Det er de færreste, der ikke oplever en lidt mere skinnende hud i øjeblikket. Faktisk er jeg ved at blive vanvittig, for der er nemlig noget jeg ikke har fortalt… Jeg har fået briller og kombinationen af skinnende næse og varme, gør det nærmest umuligt, at have brillerne siddende der, hvor jeg gerne vil have, at de sidder. Det betyder, at de enten sidder på næsetippen, som var jeg en stram skolefrøken eller også gnaver de bag ørerne. Det skyldes alt sammen min skinnende T-zone, som gør at brillerne skøjter op og ned på næsen.
Heldigvis er det et problem, som er forholdsvis nemt at slippe af med. Blot papir og film har vi skrevet om før, og i øjeblikket er det altså MAC, som har æren af at løse problemet hos mig.
Et anderledes materiale
MAC bryster sig af, at de små ark er de eneste af deres slags på markedet, men Katja har før købt nogle på eBay, der i hvert fald lignede temmelig meget.
Uanset om materialet er helt unikt eller ej, så er de små ark fuldstændig fantastiske. Det er et fabelagtigt materiale, som sørger for helt mat hud, der også holder længe. Og du kan eliminere den skinnende hud, uden frygt for at makeuppen bliver ødelagt.
Lyseblå næse?
Man skal ikke blive forskrækket, når man bruger filmen. Når du har presset det lyseblå ark mod næsen eller andre skinnende områder, vil arket efterfølgende være helt gennemsigtigt. Det gør det lettere at se, hvor man kan bruge arket igen, men man kan godt blive lidt stresset i starten, fordi det selvfølgelig ikke er så attraktivt med en lyseblå næse.
Den lille papæske arkene ligger i, er jeg ret glad for. Det er nemt at få arkene ud et for et, og så kan et endnu ikke opbrugt ark ligge i æsken, uden at det kommer i nærheden af alle de ubrugte ark.
MAC Blot Film koster 125 kroner, og de kan købes i hos MAC, i MACs danske webshop og i Magasin Webshop.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
E.L.F har lavet nogle osse.. Og de har fast plads i min taske! Og de koster jo intet til tider med deres rabatter… De er virkelig gode og jeg har virkelig problemer med skinnende hud
Hej Rikke
Dem har jeg også skrevet om på et tidspunkt <3
Kh. Helene
Fra en anden brillebærer her i varmen: silikoner-puder som nye “næsepuder” hjælper en del – jeg har ikke lavet den der “pegefingeren på den midterste del af brille og et lille skub” siden jeg fik dem på 🙂 – og hvis man vil have et billigere alternativ til blot-papiret, så kan cigaretpapir også gøre det (bare ikke det færdigrullede 😉 )
Hej Anne
Tak for tippet om silikonepuder, det skal jeg lige have tjekket ud.
Cigaretpapir -Rizla- er testet, det er godt, men det er slet ikke det samme 🙂
Kh. Helene
Hvordan kan det lade sig gøre, at papiret ikke ødelægger ens make-up? Hvis man eksempelvis har mineralpudder eller alm. pudder på, bliver det så ikke tværet ud eller tørret af med papiret?
Jeg er normalt ikke fan af at genopfriske min hud med pudder i løbet af dagen, men pudrer mig én gang og tilføjer så ikke mere i løbet af dagen, da jeg føler, at det er lidt uhygiejnisk for mine børster og synes egentlig heller ikke resultatet bliver så godt, når min hud er olieret at putte nyt pudder ovenpå. Hvis jeg skal noget senere på dagen og ikke har lyst til at være skinnende i huden, plejer jeg egentlig at vaske alt mit “gamle” pudder af og lægger så en ny omgang. Det ville være lækkert, hvis et papir kunne eliminere den skinnende hud, uden jeg behøver at putte pudder på igen bagefter, men kan det virkelig lade sig gøre?
Hej Luisa
Papiret ødelægger kun makeuppen, hvis du gnider eller tørrer med papiret. Papiret skal presses mod huden og på den måde sker der ingenting med makeuppen.
Kh. Helene
Det er en fantastisk oplevelse. Perfekte her i varmen. Jeg bruger dig Shiseidos svar på dem
Hej Denise
Helt enig! Shiseidos variant er en gammel favorit. De her er ikke “papir” på samme måde, der er meget stor forskel i mine øjne 🙂
Kh. Helene
Hej Helene, har du prøvet Clarins makeup fix spray, jeg overvejer at købe den, da den har fået fantastiske anmeldelser ??
Mvh
Ditte
Hej Ditte
Nej, den har jeg ikke prøvet, men det vil jeg da lige kigge på 🙂
Kh. Helene