Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 3. søndag i advent

14.12.14
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Foto: Miller et Bertaux

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.

Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.

L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.

Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.

Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)

  • Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.

Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
226 kommentarer
Louise

Daisy af Marc Jacobs! 🙂 Jeg elsker den, og min kæreste siger at den dufter fantastisk på mig, og at den virkelig kendetegner mig, så det er bare win-win!

Maria 22

Jeg tror folk forbinder mig med Dolce Gabanna the one 🙂
Er dog ved at være lidt træt af den, så kunne være fantastisk at vinde denne skynde præmie! 🙂

Anne Sophie L. K.

Jeg har været trofast tilhænger af Narciso Rodriguez For Her i to år, og jeg tror det er den duft folk forbinder mig med. Jeg elsker hvordan duften kombinere feminine og maskuline elementer, og duften forbinder jeg lidt med selvstændige kvinder 🙂

Melanie

Nivea deo fra rema1000 efterfulgt af en sprittet lugt fordi jeg skal bruge noget kraftigt kras for at folk kan være i rum med mig. Men jeg har aldrig fundet en parfume, jeg kan identificere mig med, heller ikke nivea men et eller andet skal det jo være.

Janne

Lige for tiden forbindes jeg vist mest med “duften” af gylp og sur mælk. Hurra for barsel 😀

Line MJ

Jeg har brugt Acqua di Gioia af Georgio Armani i 3 år nu, så det må vist være den. Har endda oplevet at få at vide, at jeg ikke duftede som mig selv en dag, hvor jeg havde en anden på! 🙂

Ib

Det er egentlig et svært spørgsmål.
Jeg håber, at andre bare tænker, at jeg dufter godt.
Men hvilken duft, kommer nok at på, hvilken næse, man spørger.
I gymnasiet gik jeg kun med Cliniques Happy – i mandeversion. Det vil mine venner fra den gang svare, tror jeg.
Min ekskæreste vil sige Gucci Rush 2, fordi den dufter af pige.
Hvis jeg selv skal sige det, så dufter jeg af Essenctric Molecules nr. 1. Den får utrolig mange komplimenter, og jeg synes, den er den lækreste af de 3 dufte, jeg har haft i mit liv 🙂

Anne Borup

Jeg bliver mest forbundet med Sensi fra Armani (summer-edition) – den er vist ikke specielt kendt i den brede befolkning, men den har simpelthen den helt perfekte kombination af sødt, friskt og citrus-agtigt 🙂

Monica Figgé Jensen

Den lyder spændende. Lige for tiden er jeg glad for Gucci Guilty, men generelt meget en frisk, blomsteragtig eller forførende duft er mig.

Freja Hansen

Andre må nok forbinde mig med calvin klein (den grå unisex), da jeg ALTID bruger den.. hehe.

Din kommentar