Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 3. søndag i advent

14.12.14
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Foto: Miller et Bertaux

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.

Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.

L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.

Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.

Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)

  • Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.

Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
226 kommentarer
Renate Keiding Lindholm

Det er Shiseido Feminite du bois – sjovt nok – den er meget anderledes – afventende, stille, varm, blød – ligesom jeg tror og håber, andre ser mig

Janne

Clean Fresh Laundry, gætter jeg på. Det er min hverdagsduft for tiden, men det skifter meget

Lene G

Daisy af Marc Jacobs. Det er det eneste med duft jeg bruger til kroppen. Men min kæreste siger jeg dufter af mig 🙂

Cecilia

Parfumen Clean med duften Warm Cotton når jeg en sjældent gang går med parfume og ellers bare det vaskemiddel vi bruger hos mig 😉

Birgit A

Årh, jeg synes det godt kan være lidt svært – det med dufte. Jeg bliver ret tit træt af en duft, før jeg er færdig med at bruge den. Men i de perioder, hvor jeg ikke rigtig kan finde mig til rette med de øvrige parfumer – og på dage, hvor jeg ikke gider parfume – falder jeg altid tilbage til Eau Svelte fra Dior. Det er mere en kropsduft end en parfume. Man dufter helt diskret og dejligt – også fordi, at jeg ikke bruger duften bag ørerne, men i stedet i kavalergangen og i albuebøjningen mv. Eau Svelte er den duft, jeg altid falder tilbage på.

Emilie C.

Jeg vil tro, at andre forbinder Marc Jacobs Daisy med mig. 🙂 Lige for tiden dog ingenting (forhåbentlig), da jeg er natural. 😉

Sisi

For tiden har jeg faktisk ikke en duft der er “min”… I gymnasieårene gik jeg altid med Cliniques Happy, og i 20´erne Issey Miyake, så dem ved jeg folk forbandt mig med. Nu må jeg vel så til at finde den duft (eller de) der skal høre til denne periode af mit liv 🙂

Mia Anna Christensen

Jeg vil umiddelbart tro, at den duft, folk forbinder med mig, er Coco Mademoiselle, som jeg er ret pjattet med. Det er en dyr parfume især for mit budget, men heldigvis kan den jo købes billigere i lufthavnen, og så er det trods alt noget, jeg gerne vil spare sammen til. Jeg elsker en luksuriøs parfume, så føler man sig lidt som en fin dame fra 30’erne!
Udover dette dufter jeg måske også lidt af pina colada, og det er altså ikke fordi, at jeg er småfordrukken, men er pga min balsam fra Desert essence 🙂

Sara Pommerencke

Tror at mange forbinder mig med giorgio armani aqua di goia, da jeg har brugt den en del de senere år. Og så er flora by gucci også en af de mest brugte dufte de senere år, så den må nogen også have duftet på mig. Jeg kender ikke meget til duftnoter osv, så ved ikke om nogle bestemte noter kendetegner mig mere end andre.

Caroline

Det må efterhånden være vanilje og sandaltræ – ligemeget hvilken parfume jeg tager på, hænger min yndlings æteriske olie altid fast i hår og tøj. Efter en dag med aromalampen tændt, er parfume næsten unødvendigt!
Dog kunne jeg altså godt bruge noget nyt – den fyr jeg er flyttet sammen med, er ikke lige så glad for røgelse og olier som jeg 🙂

Din kommentar