Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 3. søndag i advent

14.12.14
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Foto: Miller et Bertaux

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.

Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.

L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.

Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.

Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)

  • Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.

Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
226 kommentarer
Pernille Aaby Larsen

Parisienne fra Yves Saint Laurent. Har endda fået et kompliment fra en pizzamand, fordi han syntes den duftede skønt 🙂

Julie Stehr

Calvin Kleins er MIN duft, sjovt at jeg faldt over den i 7-8. klasse og den hænger stadig ved. Den er frisk og glad og dør aldrig 🙂

cilja neumann

Jeg aner det faktisk ikke, men da jeg tog tommy girl på første gang sagde min kæreste “mmmm er det den jeg har givet dig” jeg måtte desværre skuffe ham 🙂

Nina Grove

De fleste forbinder mig med L’eau d’issey fra Issey Miyake… har brugt den så længe jeg husker. Jeg vil så gerne prøve en ny duft men jeg er vildt dårlig til at gå på duftjagt… efter jeg har duftet til et par stykker synes jeg det hele dufter af det samme.

Maria Suzette Vergmann

Coco Chanel mademoiselle er hvad folk forbinder mig med, og den har også været fast inventar på min duft hylde igennem mange år 🙂 min datter køber altid tromborg vanilje duft olie til mig, da hun synes den minder hende om barndommen ♡

Manja F.H.

Når der kommenteres på min duft, får jeg af vide at den er sød og frisk – ligesom Dot fra Marc Jacobs, som jeg glædeligt bruger.
Min kærestes beskrivelse er dog at jeg dufter som Maoam. Det kan jeg ikke lade være med at smile over, når han siger det. 😛

Pernille Andersen

Folk forbinder mig med Calvin Klein Beauty, som jeg har brugt hver dag i et par år efterhånden. Den duft er fantastisk!

Lea Petersen

Folk forbinder mig med Clinique Happy, som er min yndlingsduft, og som jeg har brugt i mange år 🙂

Trine Rasmussen

Det må være kokos 😀

Jenny Clausen

går ikke så tit med parfume men når jeg gør bliver jeg nok forbundet med D&G the one vil dog gerne kunne varierer min duft lidt så krydser fingre

Din kommentar