

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.
Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.
Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.
Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)
- Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.
Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*
Der er slet ingen tvivl! Stella fra Stella McCartney. Den har været min hverdagsparfume siden jeg startede i gymnasiet for 11 år siden. Nogle har forbundet den duft så stærkt med mig, at når de har duftet den i det offentlige rum har de ringet, og sagt at de troede jeg havde været lige ved siden af dem og så var jeg der slet ikke!
Jeg så i en periode en fyr der forbandt mig med Kenneth Coles Black, og da han havde ytret det blev det for en tid en yndlingsduft (Han var sgu sød)..
Det er vanilje duft.
Jeg har i en del år brug en ren vanilje parfume. Så en del har sagt til mig at når de dufter vanilje så tænker de på mig.
Og min mand synes jeg dufter som en nybagt kage, så han er vild med duft en
Ååhhhhhh jeg elskede også Feminité du bois, og flasken var bare så flot! Jeg bliver forbundet med friske dufte som Eau par Kenzo & Acqua di Gioia fra Armani. Mine absolutte favorites of the moment 😉
Min kæreste mener jeg dufter “frisk og blomstret”. Så det må jo være det, hehe.
Jeg holder ellers meget af musk og sandeltræ, men hvad man sådan dufter af til dagligt er vel en blanding af alle mulige ting.
Nu da dette er en beautyblog, ville jeg da lige komme med et super-tip til alle der elsker tørshampoo! Har lige opdaget en super en af slagsen ved navn CoLab, skabt af en model og blogger ved navn Ruth Crilly. Bruger dem faktisk mest til lige at give håret et løft og ikke mindst DUFT, CoLab har 6 forskellige dufte og meget modne dufte, hverken tyggegummi eller andet underligt. Ville ønske de fandes som parfumer altså.
Er forresten brunette, og de efterlader absolut ingen spor i håret!
Min favorit er fidji. Mine veninder siger jeg lugter af gammel fin dame? Men jeg syntes den dufter skønt.
Da jeg var yngre duftede jeg af Be Delicious fra DKNY. Det stoppede brat, da min daværende kæreste, der gik i gymnasieklasse med min bedste veninde Rikke, sagde at jeg duftede rigtig dejligt – “du dufter lidt af Rikke”. Hun er helt fantastisk, men jeg synes det var lidt mærkeligt, at han forbandt hendes duft med min. Hun fik min parfume og ‘eneret’ på duften, som hun stadig bruger den dag i dag 🙂 De seneste fem år har jeg nok duftet ret neutralt. Ved særlige lejligheder dufter jeg af Stella McCartneys Stella eller Jean Paul Gaultiers Classique.
Elizabeth Ardens “Untold” er fuld af glamour og elegance ligesom mig
DKNYs be delicious er frisk og festlig, og sådan er jeg også, siger min omgangskreds 🙂
Mit kæreste eje, Escada’s Born in paradise, som sjovt nok var et impulskøb i flyveren på vej til Tokyo <3
Kan slet ikke leve uden den mere!
Elsker søde dufte som samtidig er friske <3 Det passer til mit humør og min energi, som både kunder og venner siger
Den duft de fleste forbinder med mig er nok Marc Jacobs Daisy i forskellige versioner. ;))