skønt (hvis man altså kan lide duften… som er varm og orientalsk). Børsten er eminent især til styling, men du kan selvfølgelig sagtens bruge den som helt almindelig hårbørste. Den er håndlavet af vildsvinehår, som kan gøre en stor fordel for tørt og mat hår. Du kan læse meget mere om olien i de tidligere anmeldelser og du kan også finde lidt om rundbørsten i samme serie. Har du lyst til at vinde olien og den lækre børste fra MOROCCANOIL? Så skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvad du ønsker dig i julekalenderen i morgen, husk også at læse reglerne.

Vinderen af produkterne fra Mádara
Random.org er efterhånden blevet min gode ven… i dag var det nummer 64, som blev udtrukket. Det er Astrid (16. december 2014 kl. 9:15)

  • Når jeg skal ud har jeg altid håret hængende i modsætning til i hverdagene, hvor jeg arbejder i sundhedssystemet og er nødt til at sætte det op. Det betyder andre stylingmuligheder, hvor favoritten er min hårpudder fra Dennis Knudsen til at løfte rødderne fra hovedbunden og give fylde.

Stort tillykke med præmien Astrid, du hører fra mig snarest!

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
339 kommentarer
Lene Clausen

Måske en lille guide til mineralfoundation-universet.. Jeg synes, det kan være lidt af en jungle.. 😀

Maiken A

Hvis jeg kan vælge helt frit, så kunne jeg godt tænke mig en af Naked paletterne fra Urban Decay

Rikke Kjærbo

det kunne være lækkert, med nogle produkter mod fedtet hud – eller nogen af jeres egne produkter

nanna f

drømmer om pudderdåasernes t-zone peeling, (ikke for at fedte), og emma hardie cleansing balm.

Pernille Dalsgaard

Jeg (læs: mit vinterdeprimerede hår) har stadig til gode at prøve den sagnomspundne Morrocanoil. Det er imidlertid ikke kun mit hår, der kæmper mod vinteren – mit ansigt er pt ved at falde fra hinanden.
Derfor vil mit bud på en kalendergave være facial oil fra Rudolph Care eller en anden god creme/olie til udtørret og vintertræt hud.

Kirsten

Nøj en lækker præmie – den kan jeg godt bruge til at få styr på mit fedtede SRP-hår (prioriteringen er pr. SRP færdig >), og hvis det var muligt måtte præmien i morgen godt være at en geni tilbød at skrive den færdig. Lidt mere realistisk, men også lækkert, kunne ellers være en flot rød neglelak til julens festligheder. <3

Dana

Eeeeeelsker Moroccan Oil! Var en gang bange for at jeg ville havde duften (er virkelig dårlig til at gå med parfume for får som regel hovedpine), men den dufter så godt og får slet ikke ondt i hovedet!
Hvad jeg ønsker mig at vinde i julekalenderen i morgen? Hmm… Jeres T-Zone Peeling (what the heck, hele jeres serie!), ghd styler eller måske nogle lækre produkter fra MAC eller Bobbi Brown?
Krydser fingre!

Mia H

Ej, jeg kan jo slet ikke vælge.. Hmm.. Paula’s choice eller noget fra de skønne franske apotek-mærker. Vichy, Aderma, Avene, Nuxe osv. 🙂

Juliane

Jeg tænker, at i morgen ville være en perfekt dag at vinde noget fra Paula’s Choice 😀 Faktisk ville min førsteprioritet have været hårprodukter fra Moroccanoil – men de kom jo så i dag!

Line Meyer Frederiksen

Uhh, jeg gad godt der evt kom noget purely professional. Ellers er jeg sikker på du har fundet noget rigtig lækkert 🙂

Din kommentar