Fredagsfavorit: Clarins Eau Ressourçante Treatment Fragrance

05.09.14
Clarins Eau Ressourçante

Clarins Eau Ressourçante

Når man helt selv får lov til at vælge en af de tre Treatment Fragrance fra Clarins, så bliver det pludselig svært, de er nemlig ret lækre alle tre. De er meget forskellige, men ualmindelig behagelige og meget anderledes at bruge. For som navnet antyder, er det ikke en duft som alle mulige andre. Du skal arbejde lidt for at få det fulde udbytte af dem. Det er både aromaterapi og phytoterapi i en og samme flaske, og jeg er ret vild med konceptet!

Mørke dage
Der findes næsten ikke noget bedre end Eau Ressourçante, som jeg valgte, når dagen er startet lidt på hovedet. Hvis man har lyst, kan den faktisk hjælpe humøret et par grader i vejret. Og det kan altså være nødvendigt, når uret har ringet meget tidligere, end man har lyst til, når ungerne er mindst ligeså uoplagte og irriterede som én selv, og når alt fra skoletaskepakning til planlægning af dagens logistik bliver udskudt til sidste sekund.
Duften er frisk og krydret, og så er den på samme tid beroligende og opkvikkende. Den dufter frisk og grønt af basilikum og citron, men har også skønne noter af cedertræ, styrax og iris.

Nydning…
Et ukorrekt og så alligevel så fantastisk ord. Bamses sprog har bragt mange helt rigtige ord til det danske ordforråd. For nydning er essensen af de tre dufte fra Clarins. Den skal så vidt jeg husker hente minderne om blå laguner og yoga retreats frem… Ingen af delene tiltaler mig særlig meget, men den dufter dejligt, og det er det vigtigste for mig.

Modsat
Som du sikkert ved, er det strengt forbudt at gnide på almindelige dufte. Gør du det ødelægger du duften. Fordi varmen fra friktionen mellem dine håndled udvikler duften alt for hurtigt, og de sarte noter simpelthen bliver brændt af.
Clarins Eau Ressourçante Treatment Fragrance skal behandles helt modsat, duften skal du nemlig spraye i hænderne og gnide dem godt sammen, derefter kan du fordele duften på kroppen.
Udover at du naturligvis kommer til at dufte skønt, så er det vanskelligt ikke at blive behageligt afslappet efter en hektisk morgen.

Clarins Eau Ressourçante Treatment Fragrance koster 380 kroner for 100 ml., og du finder den hos udvalgte Matas, parfumerier, Sephora og Magasin. I øjeblikket er der 20 % på alle dufte hos Magasin, hvor den til og med søndag koster 304 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Janne

Det lyder til at blive et klart julegaveønske hvis jeg kan vente så længe. Normalvis er det ikke noget jeg vil synes om, men der er et eller andet ved det det tiltaler mig.

Helene Randløv

Hej Janne
Jeg har med stort held anbefalet dem til kvinder, som ellers ikke er til dufte. De har aldrig rigtig tiltalt mig før nu, hvor jeg samtidig fik lært at bruge den. Der er ingen tvivl overhovedet om, at jeg skal have de sidste to også.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *