Sponsoreret indlæg i samarbejde med Gillette Venus og Olay
Det er lidt sjovt, som tingene af og til falder sammen. I sidste uge modtog jeg en mail fra en læser, som har ”de tørreste skinneben i verden”. Selvom hendes ben måske er de tørreste, så er problemet med tørre skinneben helt almindeligt. Faktisk har de fleste af os nok temmelig tørre skinneben et par gange i løbet af vinteren og ikke sjældent skyldes det udtørrende barbersæbe eller måske endda manglende barbering. Mine egne ben er i hvert fald langt tørrere, når de er au naturel.
I weekenden modtog jeg så en pakke med den nye barberskraber Sugarberry fra Gillette Venus og Olay, som vi kører en ualmindelig lækker konkurrence for, men mere om den senere…
Mit svar og Venus Olays meget hurtigere løsning
Det lidt pudsige sammenfald er, at mit svar og det gode råd i brevet som lå i pakken med Venus Olay Sugarberry er stort set identiske. Tippet fra Venus Olay går nemlig ud på at barbere, eksfoliere og pleje i én og samme bevægelse med den nye barberskraber.
Den lidt mere tidskrævende version, som jeg selv har benyttet mig af, er en bodyskrub og derefter barbering med olie. Det fungerer fint, men det er altså en hel del hurtigere at klare det hele på én gang, når jeg alligevel barberer benene.
Lektien
Det er ingen hemmelighed at både Katja og jeg er store fans af Gillette i forvejen, og at vi begge to kun har været ganske lidt utro overfor netop denne barberskraber. Efter sidste fejlkøb har jeg sandelig lært lektien, kødsåret på mit knæ var nemlig flere uger om at hele… Så nu er der kun Gillette Venus for mig.
Det var med et smil på læben, at jeg læste om de nu endnu bedre barberblade, og det var med meget lille forventning om, at de skulle være SÅ meget bedre, da jeg testede dem. Men med en af de førende plejeproducenter i ryggen er der selvfølgelig noget om snakken. Og efterfølgende havde jeg så bløde ben, at min yngste søn kommenterede det…
Synes du, det lyder for godt til at være sandt, så kan du selv læse søde Rikkes anmeldelse.
Vil du vinde?
Nævnte jeg ikke en konkurrence? Jo, jeg gjorde så… I forbindelsen af lanceringen af denne nye smarte 2-i-1 barberskraber Venus Olay Sugarberry udlodder vi nemlig en overdrevet lækker præmie:
- Et Venus Sugarberry Kit samt et Spa ophold på Kurhotel Skodsborg til en værdi af 4000,- for dig og en ven.
Det eneste, du skal gøre for at vinde, er at fortælle, hvad dit bedste hudplejetip for vinteren er. Det er kun de tips i kommentarfeltet herunder, som er med i konkurrencen.
Sidste frist for deltagelse i konkurrencen er den 11. marts 2014, hvor kommentarfeltet vil blive lukket. Vinderen bliver trukket af Gillette Venus, hvorefter denne bliver offentliggjort den 12. marts her på bloggen.
Held og lykke til jer alle sammen, jeg glæder mig til at læse jeres bedste tips.
I dagens anledning
Når nu mit tirsdagstip allerede er blevet afløst af et andet og meget hurtigere tip, så får du lige et tirsdagstip mere…
Det er egentlig mest en påmindelse, men hvor ville jeg ønske, at der var nogen, som prikkede mig på skulderen et par gange dagligt, så jeg måske kunne huske at smøre mine neglebånd med olie. De bliver nemlig sindssygt tørre af de uendelig mange tests af neglelak, som jeg udsætter dem for. Derfor har jeg olie alle tænkelige steder i mit hjem, og i tasken ligger der også et par stykker. På den måde er det lidt lettere at huske.
Venus Olay Sugarberry barberskraberen koster 170 kroner og en pakke med tre refillblade koster 175 kroner, køb dem for eksempel hos Matas.
Mit bedste tip mod tørre skinneben er først at skrubbe med en body scrub (brugte tidligere Ole Henrisen, men tror at den er udgået),dernæst Gilettes Venus og afslutte med HTHbody lotion (som nu desværre også er svær at finde) eller Ole Henriksen lavendelolie.
Mit tip er at smøre kroppen ind hver morgen og aften. Jeg bruger fedtcreme og olie, fordi min hud er meget ødelagt af eksem, men almindelig bodylotion eller -creme kan gøre det for de fleste. Dette er klart mit bedste hudplejetip!
Mit bedste tip må være – inspireret af jeres altid gode tips – at have en god creme, der indeholder carbamid, stående på ens natbord! Om aftenen giver jeg både ben og fødder, og det sidste smører jeg ud på hænder og neglebånd. Aldrig har jeg været så blød som nu, og finder man en god creme, der trænger hurtigt ind, bliver det heller ikke så besværligt som om morgenen, hvor man ofte skal have tøj på hurtigt efter sit bad!
Foruden sund kost, masser af vand og søvn er mit bedste tip, at jeg skifter min dag- og natcreme ud med Nivea i den runde blå mormor bøtte. Den fugter så godt! Mine hænder er også glade for den i de kolde måneder.
Jeg kan ikke komme igennem vinteren uden glycerin håndcreme fra Matas! Helt klart et rigtig godt tip herfra 🙂
Man kan nemt glemme at pleje kroppen, når den danske vinter raser, og man alligevel er pakket ind i flere lag tøj. Mit bedste hudpleje tip er at bruge en bodyscrub med olie i, der virkelig kan gøre i forskel på min hud på ben, arme osv. Og så hjælper det faktisk også at få barberet benene selvom de ikke skal vises frem under en fin sommerkjole – når jeg har nybarberede ben får jeg i hvert tilfælde langt oftere smurt med en lækker crem efter badet end hvis jeg har lange hår på benene.
Moisturize, moisturize, moisturize , som en dragqueen engang sagde i en film. Det gælder hud, negle og især hår, for mit eget vedkommende. Masser af olie, creme og hårkur. Har fx en fantastisk natcreme til fødderne. Og varm kakao med flødeskum 😉
Mit tip er til hænderne, hvor jeg i hvert fald har stor vinter-tørhedsproblemer. Jeg har altid en hurtigtørrende håndcreme i tasken (Den lyserøde fra vaseline, der også er god for neglene) – på den måde husker jeg det. Desuden har jeg en ekstra fed håndcreme derhjemme til om aftenen (fx hamp fra The Body Shop eller Arden)
Desuden bruger jeg salvandsspray i mit vintertørre og meget elektriske hår.. 🙂
Super konkurrence!!
Mit bedste vinter-skønhedstip er, at pakke sig ind! Store halstørklæder og handsker gør en kæmpe forskel. Hvis jeg glemmer handsker kan al håndcreme i verden ikke redde dem!
Krydser fingre for at vinde den lækre konkurrence – mon ikke min forlovede ville blive godt tilfreds med både bløde ben og spaophold, her midt i al bryllupsplanlægningen?
Mine bedste tips må være, et par gange i ugen at smøre fødderne ind i et godt lag hælekur fra Matas, smide et par strømper på efter påførelse af cremen, og så ellers sove med det. Man får så dejligt bløde fødder! 🙂