Ciaté Dolls House Collection

17.03.14
Ciaté Doll House

Ciaté Doll House

Mens alle er faldet i svime over Ciaté Dolls House Collection, så har jeg siddet med hænderne i skødet og kigget på den meget fine pakke. Da jeg fik dem flåede jeg dem nærmest ud af pakken og begyndte at lakere neglene. Det viste sig at være en uendelig dårlig idé…

Det er jo Ciaté
Hvis nogen er i tvivl om, at Ciatés lakker generelt står meget højt på min liste over must haves, så har de i hvert fald ikke læst med her på bloggen. Jeg plejer at købe hele kollektioner og samtlige små æsker, special udgaver og så videre, så længe der står Ciaté på. Jeg er vild med farverne, flaskerne, penslerne, konsistensen og kollektionerne… Og er aldrig før blevet skuffet.

Indpakning og farver
Da jeg åbnede kuverten, hvor det fine dukkehus lå, måtte jeg hvine en lille smule. For der er da absolut ingen tvivl om, at disse fem neglelakker kommer i den mest bedårende indpakning nogensinde. De fem farver er:

  • Poppet som er en lyslilla nuance
  • Doll Face er en meget smuk beige nuance
  • Paper Doll er en knækket hvid nuance
  • Baby doll som er klassisk laksefarvet
  • Sweet Pea er en helt sart lysegrøn nuance

 

Første gang
Designet gav næsten sig selv. Det er noget tid siden, jeg så de fine buede striber første gang, og de fine pasteller passede perfekt til formålet. Når jeg tester neglelak, det vil sige, de dage hvor jeg bare tager neglelak af og på alt for mange gange, lægger jeg aldrig underlak under. Først og fremmest fordi lakken oftest bliver fjernet lynhurtigt, og så har jeg simpelthen ikke tid til alle de lag.
Den dag jeg testede Ciaté fik jeg for første gang nogensinde en gul negl, den meget fine laksefarvede Baby Doll misfarvede min negl på bare en time.

Farver og striber
Misfarvningen irriterede mig selvfølgelig, men jeg kender en god kur mod gule negle, så det var ikke det, som bekymrede mig ikke mest.
Nej, det mest ærgerlige er konsistensen. Lakkerne er matte og har en porcelænsagtig overflade. Det er Ciaté før sluppet rigtig godt fra, så udsigten til matte pasteller var jo fantastisk. Desværre kæmpede jeg en kamp, for at få lakkerne til at ligge pænt på neglen. Penslen trak striber, de tørrede ujævnt og resultatet var mildest talt ikke særlig vellykket.

Design
Heldigvis kunne jeg dække en del af balladen med mine bølgede striber, som jeg ganske enkelt har lavet med ”et dotting tool”. Du kan snildt bruge en tandstik, hæklenål, kødnål, tændstik eller noget andet spidst du har ved hånden.

  • Først lakerer du neglene i hver sin farve.
  • Start derefter med den øverste stribe af prikker og bevæg dig ned mod negletippen. Prikkerne placeres tæt op ad hinanden, så de danner en stribe.
  • Gør en stribe færdig af gangen.
  • Du kan både gøre prikkerne store og små afhængigt af dine præferencer, begge resultater bliver ret fine.

 

Kollektionen finder du både i den fine æske til 195 kroner og enkeltvis til 95 kroner. Dog er Paper Doll udelukkende inkluderet i æsken og kan altså ikke købes for sig selv. Find Ciaté hos udvalgte tøjbutikker, Matas, klinikker, i Illum og Magasin. Eller køb dem online i Magasin Webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Pernille

Vil du ikke dele den der kur mod gule negle? Når det en sjældent gang sker at man glemmer underlakken, kunne det være rart at kende det tip 🙂

Helene Randløv

Selvfølgelig Pernille, men det må vente lidt 😀
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *