Det er lidt tid siden, jeg er blevet blæst helt væk af en hel kollektion på en gang. Men sådan var det da Rocky Horror Picture Show kollektionen blev præsenteret…
Dammit Janet
Rocky Horror Picture Show kollektionen er mere eller mindre udsolgt både online og i MAC PRO FSS, hvorfor jeg ikke har nævnt kollektionen før eller viser billederi dette indlæg. Du kan med lidt held fange nogle af dine favoritter, som ikke plejer at være limited i en megalækker emballage. Og der er da også lidt forskelligt tilbage både i butikken og online. Hvis du falder for noget kan du jo altid prøve at ringe ind i butikken på telefon: 33 91 30 77.
Don’t dream it, be it!
Naturligvis er jeg kæmpefan, og jeg har set The Rocky Horror Picture Show så mange gange, at de fleste ville være flove over at indrømme det… og jeg har set mange forskellige opsætninger af forestillingen både her i landet og rundt omkring i verden.
Kollektionens farver er præcis så smukke, som jeg havde forestillet mig, de ville være. Og selvom jeg ikke nåede at få fingrene i det, jeg gerne vil have, så er jeg meget glad for læbestiften FrankNFurther, selvom jeg ikke kan nænne at bruge den… eller i hvert fald har jeg ikke taget mig sammen til det endnu.
I’ve got an itch to scratch, I need assistance
Du har hørt mig omtale andre produkter særligt makeup som kælemakeup. Og ja, det er nok lidt fjollet, men nogen gange kan jeg altså ikke overskue at bruge de ekstra fine limited produkter. Både fordi jeg har sådan en hjernedød angst for, at jeg får brugt produktet op (som om…) men også fordi der er noget helt særligt og meget fint over sådan et helt nyt produkt…
Don’t get strung out by the way that I look, don’t judge a book by its cover…
Hvis du aldrig har set filmen, så synes jeg virkelig, du skal se den, det er KULT, og det er så sjovt! Husk ris, en avis, vandpistol, lighter, et lys eller en lommelygte, gummi handsker…. bare for at nævne nogle af de rekvisitter du får brug for, når du ser filmen….
Hvis du alligevel synes, jeg er fjollet og mærkelig, så kan jeg godt leve med det! Jeg ELSKER The Rocky Horror Picture Show og jeg elsker MAC for at lancere en Rocky Horror kollektion.
Rocky Horror Picture Show Kollektionen finder du online i MAC Webshop eller i MAC PRO FFS på Købmagergade 38.
Hvor er det en skøn farve! Jeg håber, du giver lyd, når du engang drister dig til at tage hul på den 🙂
Det er en aftale :-*
Cool alligevel.
Jaaaaa! Det er ægte kærlighed!
Kære Helene og Katja! Først og fremmest tak for en hel fantastisk blog, som jeg nyder at klikke ind på i tide og utide! 🙂
Jeger 18 år og har siden jeg var 14/15 år altid interesseret mig enormt meget for hudpleje og har i denne forbindelse prøvet en del flere produkter end jeg har haft råd til, he he 😉
Min hud har ikke de store problemer, ALDRIG urenheder osv osv, MEN…… Jeg har SÅ tør og glansløs hud i ansigtet at det er helt forfærdeligt 🙁 Jeg synes let skinnende/dewy hud er SÅ flot og ser så friskt ud, men render selv rundt med et ansigt så tørt, at dette ikke er en mulighed. Jeg ville nu høre, om I kan anbefale nogle produkter til mig eller om i simpelthen ville anbefale mig at bruge jeres EGEN serie, og hvis ja, er der nogle ekstra produkter i ville supplere med? 🙂
Jeg spørger netop jer, fordi jeg ved at der altid kommer ærlig snak og fordi jeg mener at have læst at den ene af jer døjer med tør hud (eller husker jeg forkert?). I hvert fald! Jeg ønsker mig en glødende og dewy hud og jeg sidder med præcis det modsatte. HELP <3
Fantastisk weekend til jer og igen tak for en fuldstændig fantastisk blog
Hej Maria
Vi er nogle tørre kiks begge to, så du husker helt rigtigt. Af vores egne produkter vil jeg anbefale dig AHA-serum og Alt i en Creme, som i hvert fald gør kål på både tør og trist hud (hos mig) på bare et par dage. Ellers er jeg også blevet kæmpe fan af Sisleys skønne olie (søg på Sisley i søgefeltet, den var fredagsfavorit for et par uger siden).
Rigtig god weekend til dig også, jeg håber, at du får styr på tørheden!
kh. Helene
Tusind tak for svar!
Jeres alt-i-en creme bruges den både morgen og aften? Og skal man bruge noget under? Som f.eks serum eller andet? Og hvad med AHA-serummet er det også både morgen og aften, hver dag?
Derudover vil jeg lige høre om du oplever at disse produkter trænger hurtigt ind i huden? Det kan jeg nemlig godt lide 😉
Hej Maria
AHA-serum skal nederst og Alt i en creme øverst. Begge dele kan sagtens bruges både morgen og aften, men det kan godt være at huden lige skal vænne sig til serummet, og derfor er det en god idé at holde godt øje med, hvordan huden reagerer og tilpasse frekvensen til reaktionen. Er det hele fint, kan du sagtens bruge den to gange, bliver du rød eller sart, skal du nok nøjes med hver anden dag i starten. Husk altid en solcreme om dagen!
Konsistensen er meget vigtig for mig, og jeg oplever kun problemer med fedteri, hvis jeg bruger for meget.
Kh. Helene