Maybelline Babylips: Nuttede læbepomader med mikroplast

23.07.14
Maybelline Baby Lips

Maybelline Baby Lips

Maybelline Baby Lips er på kort tid blevet super hypede. Jeg bliver personligt aldrig fan af læbepomader med duft og smag, men Baby Lips er en interessant historie – på både godt og ondt.

Smag, farve og solbeskyttelse
Selvom de fleste nok kigge på de fine farver, den opsigtsvækkende emballage og smagsvarianterne, når de køber Baby Lips, er det væsentligste argument for Babylips i mine øjne solfaktoren. Den indeholder en SPF20 der beskytter bredspektret mod de lange UVA stråler også i kraft af filtret avobenzone. Det kan være svært at finde, og det er altid dejligt når læbeprodukter med solbeskyttelse bliver lettere tilgængelige og endda til 40 kroner stykket.

Der er seks farver på det danske marked:

  • Peach Kiss – dæmpet ferskenfarve
  • Pink Punch – shocking pink
  • Cherry Me – Blød bærfarve
  • Mint Fresh – uden farve med mint duft
  • Intense Care – uden farve med kirsebær/mandel duft
  • Hydrate – uden farve med citron/basilikum duft

Pink Punch er den eneste med farve nok til for alvor at kunne ses på læberne. Peach Kiss og Cherry Me er meget diskrete og de øvrige uden farve. Jeg foretrækker som sagt min læbepomade uden smag og duft, men både Hydrate og Peach Kiss er mindre slemme end gennemsnittet.

Fordi Baby Lips indeholder solfilter og er det derfor en god idé at holde sig til at bruge dem i dagstimerne. Om natten er du bedre tjent med en fed læbepomade uden solfilter. Du bruger jo heller ikke solcreme om natten, vel? Baby Lips er et produkt til dagsbrug.

Maybelline Baby Lips virker ved at lægge et lag på dine læber. Et lag der både beskytter læberne og får dem til at se pæne og blanke ud. Det lag består hovedsageligt af en kombination af voks, polymerer og vaseline.

Babylæber med mikroplast
Og det er disse polymerer, der er værd at kigge nærmere på. Polymerer er et fint ord for plastik. I Maybelline Babylips finder vi blandt flere andre polymerer den så omtalte polyethylen, der i medierne også kaldes mikroplast.

Polyethylen er absolut sikkert at bruge for dig. For huden er det komplet harmløst. Diskussionen om mikroplast handler om vandmiljø og er derfor ikke noget, jeg skal gøre mig klog på. Det er der mange andre medier, der ved langt mere om end jeg. Blot gøre jer opmærksomme på, at det altså findes i Babylips. Og i øvrigt i overraskende mange læbeprodukter i det hele taget, hvor man bruger mikroplast til at skabe en glat og lækker overflade. Og det kan være svært selv at overskue som forbruger, fordi læbeprodukter er så små, at de ofte ikke har ingredienslisten skrevet på dem. Du kan se den fulde ingrediensliste på Baby Lips her.

Her kan du købe det
Maybelline Baby Lips koster 40 kroner i Matas, større supermarkeder og stormagasiner.
Maybelline Babylips

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Katrine Mørk

Jeg ejer selv et par stykker og må indrømme jeg ikke synes de gør noget godt for mine læber, synes ikke rigtig de fortjener al den hype de har fået 🙂

Maria

Jeg har næsten lige købt baby lips i farven cherry me – som giver en rigtig fin farve, jeg troede faktisk at der var solfilter i dem allesammen, men sådan som jeg forstår det er der kun solfilter i dem uden farve…?

Alt og Ingenting

Jeg skulle lige til at skrive det samme. Jeg er ret sikker på, at der kun er solfaktor i dem uden farve 🙂 Desværre!!

josephine

Det skal vist lige understreget at det IKKE er allesammen der er solfaktor i!! Jeg blev meget skuffet da jeg opdagede at der ikke er solfaktor i peach kiss foreksempel.

Louise

Helt enig! blev også helt skuffet da der ikke var solfaktor i dem med farve.. Der er desværre ikke særlig mange der er opmærksomme på dette.

Camilla

Er det også uskadeligt for resten af kroppen?
Jeg tænker her på, at en læbepomade jo ikke kun kommer i kontakt med huden men jo også vil havne INDE i kroppen, fordi man vel dårligt kan undgå at “spise” lidt af den.
Jeg satser selvfølgelig på, at det ikke var godkendt, hvis det var skadeligt. Men det lyder da ikke særligt rart at spise plastik…

Kuan

Lige mine tanker Camilla…

Anneli // Et skridt ad gangen

Det er endnu en i en lang række læbepomader der absolut intet gør for mine læber, andet end at udtørre dem 🙁

Camilla - Cfashion

Jeg har selv den med mint duft, og har netop købt den pga solbeskyttelsen. Jeg er ikke vildt inponeret, men den fungere ok til at have med i tasken.
Jeg syntes det er mærkeligt at putte plastik i produkter vi påfører huden, hæmmer det ikke huden i at ånde?
Har i lavet et indlæg om jeres farvorit læbepromaderne? Og gerne uden mikroplastik??
/Camilla

Helene Randløv

Hej Camilla
Dem finder du en hel del af her:
https://pudderdaaserne.dk/category/anmeldelser/ansigtspleje/laebepleje/
Kh. Helene

Babylips med SPF | Cfashion

[…] forstår jeg virkelig ikke! Hvorfor skal der nu plastik i?? Jeg læste det første gang ovre hos Pudderdåserne, og jeg må ærligt indrømme, at når Mint Fresh er opbrugt bliver den ikke erstattet! Det er af […]

Manja

Jeg havde købt “cherry me” for at prøve den af (før jeg vidste der er mikroplast i dem) og synes ikke der er meget at komme efter. Farven er fin, men det er også det. Så foretrækker jeg noget fra Kiehl’s eller Nuxe 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *