Da Pudderdåserne startede, var både Katja og jeg korthårede. Nu har Katja lang page, mens mit hår når ned til midt på ryggen, det betyder, at vi begge har et stort forbrug af diverse hårklemmer, hårnåle og ikke mindst hårelastikker. Vi har begge en forkærlighed for BLAX <3
I mit hår er de simpelthen en nødvendighed, mange frisører og stylister har forsøgt at sætte mit sindssygt glatte hår uden kæmpe held, netop fordi toupering og hårnåle, som holder på de fleste, suser lige ud af håret på mig. BLAX derimod bliver siddende, hvor de bliver sat og holder evigt… det er ikke lykkedes mig at trætte en af mine elastikker endnu, selvom de bliver hevet i dagligt.
Pasteller over hele linjen
Hvis du troede at pasteller var stort sidste år… Så skynd dig at tro om igen, for hold nu op, hvor er vi blevet præsenteret for mange pasteller til dette forår. Det er pasteller til neglene, pasteller til tøjet, pasteller til makeuppen, pasteller til håret… og til alt det andet.
Selvom jeg faldt pladask for pasteller sidste år, så er jeg alligevel lidt træt af at ALT bare er pasteller i år… Men det er nok mest, fordi jeg har lyst til mørke negle og røde læber lidt endnu, lysten til pasteller kommer nok, når solen skinner lidt mere.
Kun i Norden
Da jeg i efteråret mødte søde Barbara, som er kvinden bag importen af BLAX til de nordiske lande og Baltikum, viste hun mig en ny og limited edition af de skønne elastikker kun til det nordiske marked.
I æsken er der to forskellige varianter af den samme fine lyse turkis nuance, Acqua er transparent, og Ocean er opak. Der er fire af hver i pakken, så du får for første gang to farver med i samme pakke.
Her kan du købe dem
Som nævnt er de kun på det nordiske marked, og derfor er de ikke at finde i de store europæiske webshops (eller ikke der hvor jeg har ledt i hvert fald).
På Nelly.com kan du finde alle fem farvevarianter inklusiv den skønne lyse turkis, der ligesom de andre varianter koster 65 kroner.
Find øvrige forhandlere på Barbaras eget site om BLAX.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg elsker pasteller! Og glæder mig til at udvide min BLAX samling med de fine grønner farver. Det er en fantastisk opfindelse, jeg har brugt dem i mange år uden at have sprunget én eneste!
Vil lige sige at man kan få nogle elastikker helt magen til i Føtex i gennemsigtig og sorte til 20 kr 🙂 Værd at kigge på!
Hej Line
Tak for tippet, jeg har prøvet mange varianter, og min erfaring er at de bliver sløve og dermed ikke kan holde håret. Men hey… hvis de virker for dig er det jo fedt 😀
Jeg ender med at blive skuffet hver gang.
Kh. Helene
Ih de er fine. Hvis det da bare ikke var Blax. Er der nogen der kan anbefale andre mærker, som ikke niver håret, men holder lige så godt som Blax?
Blax er mega gode. Jeg har meget tykt hår og de holder det bare fast. Mine springer dog i ny og næ
Hej Michelle
Det lader til, at jeg har været urimelig heldig med mine BLAX.
Anyways er min egen statistik stadig hundrede procent til BLAX’s fordel, i det jeg har sprunget MANGE “no name”‘s
Kh. Helene