Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 8. december

08.12.14
L'Oréal Paris Julelook 2014
L'Oréal Paris Julelook 2014
Individuelle fotos: L’Oréal Paris

Hvor er det genialt at blive mindet om musik man ikke har lyttet til længe og med inspiration til ny og spændende musik. Det er rigtig hyggeligt for mig at læse jeres besvarelser, og det føles som om, jeg kommer lidt tættere på jer på den anden side af skærmen. Så du skal have en stor tak, fordi du har lyst til at læse og være med.
For nogle måneder siden blev jeg spurgt, hvilken makeup jeg skulle have på juleaften. Det skulle jeg naturligvis lige tænke lidt over, men det er i virkeligheden ikke så svært, for jeg tager bare makeup på, som jeg plejer. Oftest er det noget, som går endnu hurtigere end normalt, så nogle smukke øjenskygger og måske lidt glitter, så er makeuppen på plads.

L'Oreal Julelook 2014
Julelooket 2014 fra L’Oréal Paris

Julelook
L’Oréal har gjort det nemt for mig i år, for julelooket består netop af to smukke skygger, en eyeliner med glitter, en rigtig god mascara, og den smukke glitter topcoat til vipperne, som L’Oréal også lancerede sidste år.
Øjenskyggerne i looket er dem L’Oreal lancerede i efteråret, og hvis du ikke allerede har testet dem, så kan jeg varmt anbefale dig at gøre det. De er virkelig godt pigmenterede, nemme at arbejde med, og så ligger de så fint på huden.
I julekalenderen i dag er det dette smukke julelook fra L’Oréal, du kan vinde. Det består af:

  • L’Oréal Paris Volume Million Lashes Glitter Top Coat (Limited edition): Du får en god glittereffekt på vipperne, uden det bliver for meget. Og den kan også duppes på øjenlåget for et fint og diskret glitter look.
  • L’Oréal Paris Volume Million Lashes So Couture: Det er en virkelig god volumenmascara, som også giver fin længde. Det er en af de mascaraer, som jeg gerne selv køber.
  • L’Oréal Paris Super Liner Ultra Precision: En god sort flydende eyeliner med en let blank finish.
  • L’Oréal Paris Le Vernis Kimono Empire (875): En meget fin mørk lilla neglelak med en masse meget fint glitter.
  • L’Oréal Paris Le Vernis Imperial Gold (223): En rigtig flot guld neglelak fuld af perlemor og glitter.
  • L’Oréal Paris Color Riche Les Ombres Pure 500 Gold Mania: Guld øjenskygge med masser af helt fint perlemor. Den er god til effekter, men kan selvfølgelig også bruges til et klassisk guld look med sort eye liner.
  • L’Oréal Paris Color Riche Les Ombres Pure 301 Escape In Bordeaux: Helt dyb bordeaux nuance, som gør sig godt både som eyeliner og skygge. Den er smuk til et smokey eye.
  • L’Oréal Paris Elnett Volume Excess: Volumen spray til håret, giver god tekstur og fylde. Kan redes ud af håret.

For at vinde skal du skrive i kommentarfeltet herunder, hvordan den ideelle julemakeup ser ud i dine øjne. Husk som altid at læse reglerne… Det er så ærgerligt, hvis din kommentar er ugyldig.

Vinderen af et styks Laboratory Perfumes EdT
I dag skal jeg til pressemøde, og derfor har jeg ikke mulighed for at lægge dette indlæg på i løbet af dagen, hvorfor jeg gør det nu… selvom jeg kæmper for at få offentliggjort dagens fine præmie tidligt hver eneste dag, så lykkes det desværre sjældent før om aftenen… Ved at lægge konkurrencen på nu, håber jeg på at kunne flytte tidspunktet frem, sådan at der er en frisk gave i julekalenderen hver morgen. Så må gårsdagens vindere til gengæld vente med at få besked, til jeg har tid… Når kommentarfeltet i søndagens konkurrence bliver lukket klokken 18.30, bliver vinderen offentliggjort lige her… Indtil da held og lykke til dig der deltager både her og i konkurrencen fra i går.
Vinderen blev trukket på den kedeligste måde… nemlig på Random.org. Det blev kommentar nummer 22, og det er Sissel (7. december 2014 kl. 19:10):

  • Mine favoritter skifter meget, men lige nu er jeg (gen-) falder pladask for en live version på youtube af Pavarotti, der synger Nessun Dorma. Uanset, om du er til opera eller ej, så vil jeg vædde på, at du ikke kan undgå at mærke hans fantastiske stemme, der er akkompagneret af et kor. Den nerve, der er i den fremførelse, er fantastisk.
    I en helt anden boldgade, så er jeg vild med Samphire, som jeg har prøvet et pift af i Magasin. At designet på både lys og flakoner desuden har den der enkle lækkerhedsfaktor gør ikke duften ringere.

Stort tillykke Sissel, jeg skriver til dig på to forskellige mailadresser (jeg tror, du har tastet forkert). Hvis du ikke hører fra mig, skal du være sød at kontakte mig på helene@pudderdaaserne.dk.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
327 kommentarer
Malene Hall

Min jule makeup er nok helt omvendt i forhold til andres, nemlig med fuld gas på ansigstmakeuppen og et lidt mere naturligt øjenlook.
-Vildt lækker giveaway 🙂

Camilla Michelsen

Jeg tror det helt rigtige julelook for mig i år er en flot hud (med airbrush) sort liner, sort mascara, guld og kobber på øjnene. Læbestift er jeg ikke så god til, så det bliver bare en neutral lipgloss…

Stine Stentoft

Kunsten ved en perfekt og ideel jule make-up er i mine øjne at gøre den speciel og glimmer-fyldt, men samtidig holde den afdæmpet til en hyggelig aften.

Louise k.

Min ideelle jule-makeup er lidt mere festlig end til hverdag, men alligevel ikke som til fest. For mig skal det afspejle at julen er en fest med familien, hvor man hygger og slapper af sammen, så en voldsom makeup ville for mig ikke passe ind. Så enten bliver det øjnene der kommer i fokus eller røde læber, det er jo jul 🙂

Mette Kristensen

Min julemakeup er meget enkel, vi pynter os ikke mega meget til jul, men er forholdsvis afslappede.
makeuppen består normalt af en enkel øjenskygge med lidt shimmer og så mascara.
Jeg vil dog gerne gøre noget mere ud af mig selv i år, da jeg ikke føler mig så atraktiv grundet en del ekstra kilo (kommet pga graviditet)

Caroline Dahl

Helt sikkert røde læber! Derfor vil jeg holde mine øjne lidt mere diskrete – dog stadig med skarp sort eyeliner, men uden nogen særlig øjenskygge. Og så selvfølgelig en god base på huden, med en god pudder, så man ikke skinner i løbet af aftenen 😀 Og så brow drama på brynene, som gør dem så fine!

Emilie Engemann

Til min julemake-up tror jeg, jeg skal forsøge mig med at lave winged eyeliner (det lykkedes, for mig, for første gang for to uger siden – stor sejr! Haha). plus mascara og ellers pudder og concealer for lige at dække de værste urenheder. Jeg tror, læberne bliver holdt make-up fri, det går bare galt med alt det lækre mad, der skal spises ! 🙂

wibeke

det er ikke altid jeg lægger ret meget makeup juleaften, men jeg har sådan en guldpudder, som min niece på 6 elsker, og vi hygger os altid med at putte den på, og min niece bliver rigtig stolt og føler sig rigtig stor over at stå der ved spejlet sammen med mig, der kommer også lidt rouge på kinderne og vipperne bliver bukket, men øjenvippebukkeren er min niece lidt bange for, så den springer hun over 🙂

Camilla A

Jeg foretrækker en neutral og nedtonet make-up. Til gengæld går jeg all-in på farver og glitter hvad angår kjole. 🙂

Stine

Min perfekte makeup er meget naturlig 🙂

Din kommentar