Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 6. december

06.12.14
Benefit Sugarglam Fairies
Benefit Sugarglam Fairies
Foto: Benefit

Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!

Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:

  • They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
  • The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
  • Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
  • Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.

Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.

Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?

Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!

OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉

Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):

  • Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂

Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
295 kommentarer
Baysen

Jeg har aldrig været rigtig god til det med veninder – ikke i virkeligheden i hvert fald. Enten har jeg ikke været god til at holde fast i dem eller omvendt, eller vi er vokset fra hinanden…
Min bedste veninde er min søster! Uden tvivl! Da der er 6 år imellem os, var vi ikke særligt tætte som børn, men det er vi heldigvis blevet. Hun er der altid, hun kan få mig til at grine, hun er ærlig, og jeg kan altid være mig selv i hendes selskab.
Hun er uden tvivl den, jeg vil dele med! Det fortjener hun!

Sascha Veggerby

Jeg har aldrig haft særlig mange veninder, jeg er nok lidt enspænder af natur. Men for fem år siden mødte jeg den sødeste og kærligste pige der hedder Ditte, og hun har ændret på det. Hun ville mig og “tvang” mig ind i hendes liv og det er jeg hende evigt taknemmelig for. Vi ses ikke hver uge og nogen gange heller ikke hver måned eller hver anden, men jeg ved hun er der for mig og jeg er der for hende. I de seneste uger har det været særlig nødvendigt, da hun, til både hende og hendes kærestes glæde (+min), er blevet gravid. Desværre har hun lidt under usædvanlig meget morgenkvalme og har været indlagt, så meget desto mere grund til at hun skal forkæles med en gave hvis jeg vinder!

Nanna

Min lillesøster har jeg kendt i de 23 år hun har levet, og hun fortjener så meget at vinde en fin gaveæske. Ikke blot fordi hun er det sødeste og rareste menneske jeg kender, men også fordi hun har været igennem en hård periode i sit liv, og trænger til noget forkælelse ❤️

Matilde

Jeg sætter virkelig pris på mit venskab med K. Jeg har kendt hende siden vi gik i gymnasiet og havde det altid sjovt på diverse studieture og til festerne, men det var først efter vi var blevet studenter at vi virkelig blev gode venner. Siden da har vi kun været adskilt de fire måneder vi begge var på højskole

Anne j

Til min søster! Det er vel også en veninde?
Tror det er fra hende, jeg har arvet min kærlighed til makeup. Og hun eeeeeelsker makeup. Og giver mig altid gode råd. Og så må jeg jo også snart give tilbage 🙂
Og det er et livslangt venskab. Om jeg så bor i udlandet, er hjemme, har travlt.. Så er det der altid 🙂
Og hun er altid i alle mulige konkurrencer, men vinder aldrig haha!

Regitze Elkær-Hansen

Min Utrolige veninde c. Som faktisk introducerede mig til Benefit. Står ved mig igennem alt… ligegyldigt hvor åndsvagt jeg ter mig…. Jeg værdsætter hende slet ike nok, men hvis der er nogen som har fortjent sådan et kit- kan det ikke være andre end hende <3

BeritK

det er helt klart veninde Jeanette, spm skal forkæles. Hun er der altid, om det er løbetur&vinterbad, snak&spas, teenagedøtre&trælsemænd, festival&flæskestegssandwich, smøger&sprut, detox&juicekur, grin&gråd, eller bare en hverdagsbøvs – hun lytter, griner, danser, græder, rådgiver, drikker, bader, danser, ryger og er I LIVE!

Ida

Min veninde og jeg mødte hinanden i børnehaven og siden da har vi holdt sammen 🙂
Vi står sammen gennem tykt og tyndt og hun er der altid for mig 🙂 jeg elsker hende så højt og ville aldrig nogensinde undvære hende 🙂 vi er som søstre og selvom der kan gå lang tid mellem at vi ses, er alting præcis som det plejer når vi ses 🙂 <3 så hun skal selvfølgelig forkæles hvis jeg vinder <3

Maria

Min søde veninde, Brenda, er blevet alenemor i årets løb.
Vi singler, med små familier, får ikke ret mange gaver juleaften, så hvis jeg vinder, så skal den fine gave ligge under min venindes juletræ❤️

Minela

Det var da den fineste gaveæske. Jeg har længe ville prøve mascaraen og liptinten og det har jeg jo så mulighed for + andre produkter.
Nå, nok om det. Det her skal handle om min veninde. Og hvor er det bare fedt, at vi ikke bare vinder en til os selv, men også en til vores veninde.
Min veninde har jeg været veninder med i rigtig, rigtig mange år. Lige siden, at vi var små! Jeg tror faktisk, at hun er den veninde, jeg har kendt længst tid. Det er svært at huske, men hun har næsten altid været der for vores forældre har kendt hinanden i mange år. Selvom, at vi ikke ser hinanden så tit som vi ville ønske, så er vi der altid for hinanden og når vi mødes, er det virkelig som om, at vi har set hinanden flere gange i løbet af ugen, for vi har altid en masse at snakke om og grine af. Alle burde have et venskab som vores. Hun fortjener denne gaveæske fordi hun er den som hun er. <3

Din kommentar