Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 3. søndag i advent

14.12.14
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Foto: Miller et Bertaux

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.

Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.

L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.

Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.

Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)

  • Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.

Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
226 kommentarer
CamillaMB

Min “signatur-duft” er noget så lidt originalt som Viktor og Rolfs Flower Bomb – men det er virkelig en duft der klæder mig, og jeg altid får komplimenter for.

Bodil P

Andre forbinder mig med Oscar fra Oscar de la Renta som jeg har brugt fast siden 80èrne. Den første duft hvor folk sagde wow hvad er det du dufter så godt af? Siden er den bare blevet hængende. Nu bruger jeg deo sprayen som er pløk umulig at få fat i herhjemme og kun om vinteren.

Henriette

Min signaturduft er ret dyb. Jeg brugte i en del år Tresor fra Lancome, men nu synes jeg simpelthen den er blevet for kvalm. Jeg skiftede derfor for flere år tilbage, til Flora fra Gucci (den originale). Den er dyb, uden at være tung, men samtidig lidt blomsteragtigt. Min mor siger altid at jeg dufter af mig, når jeg har den på.. Faktisk vil jeg give hende ret, for den duft sidder nærmest i alle mine tørklæder, og når de bliver fisket op af deres kasse efter en lang vinter, kan jeg blive helt nostalgisk ved den duft…

Tanja Lee

I mine teenageår blev jeg altid forbundet med den der lille flotte blå duft fra Ralph Lauren. Jeg er dog stoppet med at bruge den, men jeg kan stadig huske duften klart og tydeligt. Det er lidt sjovt. 🙂

Laila Madsen

Hele familien forbinder mig med Maybe Baby fra Benefit.
Jeg er dog på det seneste gået over til Escadas Especially Elixir – mums den er go` 😉

Rikke Langkow

Andre forbinder mig med duften af CLEAN Fresh Laundry . Elsker duften af renhed i mit hjem så denne parfume passer lige på mig

Geo

Det ser godt nok lækker ud 🙂 Jeg tror, at folk forbinder mig allermest med Cacharel – Amor Amor. Denne brugte jeg i stort set alle mine teenage år, så de der har kendt mig længst, kommer altid i tanke om mig, når de dufter den. Dette til trods for, at jeg ikke har brugt den siden jeg “opgraderede” min duft da jeg blev 20, hvilket efterhånden er en del år siden!

Mette Jørgensen

Clrans warm cotten, er den jeg bliver forbinde med og er også en af mine yndlings parfumer

Laura L M

Jeg bruger ikke længere parfume til hverdag, men når jeg skal ud, får pulsområderne et sprøjt med Stella Mccartneys “Stella”.
Jeg er ikke trofast med dufte overhovedet, men lige præcis Stella har jeg nu haft to flakoner af – det er rekord i mit snart 32-årige (på onsdag! GISP!) liv.
Min tre-årige datter siger, at jeg bare dufter af mor, og min mand siger, at jeg bare dufter af mig 🙂

Anne j

Det er nok Chanel mademoiselle, da det er min hverdagsparfume og som ofte bliver kommenteret på arbejde 😉
Alt mit tøj, jakker, tørklæder og så videre har den duft.
Man skulle tro, jeg bruger den som skyllemiddel 😉

Din kommentar