Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 9. december

09.12.14
Julie P. Hydrating Face Mask
Julie P. Hydrating Face Mask
Julie P. Hydrating Face Mask selfie

Den læser, som vinder dagens præmie er vildt heldig. Så er det sagt… Den gave som i dag er fisket op af gaveposens dyb er mere relevant end nogensinde, i hvert fald for mig. Faktisk burde jeg virkelig læse lidt mere med på bloggen… eller måske bare følge nogle af de mange tips og anbefalinger, jeg selv skriver dagligt… Det eneste, jeg kan gøre, er at håbe, at du er bedre til at følge mine råd, end jeg selv er, for jeg må nok indrømme, at min hud ville have det så meget bedre, hvis jeg bare fulgte en brøkdel af de mange tips, jeg efterhånden har skrevet.

En håndsrækning
Når man nu er sådan et fjols som mig, så er det altså rart, at der er produkter, som på ganske kort tid kan rette op på forsømmelser, og de prøvelser min hud dagligt er udsat for. Sådan et produkt er Julie P Copenhagen Rejuvenating Face Mask… Jeg har rost masken til skyerne før, og det er stadig en af mine favoritter… Der bor en fast i mit køleskab, og den bruger jeg, så mange gange jeg kan, inden den bliver træt efter cirka tolv gange. Det bedste ved den er næsten, at jeg ikke kan foretage mig alt mulig andet i mens. Derfor er jeg tvangsindlagt til at slappe af, og når nu man også er særlig udfordret på det punkt, så er sådan 20-45 minutter på langs lidt af en gave.

Undersåtter
Fødderne trænger næsten altid til en kærlig behandling eller i hvert fald en creme. Og jeg har fundet en god løsning… Sædvanligvis smører jeg kun fødderne ind om natten og skrubber dem lidt i badet. For jeg bryder mig virkelig ikke om at have fedtede fødder. Det har søde Julie P sandelig også tænkt på.
Som jeg vist har nævnt før, så er sokker eller strømper ikke ligefrem min favorit beklædning… Derfor var jeg ikke vild med tanken om Julie P Copenhagen Mikrofibersokker med indvendig gel, som mest af alt ligner et par vamsede sokker. I septembers favoritter har jeg skrevet om dem… desværre er indlægget ikke helt færdigt, og derfor kan jeg ikke linke… det jeg derimod kan er at sige: Halleluja! Tørre fødder er fortid!

Skal du have chancen?
Præmien som jeg selv ville være ked af at undvære er altså en Julie P Copenhagen Rejuvenating Face Mask og et par Mikrofibersokker med indvendig gel… Du slipper for at kigge på mine fødder også 😛
Sokkerne er selvfølgelig lidt lettere at få brugt, fordi du kan tage dem på, mens du ser film eller vasker op. Masken skylder du dig selv at give dig tid til. Det er et skud energi til huden men mindst lige så meget til sjælen. Du deltager i konkurrencen, når du i din kommentar herunder indlægget skriver, hvad du gør, for at rette op på huden, når det først er gået galt. Husk at læse reglerne, så du er sikker på at din kommentar gælder som et lod i konkurrencen!

Vinderen
Som jeg kort nævnte på facebook tidligere på aftenen, behøvede jeg virkelig søvn i går, så jeg lod indlæg, blog og konkurrence passe sig selv. Derfor kommer indlægget igen på sent… Men hey, jeg bliver jo nødt til at tænke på mig selv. Derfor har jeg besluttet at vinderen af gårsdagens konkurrence er den person, som har kommenteret umiddelbart før klokken 11:22 i dag. Det var det tidspunkt, indlægget blev udgivet i går og derfor burde være lukket i dag, men det var også det tidspunkt jeg slog øjnene op tidligere i dag. Nu har jeg en ting med tal, og derfor lægger jeg ofte mærke til den slags. Vinderen af det smukke julelook fra L’Oréal er: Line (9. december 2014 kl. 11:20)

  • Skal min make-up være belt perfect er det først og fremmest vigtigt, at min hud er ren. Efter en god omgang rens, efterfølger jeg med mit “holy grail”-produkt; nemlig pudderdåsernes egen T-zone peeling ( som gerne må ligge under træet i år 😉 ) Jeg går efter en hel naturlig hud med let markerede kindben og vilde bryn, der blot har fået lidt klar bryngel. Øjnene må gerne ligne 90’ernes Kate Moss-øjne og holdes i et heroin-chic-look med en lille smokey eye. Læberne vil jeg holde i en naturlig nude med en lille smule rosa, og så skal der ellers godt med highlighter på amorbuen, næseryg og kindben. Sådan er mit ideelle look for den perfekte jul!

Stort tillykke Line, jeg kontakter dig snarest…

Lyder Julie P’s produkter, som en oplagt gaveidé til en du holder af? Så kan du købe en del af produkterne online hos Complete Me.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
222 kommentarer
Christine L

En god rensemaske efterfulgt af en fugtmaske og en god gang ansigtsolie – det redder altså virkelig meget for mig! Især her i vintertiden.

Kian

Jeg glemmer tit håndcreme og natcreme – altså jeg er virkelig dårlig til at huske det….
Så når den er hel gal med tørre kinder og hænder der revner sætter jeg cremen frem så jeg ikke kan undgå at se den dvs. Natcreme nærmest ovenpå tandpastaen og håndcremen på musemåtten…
Kian
P.s. Jeg bruger Ravnsborg håndcreme og ansigtscreme La Roche-Posay den til sensitiv hud og den fede variant til natten…

Linea

Jeg drikker først og fremmest en helvedes masse vand, prøver at spise sundt, og lader være med at bruge for meget foundation i den periode. Vand er vigtigst, er min erfaring! 🙂

Kirsten Hedegaard

Da jeg lider af psoriasis i ansigtet, så er det næsten altid galt. Nogle gange dog værre end andre. Det hjælper at følge rutiner morgen og aften. Jeg renser med arganolie og bruger god cremer, for tiden vitacreme B. Det ekstra får jeg fra Kimovi gel med salt (tak for den anbefaling, Pudderdåser.

Lise

Når det først er gået galt for min hud – renser og fugter jeg min hud.
Før rensede jeg med bodyshops camomile cleansingbutter sammen med Clinic mild clarifyringlotion, men nu har jeg fået fingrene i Babor HY-ÖL – og der skal godt nok noget særligt til før jeg skifter den ud ;-).
Fugten kommer fra A-Dermatolog Light hydrating creme.

Jeanett Rasmussen

Jeg gør mit allerbedste med ikke at bruge for varmt vand, og så giver jeg den ekstra meget creme til sensitiv hud samt kemisk peeling, så jeg kan få fjernet alt det grimme døde hud, min tørre hud desværre ofte døjer med 🙁

Julie

Når det går galt med min hud, er det ofte fordi den er tør! Så jeg undgår pudder og concealer i ansigtet, og bruger creme jævnligt. Der plejer som regel at hjælpe!

Louise

Kokosolie.

Line L

Har den tørreste hud særligt at få fugt og fedt nok om vinteren……den maske vil jeg SÅ gerne vinde…..

Mia Anna Christensen

Er det ansigtshuden der trænger, og det er det som oftest, bruger jeg enten REN flash rinse 1 minute facial (lidt af et navn, hva’) eller REN’s reneval maske. Når den er fjernet igen, bruger jeg en serum og en olie fra Jurlique og slutter af med eksempelvis Origins drink up-maske. Ellers er jeg glad for at smøre kroppen ind i solsikkeolie. Det er dejligt billigt modsat de andre produkter nævnt her, og fungerer glimrende forudsat, at det naturligvis er den økologiske olie, som ikke må opvarmes – jeg tror ikke, det er så smart at smøre sig ind i stegeolie 😉

Din kommentar