Mit møde med Clean

30.10.14
Clean Skin og White Woods

Clean Skin og White Woods

Indlæg udarbejdet i samarbejde med Duftladen

Det er med stor undren, at jeg har læst om begejstringen for de efterhånden mange forskellige Clean dufte, som de fleste kvinder, jeg kender, er vilde med. Selv har jeg prøvet dem igen og igen siden lanceringen i 2002, men de har aldrig rigtig været et hit. Mens alle omkring mig har mindst en Clean duft i garderoben, stod jeg indtil for ganske nylig uden. Det har Duftladen ændret på…

Forfinet næse
En dag snakken faldt på de famøse dufte, fik jeg lov at se et duftdiagram, som beskriver og inddeler de mange forskellige dufte i natur kontra livsstil og lineær kontra kompleks. Og der fik jeg virkelig syn for sagen, for alle de dufte, som jeg har det stramt med, er på den lineære halvdel af diagrammet… Selvom jeg godt vidste det i forvejen, så fik jeg blot bekræftet, at min næse både er kræsen og en smule snobbet. Og det netop var her grunden til min modvilje mod Clean lå.
Diagrammet gav mig også blod på tanden til at dufte til de varianter, som er mere komplekse. Og det er de to Clean Skin og Clean White Woods, som jeg har testet i anledning af dette indlæg.

Duftladen
Der er så mange ting, man gerne vil skrive om, men alt for lidt tid til at gøre det. Og når nu muligheden om at skrive lidt om et besøg i webshoppen Duftladen bød sig, gav det rigtig god mening for mig at benytte lejligheden til at skrive om de dufte, jeg indtil nu har forsaget.
Webshoppen Duftladen har jeg besøgt mange gange, når jeg har fundet koder, tilbud og rabatter frem til jer, for der er et stort udvalg til virkelig fordelagtige priser. Jeg har i hvert fald tippet ham den langhårede om en af mine favoritter, som er næsten 200 kroner billigere, end den ellers er, han kender nemlig en, som snart har fødselsdag…

Skin og White Woods
Som nævnt ovenfor er de to dufte Skin og White Woods mere komplekse end de øvrige dufte fra Clean og derfor blev jeg lidt nysgerrig efter at prøve dem. Hvor Skin er lidt mere let og flygtig med noter af forskellige blomster og en sart bund af moskus, træ og vanilje, er White Woods mere kraftig med tydelige noter af træ og moskus, med lidt bergamotte, magnolie og sort peber i åbningen.

Din helt egen duft
De dufter dejligt hver for sig, men jeg er nu blevet lidt afhængig af at blande dem. På den måde får jeg nemlig en skøn rund og blød duft, som holder længe og alligevel har lidt mere kant, end de kan præstere hver for sig.
Tippet om at blande dufte har jeg vist skrevet før, det er en rigtig god måde at personliggøre din duft. Og du undgår med stor sandsynlighed at andre dufter præcis lige som dig.
Hvilke af Cleans dufte er du vild med? Og har du nogensinde prøvet at blande dem? Personligt har jeg overgivet mig til Cleans omfattende univers og jeg tvivler på at de Skin og White Woods bliver de sidste Clean dufte i min samling.

Hos Duftladen koster Clean 225 kroner for 30 ml. og du kan finde hele ni forskellige varianter.

Sponsoreret indlæg

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
45 kommentarer
Lene

Eeeelsker Clean ❤️❤️❤️❤️ Bruger warm cotton alt for meget, faktisk så meget at jeg slet ikke kan dufte den mere. Det må betyde, at jeg skal igang med Skin

Helene Randløv

Hej Lene
Ja, det må bestemt være det…. Det er et tegn!
:-*
kh. Helene

Vibeke

Jeg er ikke specielt vild med Clean’s dufte, men den der hedder Summer Sailing kan jeg godt lide. Og måske skulle jeg teste Skin og White Woods næste gang, jeg passerer dem 🙂
God weekend!

Helene Randløv

I lige måde Vibeke :-*

Swååfie

Jeg har kun prøvet én Clean duft, da jeg ikke er så meget til parfume – jeg er MEGET sart i forhold til dufte, jeg kan få det SÅ dårligt at dufte der ikke lige passer til mig.. Har aft Clean Simply Soap i rigtig mange år og er endelig ved at være til bunds i den, og kan bare ikke finde den nogle steder :'( Tror den må være udgået, for det var en af de første de udgav..

Helene Randløv

Hej Swååfie
Det tror jeg du har ret i, for den var ikke her:
http://cleanperfume.com/fragrance/womens-fragrances
Desværre har jeg ikke selv duftet til den, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Jeg synes, du skal prøve at dufte til Zarkoperfume, de er ret lækre og meget specielle <3 Der er umiddelbart ikke nogen fællesnævnere, men prøv alligevel.
Prøv at skrive til Clean, måske er der en der ligner…
Kh. Helene

Swååfie

Tusind tak, det vil jeg prøve næste gang jeg er i Magasin 🙂 Det lyder i hvert fald spændende!

Helene Randløv

Hej Swååfie
Det synes jeg i hvert fald, at de er… Og at det er dansk, gør det jo ikke kedeligere ;-D
Kh. Helene

Clara

Jeg elsker deres duft Rain, som jeg bruger næsten hver dag. Jeg er en smule overfølsom overfor stærke parfumer, så jeg foretrækker friske og lette dufte, da andet giver mig kvalme og milde vejrtrækningsproblemer.
Jeg testede Skin forleden da jeg var i Matas, men den duftede fuldstændig som de Betty Spaghetti dukker jeg legede med som barn, hvilket jeg synes er en smule underligt…
Så jeg forbinder duften med noget plastisk og unaturligt, hvilket ikke er hvad jeg har lyst til at dufte af 😉

Helene Randløv

Hæhæh hvor sjovt 😀 Jeg aner ikke, hvordan Betty Spaghetti dukker dufter, så det problem har jeg ikke. Som nævnt er jeg slet ikke til de tidligere dufte fra Clean, så vi kan vel bare konkludere, at vi ikke har samme smag…
Det lyder ikke så godt med verjtrækningsproblemer efter brug af duft…
Kh. Helene

helleI

“Duftdiagram”…. ret interessant, er det noget der er offentligt tilgængeligt?

Helene Randløv

Hej Hellel
Nej, det er det desværre ikke 🙁
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *