
Sponsoreret indlæg i samarbejde med Gillette Venus og Olay
Det er lidt sjovt, som tingene af og til falder sammen. I sidste uge modtog jeg en mail fra en læser, som har ”de tørreste skinneben i verden”. Selvom hendes ben måske er de tørreste, så er problemet med tørre skinneben helt almindeligt. Faktisk har de fleste af os nok temmelig tørre skinneben et par gange i løbet af vinteren og ikke sjældent skyldes det udtørrende barbersæbe eller måske endda manglende barbering. Mine egne ben er i hvert fald langt tørrere, når de er au naturel.
I weekenden modtog jeg så en pakke med den nye barberskraber Sugarberry fra Gillette Venus og Olay, som vi kører en ualmindelig lækker konkurrence for, men mere om den senere…
Mit svar og Venus Olays meget hurtigere løsning
Det lidt pudsige sammenfald er, at mit svar og det gode råd i brevet som lå i pakken med Venus Olay Sugarberry er stort set identiske. Tippet fra Venus Olay går nemlig ud på at barbere, eksfoliere og pleje i én og samme bevægelse med den nye barberskraber.
Den lidt mere tidskrævende version, som jeg selv har benyttet mig af, er en bodyskrub og derefter barbering med olie. Det fungerer fint, men det er altså en hel del hurtigere at klare det hele på én gang, når jeg alligevel barberer benene.

Lektien
Det er ingen hemmelighed at både Katja og jeg er store fans af Gillette i forvejen, og at vi begge to kun har været ganske lidt utro overfor netop denne barberskraber. Efter sidste fejlkøb har jeg sandelig lært lektien, kødsåret på mit knæ var nemlig flere uger om at hele… Så nu er der kun Gillette Venus for mig.
Det var med et smil på læben, at jeg læste om de nu endnu bedre barberblade, og det var med meget lille forventning om, at de skulle være SÅ meget bedre, da jeg testede dem. Men med en af de førende plejeproducenter i ryggen er der selvfølgelig noget om snakken. Og efterfølgende havde jeg så bløde ben, at min yngste søn kommenterede det…
Synes du, det lyder for godt til at være sandt, så kan du selv læse søde Rikkes anmeldelse.
Vil du vinde?
Nævnte jeg ikke en konkurrence? Jo, jeg gjorde så… I forbindelsen af lanceringen af denne nye smarte 2-i-1 barberskraber Venus Olay Sugarberry udlodder vi nemlig en overdrevet lækker præmie:
- Et Venus Sugarberry Kit samt et Spa ophold på Kurhotel Skodsborg til en værdi af 4000,- for dig og en ven.
Det eneste, du skal gøre for at vinde, er at fortælle, hvad dit bedste hudplejetip for vinteren er. Det er kun de tips i kommentarfeltet herunder, som er med i konkurrencen.
Sidste frist for deltagelse i konkurrencen er den 11. marts 2014, hvor kommentarfeltet vil blive lukket. Vinderen bliver trukket af Gillette Venus, hvorefter denne bliver offentliggjort den 12. marts her på bloggen.
Held og lykke til jer alle sammen, jeg glæder mig til at læse jeres bedste tips.
I dagens anledning
Når nu mit tirsdagstip allerede er blevet afløst af et andet og meget hurtigere tip, så får du lige et tirsdagstip mere…
Det er egentlig mest en påmindelse, men hvor ville jeg ønske, at der var nogen, som prikkede mig på skulderen et par gange dagligt, så jeg måske kunne huske at smøre mine neglebånd med olie. De bliver nemlig sindssygt tørre af de uendelig mange tests af neglelak, som jeg udsætter dem for. Derfor har jeg olie alle tænkelige steder i mit hjem, og i tasken ligger der også et par stykker. På den måde er det lidt lettere at huske.
Venus Olay Sugarberry barberskraberen koster 170 kroner og en pakke med tre refillblade koster 175 kroner, køb dem for eksempel hos Matas.
Mit bedste hudplejetip må være at smøre hele kroppen ind i creme efter badet, hvor man stadig er fugtig. Jeg bruger creme hver evig eneste gang efter et bad og har slet ikke haft problemer med tør hud – heller ikke på skinnebenene. 🙂
Hold nu op en konkurrence!!
Mit bedste vintertip er at huske at forkæle sig selv, man bliver så lynhurtigt bleg, og måske man derfor føler sig en anelse mindre attraktiv (ja, det er mig selv jeg snakker om), så jeg går all in på hudmasker, gerne en lermaske først og så en fugtmaske bagefter. Daglig exfoliering, cremer, bodylotion. Barbere sig i ny og næ, så man ikke både er bleg og behåret. Behandle ens hår godt i form af hårkure og olier. (og alle mine tips er jo i virkeligheden fra jer – det er jer jeg får inspiration fra, og hvad jeg skal købe. Mine søstre går alting til mig for at spørge til råds – i virkeligheden går de til jer, så tak for jer! <3 )
Mit tip? Følg grundigt med i de dejlige pudderdåsers blog. I har sparet mig for tid, kroner og en masse besvær. Min tørre vinterhud er gladere end aldrig før 😀
Mine bedste vintertips er helt klart vaseline til læberne, fed creme til hænderne, en god bodyscrub og bodybutter;);)
Mit bedste tip er at bruge masser af olie til huden for at undgå at tørre ud.
Mit aller bedste vinter hudplejetip er kokosolie. Smør din krop ind i olien efter bad. Din tørre krop vil elske dig for det! 😉
Lækker konkurrence! Bedste tip må være exfoliering og god bodylotion eller olie. Jeg er vild med bodylotion fra Tromborg.
Jeg har selv en sart/kombineret hud, og om vinteren går den helt amok. Det det har reddet mig denne vinter er en lækker fed ansigtscreme, kan anbefale Dr. Hauschkas rosencreme, samt en god fugtmaske flere gange om ugen. Her har jeg været glad for Origins fugtmasker. Derudover vitaminer og fiskeolie (krill).
Håber virkelig jeg vinder, da man med to små børn godt kunne bruge noget forkælelse;-)
Mit bedste hudpleje tip må være at huske creme – hvilket jeg selv er blevet bedre til. Det er et meget banalt tip, men det er vigtigt 🙂
Jeg har altid tørre læber og tørre hårspidser, uanset årstid…
Til hårspidserne varmer jeg lidt økologisk og koldpresset kokosolie i hænderne og putter i de nederste længder. (meget billigere – og efter min mening også mere effektivt end Moroccanoil og lignende)
Til læberne bruger jeg locobases repair creme, da den for mig virker langt bedre end alt andet jeg har prøvet. Og så prøver jeg ellers på at minde mig selv om ikke at slikke mig om læberne:-P