Vichy Capital Soleil Solmousse SPF50 – politisk ukorrekt solcreme til børn

27.04.14
Erik tester Vichy solmousse SPF50 til børn

Erik tester Vichy solmousse SPF50 til børn

“Erik, du skal have creme på”

“Neeeej, jeg vil ikke”

“Jo du skal”

“Mor, må jeg ikke nok få den der sjove skum på?”

“Nej, det er en solcreme. Den må du kun få på, når solen skinner”

“Hvornår skinner solen igen? Jeg vil have solcremen på, mor. Jeg vil NU!”

Har du nogensinde oplevet et barn, der plagede om at få solcreme på? Nej, heller ikke mig, men det var ikke desto mindre næsten ordret denne samtale, der udspillede sig herhjemme for nylig, da jeg skulle smøre det børneeksemramte barn ind i A-Derma Exomega til sengetid.

Vichy har nemlig lavet en helt ny børnesolcreme, der er sjov. Og den skal nok dele vandende blandt de astma- og allergimærkede speltmødre.

Det er en farvet (!) solcreme, der er parfumeret (!), så den dufter af tutti-frutti.

Man skal vist være fransk for at turde lancere en ny solcreme til børn med både parfume og farve. Men det fungerer.

Som nogle måske kan huske, så foregår påsmøring af solcreme herhjemme ved, at jeg jagter en hylende Erik rundt i huset. Og tro mig – jeg har prøvet alle pædagogiske og u-pædagogiske tricks.

Men på billederne ovenfor kan I se, hvordan det så ud, da han prøvede Vichys nye solmousse til børn første gang.

Som voksne har vi selvfølgelig en masse meninger om, hvorfor man ikke skal bruge parfume eller farvestoffer i produkter til børn, og jeg er selvfølgelig splittet. Den kritiske blogger i mig, vil gerne løfte pegefingeren her. Men når nu alternativet er skrig og skrål hele sommeren, så ender vi alligevel for tiden med tuttifruttiduftende og ferskenfarvet Vichy Capital Soleil Solmousse SPF50 på børnebenene herhjemme.

Her kan du købe den
Vichy Capital Soleil Solmousse SPF50 koster knap 200 kroner på apoteket for 150 ml.

PS. Jeg kan desværre ikke finde den online hos hverken Apo-Rot eller Escentual. Kan I?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Anette

Hej Katja
Lidt griner, at han lige frem beder om at få den på 😉
Jeg prøvede denne på et apotek og tænkte, at det var godt nok en skøn solcreme, der ikke fedter. Synes egentlig meget godt og duften. Men er der noget skrammel i den?
Jeg har lige bestilt den på
http://www.sweetcare.pt/vichy-capital-soleil-proteccao-solar-crianca-p-CM1029VY.aspx
De har lige nu kampagne på Vichy, hvis man køber 3 produkter. 25 % på det 1., 50% på det 2. og 75% på det 3. Jeg har derfor købt to af omtalte solcreme og en BB dry touch til ansigtet. Det giver jeg kun ca. 270 kr. for inkl,. fragt. Det er en lidt en speciel måde, man bestiller på i denne kampagne, men jeg har købt her før, da de ofte kører nogle gode bud.
Hilsen Anette

Trine

Kære Pudderdåser
Det er helt off topic, men vil I ikke nok ved lejlighed skrive om Clarisonic? Jeg overvejer den, da min hud efter p-pille stof er blevet meget trist at se på med uren hud både omkring hagen som normalt, men også pp kinder. Jeg er begyndt at bruge Basiron og kan se bedring, men er virkelihåg nysgerrig på om Clarisonic kunne gøre noget godt for nmin urene og vintergrå hud. Tør jo nærmest ikke gøre et skønhedskøb uden pudderdåsernes velsignelse 😉
Kh. Trine

lene

Så nysgerrig på denne og den store tube med vichy 300 ml faktor 50 som de har på apoteket.
Meeen de har ingen testere og ingen prøver?
Man skal da ikke købe solcreme uden at teste først.
Og er det rigtigt at den ikke er i klasse med la roche posay som damen mente, som ville sælge den uden at jeg fik prøve….
Hun sagde det var samme filter som ACO cremer i Vichy men mere avancerete filter i la roche posay.
Jeg troede det var det samme, samme koncern og det?
Vil måske en pudderdåse kunne oplyse om hvad er korrekt og ej?
Ønsker jeg kunne finde den billigere et sted, solmoussen.Nogen?
Tilbudene på den spanske side er allerede slut!

Katja Moikjær

Det passer bestemt ikke. Vichy og LRP bruger præcis samme solfiltre, og der er i hvert fald ikke en af dem, der er bedre end andre. Jeg er helt enig med dig. Det er nemlig samme koncern, der laver det, så der er hun galt afmarcheret.
Ingen testere? Det er for dårligt. Jeg bliver helt træt i hovedet af sådan noget….

lene

De siger at testerne er forsinket fra leverandør… Hm. Jeg skal nok bare finde et andet apotek måske?!
Tusind tak for dit svar, så skulle jeg nok ikke ha valgt Vichy fra når jeg bestilte fra apo-rot (med link herfra 😉 men det kommer jo flere gange! Jeg ville gerne have den store tube med 300 ml af spf 50 men den kunne kun fås af Vichy, ikke af LRP som på apoteket, så jeg købe LRP i stedet i 100 ml af nogle forskellige=300 ml. De senere var mere vandfaste hvis man skal tro produktbeskrivelserne.
På den store tube 300 ml Vichy kunde jeg ikke finde ud af om den var vandfast.
Kan du sige om Garniers solbeskyttelse også er de samme filter som LRP, for mig som ufaglært u-pudderdåse 😉 ser det ud som det er samme mexoryl XL i årets garnier, kan det være rigtigt?
Det sagt så virker der være noget nyt af mexoryl stof i de nyeste af la roche posay sammen med mexoryl XL, som jeg ikke ser i de andre (garnier og vichy). Det ser ud til at de har opfundet endnu en ny Mexoryl variant.Mexoryl SX som de blander med XL? Så bliver det et hak bedre af det så??
Og så læste jeg et sted at der er nogle enkelte af La Roche Posay, dem uden XL i titellen som ikke er lige så gode. Kan det passe?
Det er en jungle!!!
Og så siger de også på apoteket at der ikke laves prøver af solprodukter, kan det virkelig passe?
Jeg har nemlig fået af Bioderma når jeg købt fra udlandet, men ikke af Vichy og LRP for eksempel.
Bliver de mange spørgsmål for meget??

Katja Moikjær

Så vidt jeg kan læse mig til er Mexoryl XL fedtopløseligt, mens Mexoryl SX er vandopløseligt. Om det ene filter i praksis virker bedre end det andet ved jeg simpelthen ikke. Og under alle omstændigheder virker de begge absolut tilstrækkeligt, og jeg ville altså ikke hænge mig i om det er det ene eller det andet.
Der er Mexoryl i samtlige solcremer der kommer ud fra Vichy og La Roche Posay. Det samme gælder L’Oreal som ejer de to førnævnte. Garnier er endnu et af de mange brands, som L’Oreal ejer, og der er også Mexoryl i.
Jeg har desværre heller aldrig set prøvestørrelser af apotekernes solcremer. Desværre! Men de bør have testere på hylderne.
Det er bestemt ikke for mange spørgsmål, jeg skal svare så godt jeg kan.

lene

Tusind tak for dit svar, det sætter jeg pris på. Som det ser ud nu kommer jeg udelukkende at bruge LRP under stark sol til stranden (på sarte børn) og så cremer fra Garnier og Loreal til city brug, hvor man trods alt er lidt inde, lidt ude og meget i skyggen. Det bliver simpelthen for dyrt med kun LRP over det hele!!!
Dit svar var til god hjælp, god weekend!

Lotte

Hej, vi fik solcremen foræret af en bedste, og efter at have brugt den i tre dage, har vi nu to børn med kløe og hævet eksem! ÆV!

Helene Randløv

Hej Lotte
Det lyder bare rigtig træls >. <
God bedring med dem!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *