Som du nok godt ved, er det ikke ligefrem øjenskygger, jeg mangler. Alligevel kan jeg af og til kigge på min makeup og have følelsen, som rammer de fleste foran klædeskabet… ”Jeg har jo ikke noget at tage på”. Det var præcis den følelse, som ramte mig i tirsdags, da jeg var hjemme fra frisør klokken kvart over fem (og planen var at være i Cirkusbygningen til tiden klokken 17.30).
Heldigvis har jeg styr på, hvor jeg har de fleste af mine ting, trods den massive mængde af lækker makeup, og når den helt rigtige idé til et look bare udebliver, så må man jo gå den stensikre vej i stedet.
Udvælgelsen
Læbestiften var ret transparent og pink, så den matchede mine mørke pink negle, eyeliner gad jeg ikke, og alligevel… Valget faldt på min elskede Isadora Eye Shadow Palette i farven 56 Smoky Eyes. Det er min version af en ”Naked” palette, og mit første valg i de fleste situationer, hvor det skal gå lynende stærkt, og på de dage hvor farver ikke er en mulighed.
Helt neutralt… med lidt glitter
Looket var enkelt, beige på hele låget, lidt kontur i globelinjen og en lille smule glitterliner. Det hele tog måske ti minutter, og da klokken var 17.45 var jeg klar til at gå. Egentlig havde jeg overvejet helt at droppe både øjenskygge og mascara, for mine øjne var ikke rigtig glad for pollentallene i tirsdags. Men nu hvor håret sad så pænt, så var det også tarveligt ikke at tage makeup på. Makeuppen fra IsaDora har aldrig fået mine øjne til at løbe eller være trælse, og samtidig holder det rigtig godt. En palette som denne er perfekt både til de forsigtige og til dem, som gerne vil give den gas, og den kan også sagtens gå både til hverdag og fest. Med andre ord temmelig perfekt til basismakeuppen.
Isadora Eye Shadow Palette koster sædvanligvis 179 kroner i Magasin, men i øjeblikket er det Super Bazaar, hvilket betyder, at den kun koster 143,20 kroner. Når der ikke lige er udsalg i Magasin, er IsaDora billigst på Nelly.com.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg tillader mig lige at skrive her:
Det er sådan at jeg søger et produkt til at komme af med mine røde acne pletter i ansigtet.
Hvad mener I om dette produkt?:
http://www.aconordic.dk/products/5216/21425/20641/19229/aco-spotless-overnight-spot-treatment.aspx
Jeg har også kigget på Avenes:
http://www.escentual.com/avene0051/
Har I et forslag til hvad jeg skal vælge?
Acne ar er en svær ting. Er det røde irriterede mærker, er det “bare” hyperpigmentering eller er de blevet til ar? Har du stadig udbrud af akne?
Iiih, den er sgu da flot. I lokker, gør I!